Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
skjulte heller ikke et eller andet bag paa Ryggen.
Han satte sig ned paa samme Sted som før og rakte
et lille Stykke Kød ud imod ham. Hvidtand spidsede
Øren og saa mistroisk paa det, og samtidig stirrede
han paa Manden, aarvaagen for enhver Bevægelse,
og rede til at springe bort ved det første Tegn paa
Fjendtligheder.
Men Afstraffelsen udeblev stadig. Manden holdt
nu Kødstykket helt hen til hans Næse. Og det lod
ikke til, at der var noget i Vejen med Kødet.
Hvidtand tøvede dog stadig, og skønt Kødet blev strakt
hen imod ham med meget indbydende Bevægelser,
rørte han det dog ikke. Guderne var almægtige, og
der var ikke Ende paa alle de Kunster, som kunde
skjule sig bag et tilsyneladende uskyldigt Stykke
Kød.
Til sidst kastede Manden Kødet hen foran
Hvidtands Fødder, han lugtede til det, men hans Blik
var stadig rettet mod Manden. Der hændte intet.
Saa tog han Kødeti Munden og slugte det, og stadig
forblev alt uforandret. Manden tilbød ham et nyt
Stykke Kød, han afslog at tage det af hans Haand,
og Kødet blev atter kastet hen til ham. Dette
gentog sig adskillige Gange, men saa kom der pludselig
et Øjeblik, hvor Manden nægtede at kaste Kødet
hen til ham, han holdt fast paa det og tilbød det
Gang paa Gang til Hvidtand. —
Kødet var godt, og Hvidtand var sulten. Med
alle Sanser vaagne nærmede han sig lidt efter lidt
Haanden. Til sidst kom det Øjeblik, hvor han
besluttede sig til at tage Kødet af Haanden. Han holdt
Øje med Manden, strakte Hovedet fremad og rejste
Børster, og nede fra hans Strube lød der en sagte
Knurren, som fortalte, at han ikke var til at spøge
med. Saa aad han Kødet, og der skete intet
mærkeligt. Stykke efter Stykke blev fortæret, og alt var
stadig uforandret, altsaa blev Straffen stadig udsat.
Hvidtand slikkede sig om Munden, og Manden
vedblev at tale til ham. Der var en Klang i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
