- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
187

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXI. Värmeland du sköna!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187

Almgren trykkede varmt Helenes Haand og
sagde: »Velkommen til Värmland! Alle danske er
velsete her, men særlig min Hustrus Slægtninge.«

Saa trak han Børnene frem: »Kom nu Knud,
og lad den danske Kusine se, at du er en rask
Dreng og ikke ræd! Se, hvor dristig Brita er!«

Da begge de smaa forskende havde iagttaget
hende, opklaredes deres Ansigter.

»Til Ære for min danske Niece skal det være
stort Kaffekalas i Dag,« udbrød Fruen. »Men Gunnar,
staar du der i Vinduet og spiser Geranierne; bort
med dig, du dumme Hest, nu har du jo set den
danske Kusine!«

Saa kom man ud paa Verandaen mod Vejen.

Helene sad med Børnene paa Skødet.

»Jeg er slet ikke ræd mer,« sagde Knud, »jeg
kan svært godt lide dig!«

»Men jeg holder nu allermest af dig!« hviskede
Brita.

»Hvis du siger det en Gang til,« raabte Knud
truende, »saa skal jeg —«

»Stille!« sagde Helene, »I holder lige meget af
mig begge to!«

Fruen dækkede Bordet og satte en dejlig
Rosenbuket midt paa det.

Pigerne indbar Smaabrød, Syltetøj, Jordbær,
Melon og tilsidst Kaffen.

Almgren bragte Vin, Likør og Cigaretter.

Frederikke sang: »Kaffetaaren den bedste er af
alle jordiske Drikke!«

Gunnar mødte ogsaa og fik sit reglementerede
Sukker, som den i Dag modtog af Helenes Haand.

Da Børnene var sendt bort, sad de alle tavse.

Paa engang sprang Frederikke op, omfavnede
først Helene og saa Manden: »Nej, hvor jeg er
overstadig i Dag; her sidder jeg nu sammen med
de to, jeg elsker mest i hele Verden!«

»Men, kæreste Frederikke, hvor du er voldsom!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free