Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXII. Maskerade - XXIII. Vinteren strenges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Hun var falden i Søvn i Spisestuen ved et næsten
nedbrændt Lys og vaagnede forvirret og forskrækket
op ved at høre Ringningen.
Idet hun aabnede Døren, faldt Apotekeren næsten
over hende, idet han mumlede: »En ualmindelig
dejlig Niersteiner!«
»Gaa op, Lønberg!« sagde Fruen.
Men dette var lettere sagt end gjort;
Kancelli-raadens Ben viste en afgjort Utilbøjelighed til at stige
til Vejrs; endelig kom han dog ved Fruens Hjælp op
ad Trappen og slæbte sig videre.
Desideria skyndte sig bort.
Helene sagde god Nat.
Fruen svarede: »De maa være træt,« og sejlede
majestætisk videre.
Da Helene var kommen ind paa sit Værelse og
havde tændt Lampen, aabnede hun Vinduet.
Luften var ganske stille, og Sneen dalede
lydløst ned.
Endelig var det da Vinter!
Hun lukkede Vinduet og skyndte sig i Seng.
Men, det varede noget, inden hun faldt i Søvn;
Blodet var i alt for stærk Bevægelse.
Og hun tænkte: »Hvor var Holmsted bleven af?
Skulde han have misforstaaet hendes Spøg?«
XXIII.
VINTEREN STRENGES.
Dagen efter Festen var den første rigtige Vinterdag.
Sneen bredte sig overalt.
Og Helene saa henrykt Granen klædt i den tykke
hvide Pels.
Hun lukkede Vinduet op, og Sneen dryssede ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
