Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIII. Vinteren strenges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
I det samme fik hun en lille Snebold i Ansigtet.
Det var Preben, der stod midt i en Snedrive og
bombarderede hende.
Hun tog Sneen fra Karmen og svarede ham igen.
Da aabnedes et Vindu nedenunder.
Fruen saa op og sagde skarpt: »Jeg troede ikke,
De opmuntrede Børnenes slette Instinkter.«
Helene trak sig tilbage og ilede ind til
Bedstemoder, hvem hun fortalte alt fra Maskeraden.
Bedstemoder hørte mer og mer bekymret paa
hende og tænkte: »Dette tilgiver Egnens Borgerskab
hende ikke!«
Og hun fik desværre Ret.
Helene havde i Kancelliraadindens Morgenhilsen
hørt Klangen af en Krigstrompet.
Og hun tog hellerikke fejl.
Apotekerfruen havde med sine egne Øjne set,
at denne ubetydelige Københavnerinde distancerede
hendes Datter.
Og, mens Kancelliraaden sov Rusen ud, havde
hun hørt Desideria hulke i Værelset ved Siden af.
Men, hvad skulde hun gøre?
En anden Guvernante kunde hun jo sagtens faa.
Men Børnene hang ved hende, og Bedstemoder
protegerede hende.
Hun maatte helst selv gøre sig umulig!
Men, hvorledes skulde dette ske?
Thi hvad hun saa foretog sig, syntes Folk om hende.
Men, mon hun dog ikke havde været for dristig
denne Gang?
Fru Lønberg havde en Anelse om det.
Hun havde været altfor ugenert over for
Stamherren.
Det syntes Forældrene sikkert ikke om.
Hen paa Eftermiddagen kom Justitsraaden med
Frue og Datter kørende for at drøfte Nattens
Begivenheder.
Og Justitsraaden vidste at fortælle, at han i
Dagens Løb havde været hentet til Godsforvalteren,
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
