- Project Runeberg -  Ulvehunden /
223

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



223

oprørt over, at han ikke maatte forsvare sig mod
disse smaa Rollinger, som kastede Sten efter ham.
Han glemte, at Menneskene ifølge den
Overenskomst, de havde sluttet med ham, havde overtaget
Forsvaret for ham. Men en Dag sprang hans Herre
ud af Vognen og gav Stenkasterne en ordentlig Dragt
Prygl med Pisken, og fra den Dag af kastede
Drengene ikke oftere Sten efter ham. Hvidtand forstod
det hele og var tilfreds.

Hvidtand havde en anden Dag en lignende
Oplevelse. Paa Vejen ind til Byen plejede de at møde
tre Hunde ved Værtshuset lige ved Korsvejen, og
disse tre Hunde havde gjort sig til Regel altid at
fare ind paa Hvidtand, naar han løb forbi. Scott,
som kendte Hvidtands dødbringende Kampmaade,
havde ved alle Lejligheder indprentet ham den Lov,
at han ikke maatte kæmpe mod andre Hunde.
Hvidtand havde ogsaa fuldstændig forstaaet denne Lov,
han kom derfor altid i den pinligste Forlegenhed,
hver Gang han løb forbi Værtshuset. Efter det første
Angreb holdt de tre Hunde sig altid i ærbødig
Afstand, afskrækkede af hans Snærren, men de vedblev
at løbe bagefter ham, gøede og irriterede ham paa
alle Maader, og dette krænkede ham i høj Grad.
Denne Tilstand vedvarede i nogen Tid. Mændene i
Værtshuset ophidsede altid Hundene til at gaa løs
paa Hvidtand, og en Dag hidsede de ganske
aabenlyst Hundene paa ham. Saa lod Scott Vognen
holde.

„Paa dem,“ sagde han til Hvidtand.

Men Hvidtand turde ikke tro sine egne Øren.
Han saa paa sin Herre, og han saa paa Hundene,
og til sidst vendte han sig spørgende og ivrigt om
mod sin Herre.

Denne nikkede. „Paa dem, gamle Dreng. Æd
du dem blot!“

Saa tøvede Hvidtand ikke længere. Han vendte
omkring og sprang lydløst ind paa sine Fjender. De
angreb ham alle tre paa een Gang. Der lød en




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:10:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free