- Project Runeberg -  Ulvehunden /
216

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









216

aldrig med Kærtegn. Hvidtand elskede at ligge ved
hans Fødder, naar han sad ude paa Verandaen og
Jlæste sin Avis, af og til saa han venligt ned paa
Hvidtand eller sagde et Par Ord til ham — mere
behøvedes ikke, for at Hvidtand skulde forstaa, at
Dommeren meget godt vidste, at han eksisterede og
var i hans umiddelbare Nærhed. Men det var kun,
naar hans rigtige Herre var borte, at han laa ved
Dommerens Fødder. Naar Weedon Scott var til
Stede, eksisterede der ikke andre Mennesker for
Hvidtand.

Hvidtand tillod nok, at hele Familien klappede
ham og gjorde Stads af ham, men det var kun hans
Herres Kærtegn, som kunde kalde den bløde Tone
frem i hans Knurren, og det var kun hans egen
kære Herre, som han puttede sig ind til, og under
hvis Arm han skjulte sit Hoved. Dette Udslag af
fuldkommen Overgivelse og absolut Tiltro viste sig
kun i Forholdet til Weedon Scott, og Grunden hertil
var sikkert den, at han kun betragtede Familiens
øvrige Medlemmer ud fra det Synspunkt, at de var
hans Herres Ejendom.

Hvidtand lærte meget hurtigt, at der var Forskel
paa Familien og Husets Tjenestefolk. Disse var
bange for ham, og han lod dem kun i Fred, fordi
han forstod, at de tilhørte hans Herre. De lavede
Mad og vaskede op og gjorde meget andet for hans
Herre, ligesom Matt havde gjorti Klondike, og deraf
sluttede han kort og godt, at de hørte til i Huset.

Uden for Husets Vægge var der dog endnu mere
at lære for Hvidtand. Hans Herres Ejendom var
stor, men havde dog alligevel sine bestemste Grænser.
Jordene strakte sig ud til Landevejen, og alt
andet — Veje og Gader — var fælles Ejendom for
alle Mennesker. Bag ved andre Gærder begyndte
saa de andre Menneskers Besiddelser.
Overalt var der en Uendelighed af Love, som man maatte
rette sig efter, men Hvidtand forstod jo ikke
Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:10:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free