Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVII
norske eller kremmeds ord, «om de av ham er forklaret med og således
opgiven, mere eller mindre nøje at svare til, er jo de samme, som i min
ordbok er gjort til tittslord med disse samme ord av * som avløsere !
Mot min soguings underkænnelse ak en del avløsninger som villedende
får jeg ænnu lægge nogle ord til. Tingløjse for Abstraktion(er) er hentet
fra «Landsmaalef. Opsættet, især jævnført med avløsningerne til Abstrakt,
giver dog frit val mellem dette og henved et snes andre, som nok vil kunne
brukes, hvert på sit sted. Men dette nævner sognsmannen ikke noget om.
Lysings-rum, -stue støtter sig til det gode ord lyse for kungøre, gøre
vitterligt, bekjendtgjs<re", som høres i våre kirker hver evige søndag over
det hele land: lyses til ægteskap første gang" o. s. v. Derav lys(n)ing;
tillyse, tillysning. I * håves lysing, f. og lysebrev for BekjendtgjFrelse. Jfr.
Adresseavis. Stue, skrivestue er et gammelt ord for kontor. Ombud, om
budsman for Agent er efter Molb. og H. D. Og da nu Provision er =
-løn, -penge, har jeg henstillet til Iveren, om han derav vil gøre ombuds
løn eller -penge. Grangivelighet og omhu for Akkuratesse er gamle ord. Se
Molb. og H. D. Kvindel. ridekjole er taget kra Meyers Fremmedordbog".
Blomsterbusk er ingen Trykfeil" for -dusk. Busk er efter Molb. 1. trce
agtig SBceri, 2. hvad der er dannet som en Bust. Således en Blomstsrbust,
Fjederbusk". Blomsterduft forklares av Molb. med Urtekost", som i opsæt
tet Urt" siges at være — Buket og bægge at være en Samling af
Blomster, bundne iet Knippe." Ved Celle har jeg, som ellers i boken,
opnævnt alle de ord, vi nar, og som jeg har hittet på, og overlat det til
skriver (og læser), om han finner at kunne bruke noget av dem. Jeg har
til Celle nævnt ikke det ene ord kove bare, men og 9 — lo andre (hybel
om Ltndsuteroelle er overset)*). Det er det samme, som jeg har gjort, når
jeg — hvad oftere har hændt — er tågen på rad av bokskrivere, Bom vilde
fra ende til annen få renset den nye utgave av et og annet skrift for en
del fremmedord, som hadde sneket sig in i den el. de tidligere. Jeg har
da efter forutgåt overvejelse sagt som så: kor det fremmedord der har vi
på norsk det og det og det. Vil De ba noget av dem? Eller vil De av
den el. den rot, med den el. den avledningsform, lage et nyt ord, våge en
nydannelse ?
*) Mens sogningen med sit «levende Kjendskab til Bygdemaalene», især da vel til
sognemålet, overlegent «smiler til» K. K.s «Smagl&sheder» i tilgode-gørelsen av
bygde-ord for ordboken, er han selv ikke meget ndje-regnende i bruket av kråke-
målet, av de fremmedord nemlig, »som allerede have uomtvistelig Borgerret hos
os». Han gar således Kultur til tillægsord (Adjekt.) (-tur, -urt, -ture) og taler
om »andre kulture Foreteelser». Abbreviere skriver han abreviere, og Abbrevia-
tion giver han en vis nyhet ved at gere det til Abriviation. Også heri vil vel
en og annen, som »har noget levende Kjendskab til» de europæiske «Dialekter i
vort Land», ha funnet noget, nan overlegent kunde «smile til».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
