Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXI. Värmeland du sköna!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Da sank hun træt og udmattet ned foran et
opstaaet Klaver.
Skulde Tonerne vække det slumrende Slot?
Og, næsten uden at vide af det, anslog han
Klaveret og sang, først ængstlig dæmpet, saa højere,
nogle gamle Rim, hun mindedes fra Barndomstiden:
»Og Rosa sov i hundred Aar,
hundred Aar,
da Prinsen kom til hendes Gaard,
hendes Gaard.
Ja, over Hækken, kæmpehøj,
kæmpehøj,
paa snehvid Ganger Prinsen fløj,
Prinsen fløj.
Han traadte tyst i Slottet ind,
Slottet ind,
og trykked Kys paa hendes Kind,
hendes Kind.«
Ja, sandelig: Tonerne havde løst Fortryllelsen!
Bag hende stod i den ene Dør Tjenestefolkene
og i den anden en høj, kraftig Mand med lyst
Fuldskæg og Briller, og bag ham to Smaabørn, en Pige
og en Dreng, der ængstligt kiggede efter den
fremmede Dame.
En høj Kvindeskikkelse stormede ind og sagde
med dansk-svenskAkcent: »Helene, Helene! Nej, det
var morsomt, maa jeg sige!«
Og Veninderne laa i hinandens Arme.
Blond og blomstrende stod Frederikke nu for
Helene med sit aabne, kærlige Ansigt og sagde:
»Nej hvor jeg er glad! Først sender du mig
Begyndelsen og Slutningen af et Brev, hvori du beder
mig om Raad; jeg skriver, at du skal komme hid
og holde Ferie, men faar intet Svar. Og saa
kommer du selv! Det kan jeg lide! — Hanna og Mårta
— Kaffe, Kaffe, Kaffe!«
Og Pigerne forsvandt leende.
»Men jeg glemmer jo at præsentere min Mand;
— ser du, det er Gustaf!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
