Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXV. Unge Hjerter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Da Sygeplejersken begyndte at komme sig, blev
det bestemt, at Helene foreløbig skulde uddanne sig
under hendes Vejledning.
Og det gik over al Forventning godt.
Det, at Helene var begyndt med det allersværeste,
gjorde det efterfølgende let.
Og Almgren maatte forbavses over, saa hurtigt
hun fandt sig til Rette i Forholdene.
Selvfølgelig kom hendes indtagende Personlighed
og vindende Væsen hende meget til Hjælp.
De, der ikke forstod den danske Frøken, fattede
snart hendes venlige Miner og talende Øjne.
Naar hun ikke var paa Sygehuset, optog Brita
og Knud hende.
I det hele var hendes Liv i denne Tid fra Gry
til Kvæld et fortsat Arbejde.
Og det gjorde hende frisk og glad igen!
Det udviklede hendes Personlighed; hun var
med et bleven ligesom større og skønnere.
Hun fik atter Farve.
Øjnene var mørke, som Søer, der spejlede en
skyfuld Himmel; og stundom saas der i Blikket
Skygger af forbifarende Syner, som en flyvende
Fugleflok kan spejles i Vandet.
Et enkelt Solglimt, en lysende Stemning viste,
hvor dybt der var til Bunden.
Og den Helene, som nu arbejdsdygtig og
arbejds-glad færdedes oppe i Värmlands Skove, det var en
anden end den Helene, der eksploderede som
Dynamit i Ravnekrogen i Nakkerup.
Aldrig havde hun tænkt eller drømt om, at man
saaledes kunde arbejde sig bort fra sin Sorgs store og
ensomme Skove og ud paa Glædens og Lykkens Vidder.
Hun var stærk nu, stærk og fri som aldrig før!
Og hvorfor var hun det?
Fordi hun helt gik op i sin Gerning, uden
Bitanker og Bihensyn.
Hun fulgte Arbejdets brede Vej, uden at lokkes
af de Sideveje, der drager fra Maalet og fører vild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>