- Project Runeberg -  Ulvehunden /
29

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29

henne, i Sporet, de lige var kommen ad, stod
Hunulven og ventede paa den. Enøre blev, da den
nærmede sig Hunulven, pludselig forsigtig, og den
sagtnede Farten, saa den blev til en vagtsom trippende
Gang, og saa standsede den. Den saa meget nøje
paa Hunulven, en Smule usikkert, men alligevel
stadig attraaende. Hunulven syntes at smile til
Enøre, den viste Tænder, dog slet ikke truende, men
helt venligt og indsmigrende. Den bevægede sig
nogle Skridt fremad mod Enøre, ligesom parat til
Leg, og gjorde saa Holdt. Enøre nærmede sig,
stadig paa sin Post, med Ører og Hale i Vejret og
Hovedet højt.

Den gjorde et Forsøg paa at snuse Næse med
Hunulven, men denne trak sig let og bly som i Leg
tilbage. Hvert Tilnærmelsesforsøg fra Enøres Side
ledsagedes af et tilsvarende Tilbagetog fra Hunulvens.
Skridt for Skridt lokkede den saaledes Hunden bort
fra det sikre Værn, som dens menneskelige
Ledsagere betød for den. En Gang saa det ud, som om
en uklar Anelse om Fare fløj gennem Hundens
Bevidsthed, og den vendte Hovedet om mod den
væltede Slæde, de øvrige Hunde og de to Mænd,
som kaldte paa den.

Men hvad det saa end har været, der rørte sig
i Hundens Hjerne, det blev straks jaget paa Flugt
af Hunulven, der nu nærmede sig og et flygtigt
Øjeblik snuste Næse med den for derpaa at
genoptage sine ærbare Tilbagetog for Enøres
Tilnærmelser.

I Mellemtiden var Bill kommen til at tænke paa
Riflen. Men den laa under det væltede Læs, og da
han og Henrik endelig havde faaet .Slæden op igen,
var Afstanden for stor og Enøre og Hunulven for
nær sammen, til at han kunde risikere et Skud.

For sent blev Enøre klar over sin Vildfarelse.
Endnu før de to Mænd kunde se Aarsagen dertil,
vendte Enøre om og begyndte at løbe tilbage mod
dem. Dernæst saa de en halv Snes magre, graa


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:10:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free