Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXX. Guld og grønne Skove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
XXX.
GULD OG GRØNNE SKOVE.
Ved Frederikshavn laa Skibet med Dampen oppe.
Og Helene gik om Bord for at drage til
Sverrig.
Hun stod paa Dækket.
Nu toges Landgangen.
Alle Broer var brudte.
Hun stævnede atter ud i den vide Verden, og
denne Gang til et fremmed Land!
Ja, var ikke Jylland det samme?
Sidst hun drog over Kattegat, var hendes
Forhaabninger lyse; hun ventede sig alt af Jylland, som
hun nu forlod træt og skuffet.
Hun havde noget af en Fugl i sig, af en
Sangfugl, et uroligt Hjerte og lette Vinger.
Ja, havde hun dem mer?
Kunde hun stige saa højt, som hun havde gjort,
naar Sangen bar hende, og hun som en jublende
Lærke fløj op over Nakkerupegnens Skader, Ravne,
Krager og Alliker?
Kunde, hun i det hele synge mer?
Da man naaede Gøteborg, skyndte Helene sig
i Land.
Hun tog Vejen til Banegaarden.
Kureren suste frem.
Saa kørte hun i den lyse Nat gennem
birkeløv-duftende Skove.
Men hun var rejsetræt og saa ikke meget
Helene vaagnede i den tidlige Morgen og ilede
ud paa Platfonden.
Hun saa sig forbavset om.
En saadan Rejse havde hun aldrig før gjort’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
