Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Hundehvalpe, som var vokset op ligesom han selv,
og udvoksne Hunde, som ikke saa saa store og
forfærdelige ud, som de stod for ham i Erindringen.
Altsaa behøvede han ikke at være saa bange for
dem som tidligere, og han færdedes imellem dem
med en vis ligegyldig Ro, som var lige saa ny som
glædelig for ham.
Der var Baseek, en graasprængt, gammel Fyr,
som i sine yngre Aar blot havde behøvet at vise
Tænder, for at Hvidtand krybende og skælvende skulde
forsvinde. Af ham havde Hvidtand lært meget
om sin egen Ubetydelighed, og af ham lærte han
nu meget om den Forandring og Udvikling, som
havde fundet Sted hos ham selv. Mens Baseek var
blevet svagere af Alderdom, var Hvidtand blevet
stærkere af Ungdom.
Det var dengang det friskskudte Elsdyr blev
skaaret op, at Hvidtand forstod de forandrede
Forhold, hvori han nu stod til Hundeverdenen. Han
havde faaet en Hov og en Del af Skinnebenet, til
hvilket der hørte et lille Stykke Kød. Lidt
tilbagetrukket fra de andre Hundes larmende Spektakel
— i Virkeligheden skjult bag et Buskads — stod
han og fortærede sin Andel, da Baseek fo’r løs paa
ham. Før han vidste, hvad han gjorde, havde han
to Gange hugget løs paa den paatrængende
fremmede og var selv sprunget til Side. Baseek blev
overrasket over den andens Forvovenhed og Hurtighed
i Angrebet. Han stod og stirrede dumt over paa
Hvidtand, og det raa, røde Skinneben laa imellem
dem.
Baseek var gammel, og han skulde nu til atlære
den tiltagende Styrke hos de Hunde at kende, som det
før havde været hans Skik at bide. Det var bitre
Frfaringer, som han nødtvungent svælgede, imens
han søgte at samle al sin Klogskab for at hamle op
med dem. I gamle Dage vilde han være sprunget
løs paa Hvidtand i glødende Raseri. Men hans
af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>