Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V o oo
225
Under de stadige Kampe med Lip-Lip i hans
Barndomstid og i Kampene med smukke Smith havde
han faaet en afgjort Modvilje imod Hunde. Hans
Liv var bleven brudt af midt i sin naturlige
Udvikling, og da han var bleven stødt tilbage af sin Race,
havde han sluttet sig til Menneskene.
Og Sydlandets Hunde saa heller ikke med blide
Øjne paa ham. Han vakte deres instinktmæssige
Frygt foralt vildt og ukendt, og de mødte ham altid
med Snærren og Knurren og gøede hadefuldt ad
ham. Han lærte imidlertid snart, at det ikke var
nødvendigt at bruge Tænderne imod dem. Alene
hans blottede Tænder og optrukne Læber øvede en
afskrækkende Virkning paa dem, og de gøende,
fremstormende Hunde forsvandt som oftest i en Fart
ved Synet af disse Forberedelser.
Men der var et mørkt Punkt i Hvidtands Liv
— og det var Collie. Hun levnede ham ikke et
Minuts Fred. Hun rettede sig ikke saa villigt efter
Loven som han og modstod alle sin Herres
Bestræbelser for at faa hende til at blive gode Venner
med Hvidtand. Hendes skarpe og nervepirrende
Snærren lød altid for hans Øren. Hun havde aldrig
tilgivet ham Kyllinge-Myrderiet og kunde aldrig
komme bort fra den Tanke, at han havde onde
Hensigter med alt. Hun blev en Mare for ham og
fulgte i Hælene paa ham som en Politibetjent, hvor
han end færdedes, og hvis han en enkelt Gang saa
meget som saa til en Kylling eller Due, brød hun
ud i rasende og hadefuld Gøen. Sædvanligvis lod
han, som om hun var Luft for ham og lagde sig
med Hovedet mellem Forpoterne og lod, som om
han sov, og dette forbløffede hende og bragte hende
til Tavshed. —
Naar undtages Forholdet til Collie, havde Hvidtand
ingen Sorger. Han havde lært Selvbeherskelse og
Ligevægt i Sindet, han kendte Lovene og opførte
sig adstadigt, roligt og med filosofisk Fordragelighed
over for andre. Han levede ikke mere i fjendtlige
London: Ulvehunden, 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
