Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
vældig Snærren og Knurren, Tænderne lynede, og
Legemerne dirrede, og Støvskyer lagde sig tæt om
de kæmpende og skjulte alt. Men efter faa Minutters
Kamp laa de to Hunde og kæmpede med Døden,
mens den tredie flygtede i vild Rædsel. Hvidtand
forfulgte den stille og lydløst paa ægte Ulvevis, og
midt ude paa Marken kastede han sig over den og
slog den til Jorden. Med dette tredobbelte Drab
endte Hvidtands Fortrædeligheder med andre Hunde.
Som en Løbeild løb Rygtet om denne Kamp rundt
i Egnen, og fra den Dag af sørgede Mændene for,
at deres Hunde ikke fortrædigede den stridbare Ulv.
FJERDE KAPITEL
BLODETS STEMME
Maanederne kom og gik. Der var fuldt op af Føde
i de sydlige Lande og intet Arbejde, og
Hvidtand levede i daglig Overflod og følte sig fuldkommen
lykkelig. Han var ikke alene i det varme sydlige
Klima i geografisk Betydning men ogsaa i aandelig
Betydning. Menneskelig Godhed lyste som en Sol
over ham, og han trivedes og udfoldede sig som en
Plante, der er bleven omplantet i nærende Jordbund.
Han var og blev dog alligevel lidt anderledes
end andre Hunde. Han kendte Loven og holdt sig
den mere efterrettelig end de andre Hunde, som
var opvokset med den, men dog var der stadig en
lurende Vildskab i ham, som om Erindringen om
Urskovene endnu levede i ham, og Ulvenaturen kun
tilsyneladende sov.
Han blev aldrig Venner med de andre Hunde.
Hans Tilværelse havde altid været venneløs og ensom,
og det vedblev den at være.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
