Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Stemme, som Hvidtand ikke havde Kendskab til, og
han mærkede, at der rørte sig sælsomme Følelser i
hans Sjæl, som var ham lige saa ukendte. Han følte
en mærkværdig Tilfredshed, som om en eller anden
Trang var bleven tilfredsstillet, eller et tomt Sted i
hans Indre var bleven opfyldt. Saa advarede hans
Instinkt ham igen, og han mindedes sine dyrekøbte
Erfaringer. Guderne var saa kloge, og de tvang
deres Vilje igennem paa de mest utænkelige Maader.
Tænkte han det ikke nok! Der kom jo Mandens
Haand listende frem og forsøgte at lægge sig paa
hans Hoved. Men Manden holdt alligevel ikke op
med at tale, og til Trods for den truende Haand
indgød Stemmen dog Tillid. Men samtidig med at
Stemmen indgød Tillid, formanede Haanden ham til
Mistro og Agtpaagivenhed. De mest forskelligartede
Følelser stred om Herredømmet i Hvidtands Sjæl.
Han syntes, at hans Sjæl blev delt i to Dele under
denne Kamp mellem Naturkræfterne og den ukendte
Vaklen, som rasede i ham. Til sidst valgte han en
Mellemvej. Han snærrede og rejste Børster, men
han hverken snappede eller sprang til Side.
Haanden sænkede sig længere og længere ned. Nu rørte
den ved ham. Han for sammen og lagde sig ned
mod Jorden, Haanden fulgte efter og lagde sig stadig
tungere paa ham, og han skælvede og bævede under
Berøringen, men det lykkedes ham dog stadig at
beholde Herredømmet over sig selv. Han følte
Berøringen som en Tortur, der krænkede hans
Instinkt, han kunde ikke paa een eneste Dag glemme
alt det onde, som Menneskers Hænder havde voldt
ham. Men det var Gudernes Vilje, at han nu skulde
taale Haandens Berøring, og derfor kæmpede han
for at undertrykke sin Antipati.
Haanden vedblev at stryge kærtegnende hen over
hans Legeme, og hver Gang Manden løftede sin
Haand, rejste Hvidtand Børster, og hver Gang
Haanden igen klappede, lagde Hvidtand Ørerne
tilbage og brummede hult dybt nede i Struben. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
