- Project Runeberg -  Ulvehunden /
17

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1

„Det er virkelig ogsaa rædsomt, som de
begynder at virke paa Nerverne,“ svarede Henrik
medlidende.

Saa talte de ikke mere med hinanden, før de
havde slaaet Lejr.

Henrik stod bøjet over den kogende Gryde med
Bønner og kom smaa Stykker Is deri, da han
studsede. Der lød et Slag, og samtidig hørte han Bill
udstøde et Forbavselsens Udbrud, mens der lød et
skarpt, snærrende Hyl af Smerte fra Hundeflokken.
Han rettede sig op og saa lige et Dyr forsvinde i
Mulmet. Dernæst saa han Bill staa halvt
triumferende, halvt modfalden, i den ene Haand holdende
en tyk Kæp, i den anden Halvdelen, fra Halen op
til Midten, af en tørret Laks.

„Den fik den halve“, raabte han, „men den fik
ogsaa en ordentlig Huskeseddel. Hørte du, hvor
den hylte?“

„Blev du klog paa, hvordan den saa ud?“

„Aa nej, men den havde i hvert Fald fire Ben
og en Mund, og den var laadden og saa vel ud som
enhver anden Hund.4

„Det maa være en tam Ulv.“

„Forbandet tam er den i hvert Fald, hvad det
saa end har været. Komme her ved Fodringstid og
hente sit Maaltid Fisk!“

Da Aftensmaden var spist, og de sad paa den
lange Kasse og røg deres Piber, var Kredsen af
gnistrende Øjne kommen endnu nærmere ind paa
dem end den foregaaende Aften.

„Jeg vilde ønske, de fik en Flok Elsdyr
opsporet et eller andet Sted og lod os i Fred!“ sagde Bill.

Henrik gav et Grynt, der just ikke vidnede om
Sympati med Bills idelige Ønsker. I et Kvarter sad
de saa i Tavshed. Henrik stirrede ind i Ilden, Bil
ud efter Øjnene, som glødede i Mørket, straks paa
Grænsen, hvor Lysskæret hørte op.

„Jeg vilde ønske, vi nu holdt vort Indtog i Fort
Mc Gurry,“ begyndte han.

London : Ulvehunden. 2


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:10:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free