Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Snærren ham, eller han sprang imod Tremmerne i
sit Bur og hylede hadefuldt efter ham.
Da Damperen naaede Dawson, blev Hvidtand
bragt i Land. Men Mændene fulgte efter og
omringede hans Bur, og han blev fremvist som „Den
kæmpende Ulv“, og man betalte 15 Centi Guldstøv
for at se paa ham. Han havde aldrig Fred. Hvis
han lagde sig ned for at sove, blev han purret op
med en Stok, og for at gøre Fremvisningen saa
interessant som muligt sørgede Smith for, at han var
i vildt Oprør hele Tiden. Men værre end alt dette
var de Omgivelser, i hvilke han levede. Han blev
betragtet som det vildeste og frygteligste af alle vilde
Dyr, og hvert Ord, som blev sagt, hver Bevægelse,
som Mændene gjorde, trængte ind til ham gennem
Burets Tremmer og befæstede ham i Forestillingen
om hans egen forfærdelige Vildskab, og selvfølgelig
kunde Resultatet af alt dette kun blive det ene, at
hans Vildskab stadig voksede sig større og større.
Smith fremhævede ogsaa stadig hans fortrinlige
Egenskaber som Kampdyr, og tit og ofte blev han
trukket ud af sit Bur og ført hen til de Skove, som
laa nogle faa Mil fra Byen. Sædvanligvis foregik
dette om Natten for at forhindre, at Egnens beredne
Politi blandede sig deri, og efter nogle faa Timers
Forløb, naar Dagen var ved at bryde frem, kom
Tilskuerne og den Hund, som han skulde kæmpe imod.
Paa denne Maade kom han til at kæmpe med Hunde
af alle mulige Racer og Størrelser, og da det var et
vildt Land, beboet af raa Mennesker, endte Kampene
altid med den ene Parts Død.
Hvidtand blev altid den sejrende. Han kendte
ikke til Nederlag. Kampene i hans Barndom med
Lip-Lip og hele Banden i Lejren kom ham nu til
god Nytte, blandt andet var den Færdighed, han den
Gang havde erhvervet i altid at blive stazende paa
sine Fødder, ham nu til stor Gavn. Ingen Hund
kunde vælte ham omkuld. Baade Mackenzie-Hunde,
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
