Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
stemmende. „Jeg har altid syntes, at Fatty var der
noget i Vejen med.“
Saalunde lød Ligtalen over Fatty, der døde paa
Nordlandsturen, mere kort og umild maaske end
sædvanlig over Hunde, kanske ogsaa end over mangt
et Menneske.
i
|
|
i
ANDET KAPITEL
HUNULVEN
Da de havde spist Frokost, og det lette
Teltudstyr var læsset paa Slæden, vendte Mændene
den lune Ild Ryggen og drog ud i Mørket. Saa
begyndte igen de glubske og klagende Hyl omkring
dem og lød frem og tilbage ude i Mulmet kaldende
og svarende. Samtalen mellem Mændene gik i
Staa. Dagen brød frem ved Nitiden. Ved
Middagstid kom der en varm rød Farve over Himlen i Syd
paa det Sted, hvor Jordens Masse taarnede sig op
mellem Solen og de nordlige Egne. Men dette
milde Skær svandt hurtig igen. Det graa Dagslys, som
blev tilbage, holdt sig til Klokken tre, da ogsaa det
sluktes, og Polarnatten svøbte sin mørke Kaabe vidt
om det ensomme og tavse Land.
Mørket kom. Hylene fra de sporende Ulve
nærmede sig fra venstre og bagfra. Mere end een Gang
kom de saa nær, at de tungt arbejdende Hunde
ganske overvældedes af Angsten og fo’r sammen,
saa Seletøjet kom i Vildrede.
Da engang en saadan Panik var overstaaet, og
de to Mænd igen havde faaet Hundene udredet og
paa ret Køl, sagde Bill:
„Jeg vilde ønske, de fik noget Vildt opsporet et
eller andet Sted og lod os i Fred!““
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
