Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Anstrøg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 —
91., sprængje (—gde). A. for Ot blive
fcrrdig, trøjt, m. A., forn svcekter,
årke(o)-far, n. Noget, som trcever end
nu sterre 91., trøjt, m. (jfr. Tilloeg).
A. of Tanken (2lanb§anftr.), hoved-brud,
*hovud-bråt. Forbunden med A., str^v
sam, stræval (stræven). Det er så tungt
og stræve(t). Gj»re en sidfte 91., jfr.
gjæra ejn spæn’ at’-i værdi. Forstand
letter Anstrengelsen, vetet lettar stretet(i).
Ved A. fordcrrve, sprænge, ødelægge.
Anstrog (t. Anstrich), egtl. over-strek =
overstryk(n)ing ; skin (utseende, farge.
Jfr. *læst, *læte: det er bare læte, 0;
bare skin, skrømt ; likeså : for et syns
skyld). Den tydning av skin er egtl.
tysk, ikke norsk. (Antydning til Noget),
fejm, m., kjejm, m., snæv(e), m. 91. as
Noget, tejst, m. (tZest).
AnftUNdende, *som kjæm, *kjæm (alene i :
Veka, som Ic^Zein; veka, kjæm), *komende,
tilstundende (H. D.).
Slnftænbig, sømmelig, tækkelig, *folkeleg,
*på folkevis, *høvisk, værdig, gjæveleg
(ordet passende er i * ikke = sømmelig) ;
skikkelig, ærlig, agtværdig, bra. A.
Folk", a. Hus".
9lnficcttbigljeb, høviskhet.
Anstgd, *støt (imot), *støjt; hinder, for
fang, *vedermot, motgang ; stans, hak
king, stamming ; (^orargelfe), *synd-auke,
vondt føre-dørnme („Eksempel"); *ri(d),
f., flage (d: Anfald" av sykdom), *ryk,
*tak, minning, minnelse (av sykdom).
(Noget, som stopper el. staar i Veien),
støjt, m. ; tvær-s.j stuv-laup, n. W. Jfr.
H. D. : lægge stød (o: støjt, støt, for
en, o: »ceffe Ånstad). Sære til A.,
være (en) imot, ikke til lags (»til pas«).
AnDdelig, usømmelig, styg. Jfr. *stygge
snak’, *s.-færd.
Sittftjrbåjitett, hindre-stejn. Lm.
Ansvar, ansvar, tilsvar, n., vagna(d), m.,
an(d)svar; (Borgen), åbør(g)sle, åbørV
ling (y), f. Jfr. Resiko.
Ansvarlig, *an(d)svarleg. Boere a., ha1
hejle vågna’en; ta’ vågna(d)en på seg,
svare føre(y), s. til (han skal s. til det),
*åbør(g)jast, ha’ åbør(g)sle (y).
Sttfcette (Pris), sætte, fast-s. (gården er
sat til nre skylddaler; formuen er sat,
værd-s. til) ; (Person), utnævne, *sætje til,
sætte in, tilsætte (Fædrel. ; sv. tilsatta),
gi’ æmbed, tjeneste, syssel, kalle til;
optage, inlemme i ( (Mfat Ved LiVVagten,
Ved Slolen") ; (beramme), fast-sætte, sætte,
*B«ye (eM dag, e^ tid). Anscette Tje
«ere, *lejge, *stede (—de), fale (ar), fæste.
A. til Skat, jfr. Reparlere. Ansat bsit
(i Matritulen), *dyr-lejgd.
ISnfættetfe,utnævnelse, tilsættelse, optagelse,
kal(lelse)? A. Paa ©lib, hyre: Han
har faaet Hyre".
Anfcettende: tomme a., kome læggjande:
han kom 1.
Anssge om, søkje (—te), be(de), ytre
ønske om.
9lnføøer, søkjar, m., søker, søkende.
Anssgning, bønskrift, søkna(d), m., søk
ning, f., -kjing, f., om-søking (at *»søkje
om* noget), brev (Lm.). Se Andragende.
9llttoge, opta(ge), gi(ve) adgang, stede til;
fæste, Btede (til tjeneste), *lejge, vælje,
ta(ge) til sig (i søns sted; knæsætte) ;
motta(ge), gå in på (forslag, tilbud),
overta(ge) (gården, æmbed, veksel);
vedta(ge) (ny tro), ta(ge) ved (H. D.),
vedkænne sig, god-kænne; sætte (lab
os antllge at, la(d) os sætte at —, tænke
os at —), la(de) gælde; tilegne sig (frem
mede sæder, annen natur) ; tiltage sig
(kongenavn) ; tro, mene ; hålde for, ta(ge)
for (han tok mig for en bekænt) ; ta for
god (undskyldningen) ; ta(ge) sig av
(person); (gjcette, siutte), tokke (ar), gisse
(H.D.). 91. for, take føre (f. alvora, f.
sanning, f. godt, f. gildt). A. el. for=
kaste, gilde el. vrake. Lm. Sv. gilla
(for gilda), o: la’ gælde.
Antagelig, mottagelig, ikke forkastelig,
takleg; gyldig, rimelig (gran’), ful’
gyldig (H. D.) ; (ikke at klage paa), upå
klagelig, tålelig, *tålande, tålleg.
Antagelse, samtykke, ved-tåke (o), l. ; gis
ning. I * gisse, n., gissing, f., gisning, f.
Antagonisme, motstand, n., an(d)øve, n.,
mot-strid, mot-stræv, mot-bør (-»burd«,
-bør, y) ; mot-råd, f.
Antagonist, *motstandar, -stræver? mot
man, mot-strider. Molb.
9lntogottiftt|lf, motvirkende, fiendtlig, mot
strævende, -stridende.
Antlll, tal, flok, del (mænnesker), mængde, f.
I ringe 91., få-tallig.
Antaste (t. antaften), tåge fat på, gå løs
på, fare løs på, ta(ge) på, overfalle,
*rjuke på (—rauk), *fare på. Jfr. An
gribe, Overfalde.
Antecedentier, tidligere tilfeller ; (ens) tid
ligere liv, fortid.
Antedatere, (antib.), tilbage-dagfæste (el.
om-d., forut-d.)? bak-flytte? (bak-dag
fæste?), mots. postdatere, efter- el. fræm
el. ned-dagfæste ? Om bak- jfr. Tilbage.
Antedilnvianfl, forsyndflods - (mænnesker
m. IN.). A. Dyr, old-dyr (H. D.),
forn-dyr? Jfr. Oldtids-. A. Perioder,
tidligere skapningstider. Asbj.
Antegne, optegne,opskrive (bedre : skriveop).
Antegnelse, tegnelse, vedtegnelse, utsættelse,
(i regnskap) ; tejkning, f., optegnelse,
mærkna(d), m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
