- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
219

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXV. Unge Hjerter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

219

Det var en af de første Dage i September.

Hele Natten havde det regnet.

Da Helene .Klokken 6 stod op, var Regnvejret
forbi.

Hun traadte ud paa Altanen ; men en kold og
klam Taage jog hende ind igen.

Da hun vandrede over paa Sygehuset, var Taagen
saa tæt som en Mur.

Senere hævede den sig imidlertid saa meget,
at Veninderne efter Frokosten vovede sig ned i
Haven.

De gik noget tavse.

Da kastede Helene sig pludseligt om Frederikkes
Hals og sagde: »Hvor I har gjort mig lykkelig!«

»Ja saa! Er du helt lykkelig?«

»Javist,« svarede Helene med en saa
ejendommelig Betoning, at Frederikke maatte le.

»Og nu bliver jeg Vinteren over hos jer — om
I da vil have mig — og saa faar vi se, om jeg slaar
Rod her, eller om —«

»Eller om der er nogen, der drager dig til
Danmark,« sagde Frederikke med et Smil.

Blussende rød svarede Helene hurtigt: »Det maa
da være Bedstemoder og Hjemmet!«

»Ja naturlig — hvem ellers?« sagde Frederikke
med stærk Ironi. *

Da drog Helene sin Arm ud af hendes og sagde
med en pudsig, fornærmet Røst: »Ja, det er virkelig
mit Alvor. Jeg læste forleden i et dansk Blad, at
paa Amtssygehuset i en af Provinsbyerne bliver der
fra 1. November en Plads ledig som Plejemoder.
400 Kroner, frit Ophold og Plejekjoler. — Kunde jeg
blot ad Aare faa en lignende Stilling. Saa kunde
jeg jo ernære mig selv.«

»Ja,« sagde Frederikke meget alvorligt, »jeg ser
dig allerede i Plejekjolen ; den vil klæde dig godt!«

Helene saa op paa hende, men kunde intet
opdage. Hun lagde igen sin Arm under Venindens, og
de gik videre gennem Haven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:12:54 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free