- Project Runeberg -  Ulvehunden /
215

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213

for hans Herre,lærte han at omfatte med stor Kærlighed
og vogte med megen Omhu. — Der var nu for
Eksempel de to Børn. Hvidtand havde aldrig nogen
Sinde holdt af Børn. Han hadede og frygtede deres
Hænder. Det var ikke blide Erindringer, han havde,
om deres Tyranni og Grusomheder, dengang han
boede i Indianernes Landsby. Da Maud og Weedon
første Gang kom hen til ham, knurrede han
advarende og saa vredt paa dem. Et Puf og nogle
skarpe Ord fra Scott havde den Virkning, at han
fandt sig i deres Kærtegn, skønt han knurrede og
knurrede under de smaa Hænders Berøring, og der
var ikke mindste Klang af Venlighed i denne Knurren.
Senere hen, da han havde opdaget, at den lille Pige
og den lille Dreng stod meget højt i hans Herres
Øjne, behøvedes der hverken Slag eller onde Ord,
for at han skulde tillade dem at klappe ham. —

Hvidtand blev dog aldrig overstrømmende venlig.
Han forsøgte af en ærlig Vilje at finde sig i
Omgangen med sin Herres Børn, og han fandt sig i deres
Narrestreger paa samme Maade, som man finder sig
i en smertefuld Operation. Naar han ikke længere
kunde udholde det, rejste han sig op og spadserede
med megen Værdighed hen til et andet Sted. Men
lidt efter lidt kom han alligevel til at holde af
Børnene. Han gik ikke selv hen til dem, men i Stedet
for som før at gaa sin Vej, naar de nærmede sig,
blev han nu staaende og ventede paa, at de skulde
komme til ham. Og til sidst lagde Scott Mærke til,
at der ligefrem kom Glans i Hvidtands Blik, naar
de smaa kom hen til ham, og at han saa efter dem
med et forunderligt sørgmodigt Udtryk, naar de
forlod ham for at more sig med andet Legetøj.

Men alt dette kom ikke paaeen Dag, der skulde
Tid til denne sjælelige Udvikling. Næst efter
Børnene stod Dommeren, Hr. Scott, højest i hans Gunst,
og dertil var der to Aarsager. For det første forstod
Hvidtand, at Dommeren stod meget højt i hans
Herres Gunst, og for det andet plagede han ham






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:10:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free