- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
181

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXX. Guld og grønne Skove

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181

Forbi hende for de herligste Landskabsbilleder,
svøbte i Morgenens Fred, badede i Dug og lysende
i Solen.

Hængende Birke, him melstigende Graner,
brun-røde Fyrrer jog forbi med Lynets Fart.

Se her: en spejlklar Indsø, tabende sig mellem
Qerne Skovbredder; og der, lige ved Foden af
Jærn-banedæmningen, en lille Damper, parat til Afgang.

At sejle op over denne skovspejlende Vandflade
— det maatte jo føre til Eventyrets Lande!

Lokomotivet udsendte ikke disse anstrengte,
gispende Brøl, som er egne for trangtarbejdende
Godstog; nej, det kaldte som en jagende Hjort i Jubel
og Glæde.

Og saa Morgenluften, mættet med Birk og Fyr,
læsket af Natteduggens forfriskende Drik.

Ja, dette var en Eventyrfart, som hun aldrig
havde drømt om.

Havde hun ikke besteget hin Tryllehest fra
»Tusind og én Nat«, der hurtigt førte til fjerne Egne
og Steder; sad hun ikke paa dens Ryg og for over
Lande og Vande, Bjærge og Dale lige ind i det nye
og ukendte

Hun følte sig i et Nu, som hun stod der,
omsuset af den duftende Morgenbrise, frisk og genfødt.

Ja, hvad Livet end skulde bringe hende — slig
en Stund, da Naturen oplod hende sit allerhelligste,
var nok værd at købe med bitre Savn og tunge
Timer.

Her vilde hun bo!

Bygge sig en Hytte i de stille Skove, ved de
klare Vande, høre Sommeren synge og se Vinteren
kaste sin fygende Kappe om Birkens hvide
Jomfruskikkelse. Bade i de friske Bølger, drikke af de
rindende Kilder og spise Skovens duftende,
rødmende og blaanende Bær.

Se der, der, — langt borte steg en blaalig Røg
op over Trækronerne

Var det der, Eventyrslottet laa?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free