Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Agnatisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 —
på far-sida, frænde på far-siden, i likhet
med mederne-f. ? I * fa’r-folk (fars-f.),
o : Fcrdrenestcegt. Jfr. Kognat, mor-llXn6e
(o: cettet fra En med Kvinde til Mel
lemled). Agnater, *far-folk (mots.
*mor-f.).
Agnatist, på far-siden (f. e. a. Slrbefølge),
på mans- el. sværd-linjen?
Agnhold (paa Fistekrog), a^n-n216, n., ag
nor, f. (3: Gjenhage), hålv-år (o’o’), f.
(eg. N2lv-ur, 3: Halvpil).
Agraffe, spænne, n., s»l(g)je(y), f., krampe
(H. P
. S.), krok, hægte.
2tgrorifff jordbruks-, om jordbruket, jord-,
utstyknings-. A. Lov, landbo-lov (H.
• D.), 1. om jordbruket.
Agrement, lunne, m., lunnen6e, n. Jfr.
tilliggelse ved en gård, herligheter (som
eg. er tysk ; herlig er dog godkænt i *).
Jfr. Herlighed, Fordel.
Ngrikultur-Kjemi, æmne-lære for land
mæn, jordbrukerens æmne-lære? landbruks
»kemi«. A. Rosing. (Skillekunst).
Agronom, jord-dyrker ; jordbruk-kyndig,
åker-k. ? gårdsmester ? Jfr. Forstmester, o :
Skogmester (hylonom? !)
Agronomi, jordbruks-lære? jordbruker-1. ?
akerlære ? landbruks-1. ?
Agronomifl Stole, Hpiflole, lan6doBllole,
-n^sllole. n. v. A. Tidende, lan6do
ti6en6e. H. v.
2tøt, 1) (Anseelse), mæting, f., se Agtelse;
2) (Oftmcerksomhed), gaum, m., åt-hug,
m., ans, n., 2Nsin^, f. Give Agt (paa),
*^)eva gaum (etter), "^aume (på, etter),
*åt-huge. Mk. *gaumsam, *gaumlaus,
gaumldjse, f. Tåge i A., *ta(ke) i vare,
t. til vare, t. vare på. Jfr. Agtelse, Op
mcrrksomhed.
Agte (have Agtelse for). vsr(6)e, y (B. B.),
*mXte; (bry sig om), våtte (ar). Gl. n.
vatta, Vidne, bestyrke. Mk. Han mæter
det ikkje mejr sen moldi under skoen sin
(æn spyt u—), el. sen som hunden gjøjr.
A. for intet, våtte bort; (Lcrgge Moerke
til), tratte (ar), gå (-dde), anse (ar), skj®jte
(-te), *gjeve om. A. paa (rette sig efter),
sæte (-te). Eg sæter ikkje, kvat han
sægjer. Bcrrd at agte, *mætande ; (—pllll),
våttande. Sære at agte paa, *sæte(-te),,
være sætande, være 82eteIeZ> Det er ikke
at a. paa, d’er ikkje sæ’tpådet. Agtet,
*gjæv, (*hæv?), mæt, verd(y), om-v.,
*haurd, hejrd (o: HM), *trud. Jfr.
Anseet.
Slfltetfe, vøre, f. (vyrde), *v«rna(d), v«rn(v),
*agt, f. ære, f. Borgerlig A., ære.
Agter (Adv.), 1) (ftaa Stedet), bak ; 2) (til
Stedet), *at. Til Agters, *til atteig.
(*^tter, o: tilbakegang. Atte(r)-kast er
tilbake-kast, atte(r)-båd(o) er atterbud,
tild2ke-du<l, avdu6; *atte(r)ven6in^ er
tildakeven^in^). Gllll til Agters, *attl22t,
til *atterz. Komme til A , kame
til atterz.
Agterdel, bakdel.
Agterende af Baad. baksko’t(u’), m.
Agterside, bak-side (jfr. *bak-mejs, b»«stamnr
b.-lid). Jfr. Sag.
Agterud: tomme a. (forsinkes), *kome
at’-om.
-agtig (Endelse, t. -haft). Til Budst. lisen
ges: -*fængen, -lændt, -en, -et, -ot, -som,
-voren. Lik (fkke lig) kunde vel brukes
for ;agtig, der intet annet passer: gutte
lik? d^Vlne-lilc. Ellen -låten? olc3e-laten ?
*^lvr-l2en6t, *d^ln-fZen^en, *3au-fZen^en ;
tre-en(3. trceagtig», dl^o3l<otlu’), o: brust
agtig; grøtet (Masse, Udtllle), o: gr^d
agtig; naut-en ; tjuvsam, svævnsam ; *salt
voren, *fjærvoren, o : fjelbartet. (I dansk
born : smaavorn, sianevorn. Mold.), Til
adj. hænges: -låten, (-låten), -lejt, -sam,
-voren, -fallen, og forved ordet : i. *Blid
låten, *lang-lejt, mørk-laten, *rund-l. ;
(*kiv-sam), *blåvoren, *lin’-voren ; tyk-^
fallen, *i-blå, *i-grå, *i-svart, i-ljos. —
Også med egne ordrøter: *steinhard,
*is-kald.
Agtsom, *gåig, *gåen, mon’(oo), til-synleg,
v«l(6)s2in(v), v»r6en(v). Jfr. Omhyggelig,
Paapasselig.
Agtfomhed, gåe, m., ihuge, m., vørde(y),
f., vaTkne(y), f., v«r(d), n. (y).
Agtvcerdig, *a^t2n6e, V»l62n6e(y), V«rs6)e
leg(y), *ærleg, skjela (ski-), *fagna. En
11. 2JJctnb, eM ære man, ejnsk. m., ejn f. m.
Ahorn, l»n, l»ntræ. H. D.
Air, ut-3een6e (Skin matBat «annet er
unorsk: give sig Skin af"). Jfr- Skin,
Mine, «Udseende.
Hir» eæspitosa, bunt, m. (funt, punt),
bunke, m. (B«ren3.), frZe-en^, da^-rap,
all3e-3raB. s«lv-^.
Aise: voere a son »iBv, være i sit «8, ha
vilje-vær; jfr. være i mak, v. i lag.
A jour: voere å j., f&lge med (ha fulgt
med), f. m. tiden, være m. t., halde sfeg
m. t., ikke ligge efter, ikke være ekter
liss^er, halde trkp’^)- Ilke V«« å j.,
ligge efter, ligge bak-ut. Vlive, komme
åj. ?, komme efter, komme. «Bonden
kommer*.
Aiournere, ut-sætte; flytte fram?
Ajuga pyramidalis, *slette-blom, jonsok
kol’ (— —), gjæte-gut; smwbuk (Dr.
Sch.), kjærring-kru’k. Wilse.
Al! Vt. Ach), *å! *eje («je, jeje). -Dy. *eje
seg, 3-. jamre fig. Dette ,faa" er ogsaa
svenst og dansk i Dagligtalen". Utenfor
den brukes gærne alc! eller ol i utrop,
el. tilrop. Jfr. *a^e (el. 2 j«je mæg!)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
