Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Apropos ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 —
tænkning (ikke ved rejnsle, Erfaring).
A. 23egre&, medted, forhånds? Jfr.
2tyofteriorifl. Se Posteriora.
Apropos, det er sant ; h»r nu ! ; (en, f. E.
i en Fortcelling), av-stikker. Jfr. Di
gression.
Slitere, tilpasse, *æmne til, *h©ve, til
danne.
2lqo=, se under Alv-.
2lrabeffer (eg. arabifle, neml. Figurer),
blad-prydelser, lev-værk, kruseduller,
snirkler (t. ©cfynorfel), snirkel-værk, *kråt,
*kråting (o). Jfr. *lauv-skur, *krul’-skur
(se I. A. under »skurd«) ; *rosor, o :
«Figurer, fom ligner Blomster el. Lpv
bcerf; ogs. om Tegninger i B^ger, Ud
fijceringer i Trce o. desl.".
Arabis Ibalian», *Bkiinne-dlom.
Arbeide, arbejd, n., «rke (H. D.), <?rk(j)e
(y), n. (jfr. lag-». — lage, m., o: A.,
som stal suldfsres til en bestemt Tid),
vinne, f., vinning, f., stræv, n., i(d)n, n.
(»i’n føder mannen sin«), *starv (gl. n.
starf), værk (e), n. («korne *i v.« ; *»take
viljen føre værket» ; »den ejne hæve vær
ket, den andre vinningen», o: ben ©ne
har A., den Anden LMnen); (Foretag
ende^), årke-far (o’), n. ; (2lnftrængelfe),
årke (o’), f.; jfr. tung-årke, d: tungt A.,
*årkefar. Jfr. og Fabrikat (— smide, n.).
Fuldfyrt A., værk, n. (mur-, tre-, tåg(o)
værk). 2>aarligt 21., tufs (B. B.). Jfr.
Kludre. Altfor sint A., migr, n. Mk.
*migre, o : gjøre tyndt, fint (altfor smaat)
A. Jfr. *migreleg, o: fyberft tfynb el. fin.
Haardt A., tlavinF, f. (jfr. Mpie, Ve
svoer, Anstrcengelse, Strabads. Haardt
og grovt A., rev3’2rde^6, n. Langvarigt
A., ma’s, n. (hertil *mase: han masar
med det støt’; mase seg ut, o: arbeide
sig troet, siov), træ’l, n. Et overordentl.
A. (Kjcempevcrrk el. udmcrrket Kunstvcrrk),
*ov-værk (a-vlerll, awærk). SMllat A.,
krotlin^ (u’), Illutiin^, f. (av krotle, klutre,
o: arbeibe fmaat). Smaa A—r, *små
værk. ©røttbfiflt og übehaget. A., klæs
sing(e), f. Stort A., vinneskap, m.i
Et stort el. POttffel. A., *munke-værk,
n., -arbejd (munk her = klZerk, o: En,
som gjør fint og funfttgt A.). Et af be
store A. paa Markerne, værk, n., vinne,
f., ån’(o), f. »F«re(y) værket, millom
værkom», o : mellem vårvinna og slåtten.
Strengt A., ån’-værk (o’), an’, f. ©Hært
A., trav, n. ©pcert og langt A. (med
$rabl&,eb for at blive foerbi^), traute, m.,
trøjt, m. ( ogs. om A., som varer lcrnge,
f. E. til sent paa Aftenen"). Mk. å’l
tr^te, f., o: langt Arbeides Slutning.
Ttlfoeldigt A., sjau (holl. Houvl, o: et
stort A. Dy. sjauar). Tungt A., slæ’p, n.
(jfr. Slide, ©rceße), træl, n.; *trældom,
*træling, traute, m., am’ling, f. (av*ame,
o: slite og slNpe), tun^krke, f., *d«’l.
ardejd (av *bnl, bul, o: Kroft, ©tamme).
Det tyngste 21., *tyngste takje. Mk.
*tunge-taket, et 21—s tyngste Del. Übe
hjbeltgt, baarltgt 21., *fille-værk. Uhel
btgt (kludret) A., bratl, n., bratling, f.
Un^ttigt 2t., tøv, n. ttnøbigt 21., arbejds
auke, m. A. for Bprn, *barne-værk.
Det er ilke farligt A., det bryt ikkje
bejn. A. for’ en Dag, skånt, m. A. i
Foellesfiab, sam-stræv, n., sam-træl, n.
Arbeidets Deling, yrkje-dejling. i.m.
A. om Morgenen, jfr. Morgenstund og
Lys. A. uden Fremgang, tøv, n. Jfr.
Forftg. A., dobbelt faa langvarigt,
fom beregnet, tvi.tr»jtin^, f. Arbeide
paa to forskjellige Steder, tvi-^vr, n.,
tvi-stel’ n. Pa«kommende dobbelt 21.
(det at der bliver to Ting at übrette
paa samme Tid), tvi-fZelle, n. Dobbelt
A., tvi-vinne, f., tvi-arke (o), f. To saM’
tidige A., tvi-vinne. f., tvi.zrke(o), f.
A. i Huset, *innan-stoks-arbejd, *inne-a.
A. udenfor Huset, Ute.2ldej6, n., ute
værk, n. A. paa Agere» om Såaren,
var-vinna. f., var-3n’(o), f. Tiden for
A. paa Ågeren el. Marken, an’-tid, f.,
ånne(o)-tid, f. Et Arbeide, som gjør
Mesteren Skam, nan6e-3kam’, f. (15168K.
handaskomm). Et A., fom angriber
Hcenderne meget, nan6e6rap. n. A,
fora stal vcrre udftrt til en bestemt Tid,
å-lag, n. (egtl. Paalceg), *år-lag, lage, m.,
føre-låge (y’-o), f., låg-erkje (v’), n. Et
A., som bare krcrver Styrke, ikke Knust,
stre’t(i’)-arbejd, n. Et 21., som gaar
fCCttt og møtfomt, siges at være *masent.
Sådant arb. kalles *masing. Jfr. ma’s, n.
A., som gaar boarltg, klatr, n. A.,
’om er be^ænbtg nbføtt, siges at være
hand-fridt (Adj. n.). 21., forn ka» fttld
fsres paa 3—4 Timer (paa en M),
oktar-værk, n. (oftere: okt-arbejd). E«,
fom gjer fint A., meke (mekje), m.
Om, fom er b^gttg til tungt A., stretar
li), m. ; (i Sppg), stret-hest, -mær. For
bundet meb tungt 21., sle’t-sam(i). ©fjø*
besløg til at gjsre sit A., il’-vsrken(v’)>
(il’-virk), *ruse-v«rken. Uheldig (übe
boenbig) i A., *Klatre3.Tm. Uskikket til
sint A., *tung-hændt. Jfr. Klodset, Übe
hcendig. Ilte befatte sig med noget 21.,
*ikkje ta’ sine hænder i nåkot arbejd.
Faa ttgttgt ®reb paa et A., få Ug
på a. Fnldfsre 21, (iscrr et langvarigt
A.), trejte(-te). Gaa tungt (om Arb.),
tråke(ar). Gjere A. om igjen, *tvi
vinne. ©jøre Untjtttgt A., jfr. bære
vatn i ejt såld. Gl^re nnøbtgt A., jfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
