Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
havde ingen Erfaringer angaazende Kærlighed. Kiche
var bleven en fjern Frindring. Desuden havde han
ikke alene givet Afkald paa Ødemarken og sin egen
Race, da han overgav sig til Manden, men Pagten
mellem dem var saa stærk, at han ikke vilde opgive
sine Guder for at følge Kiche, selv om han traf
hende igen. Hans Overgivelse til Manden syntes
paa en eller anden Maade at være en Lov, som var
stærkere end Loven om Frihed, Race og Slægtskab.
SJETDEIKAPIIEL
HUNGERSNØDEN
Fomaret var lige for Haanden, da Graa Bævers
lange Rejse var til Ende. Det var i April Maaned,
og Hvidtand var et Aar gammel, da han kørte ind
i sin egen Landsby, og Mit-sah tog Seletøjet af ham.
Skønt Hvidtand endnu langt fra havde sin fulde
Størrelse, var han dog næst efter Lip-Lip den største
Etaars-Hvalp i Landsbyen.
Han havde arvet Kræfter baade fra sin Far,
Ulven, og fra sin Mor, Kiche, og han kunde
allerede maale sig med de udvoksne Hunde. Men
Skikkelsen var endnu ikke tæt. Hans Légeme
var slankt og ranglet, og hans Kræfter mere sejge
end massive. Hans Pels var en rigtig graa Ulvepels,
og i alle Retninger var han en fuldstændig Ulv.
Den Fjerdedels-Hundeafstamning, som han havde
arvet fra Kiche, havde ikke legemlig efterladt noget
Mærke, skønt den spillede en Rolle i hans
aandelige Vækst.
Han spadserede gennem Landsbyen og
genkendte med stilfærdig Tilfredshed de forskellige Guder,
han havde kendt før den lange Rejse. Saa var der
London : Ulvehunden. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
