Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nu at skille os av med alle disse fremmede, derom er der jo ikke
tale. Nogle forstås, og til dels bruges, av alle folkeklasser, og er således
ikke egentlig fremmede, andre lader sig jo ikke avløse med indenlandske,
i det mindste ikke endnu. Men en god del kan vi hjælpe os foruden,
når vi bare vil, og det er dem blandt vore skrivende, som har en
slig vilje, men ikke altid den nødige tid eller kundskab til at finde frem
avløserne, som jeg nærmest har villet komme til hjælp. De vil nu bare ved
at slå op det fremmede ord i min bog — vistnok ikke på langt nær i alle,
men dog i adskillige tusen tilfælder — finde det norske ord eller ordlag,
som de mærker, at de trænger til og derfor i sit sproglige kundskabsforråd
har ledt efter. Andre, som har mindre god vilje, men dog lader, som om
også de ikke skulde have noget imod at være med, vil, naar min bog er
kommen ud, i alle fald for en god del ikke længre have den undskyldning
at ty til, at de ikke ved, hvorledes de skulde sige på norsk det eller det,
de hidtil har ment alene kunde siges på europæisk, på et eller andet af de
såkaldte store „Kultursprog“.
Til den ende har jeg gjennemgåt en mængde dansknorske bøger, deriblandt
også ordbøger, såsom Meyers „Fremmedordbog“ (4de Udgave), H.
Dahls „Hjælpeordbog“, O. Vigs ordsamling, Listovs „Ordsamling fra den
norske æsthetiske Lit. siden Aaret 1842“, Molbechs „Dansk Ordbog“ (1859).
De mange norske bøger, som i den senere tid er trykt i Kjøbenhavn og
ledsaget med ordforklaringer for danske læsere, har og avgivet en del tilskud
til mine samlinger. Ligeså hvad som er udkommet på det såkaldte
„Landsmaalet“ eller på et eller andet av vore bygdemål. I. Aasens ordbøger
over vore landskabsmål har jeg ligeledes gransket, først den av 1850,
siden hans „Norsk Ordbog" av 1873, som nemlig først kom ud, efter at
mit arbejd havde stat på i 3—4 år.
I Iøbet av denne min gjerning blev det mig imidlertid mere og mere
klart, at der burde stræves ikke nærmest, i alle fald ikke udelukkende,
mod det fremmede i vort ordforråd, men snarere for nogst, for, at omtrent
hels det nyere, indenlandsko forråd kunde blive lettere tilgjængeligt, end det
hidtil var tilfældet. Vi fordriver da også det onde allerbest ved at opelske
og fremhjælpe det tilsvarende gode. Det beste er jo, som det heder, det
mindre godes, og da endnu mere det reutud ondes, værste fiende. Min
ordbog skulde derfor give en så vidt muligt omfattende og righoldig udstilling
af det norske folks hele ordforråd for tiden. Jeg har derfor parret
dette vort ordforråd ikke altid med fremmede ord — tyske og en del særlig
danske deri medregnet -, men der („hvor“) fremmede fattedes som tittelord,
er deler av mine samlinger ofte parret sammen med gode dansk-norske
ord og ordlag. Således er også f. eks. Ad, Adfærd, Adgang, Bag, Bagben,
Baglængs osv. opstillet som tittel- eller opsæt-ord hvert med sit opsæt, sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
