Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Avancement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 39
stå i forskud. Per avance, forut, — som
el. i forskud.
Avancement, opflytning, stigning (For
fremmelse).
Avancere, gåfræmad, gøre fræmgang, *mone
på, in. fram ; vinne, tjene på ; stå i for
skud; gøre utlæg.
Avantage, nytte, bate, m.; fore-mon, for
sprang, forhånden (være i, sitte i k.),
fore-rå’m(y), n., føre-mon, m.
Avantageux, nyttig, in»bringende«, løn
nende, lønsom, *lønande.
Avantgarde, fræmste manskap; fortrav
(H. D. ; efter tysk Vortrab, og nu foræ
lbet", Molb.), forreste linje (av orlogs
flåte), for-hop (Molb.), for-hær.
Avantkorps, forhær.
Avantscene, forgrun (av skueplas).
Avant- iTrop, -Garde), for (-hær—).
Avanturehandel, hæpne-handel? Hæpne(e),
n., o: Slumpelykke, Slumpetrcrk, =
hæp(e), m. Jfr. Resiko.
Ave, (n, o.), age, m., ør, m. (oge, in).
Ave, at, *age, refse, halde i age, tukte.
Are! Hil være!
Aventnre, mærkelig hændelse; æventyr;
elskogs-sak.
2tOeitturter, lykkefrister, 1.-ridder, land
stryker; vågehals.
Avenu(e), in-ve^ (^loib.), tilgang, in^an^,
inkøTsel, adkomst?
Averfen (Adversen), forsiden (billed- el.
skrift-s., ni. av en mynt). Jfr. Reversen,
baksiden.
Aversion, uvilje, inotdvckeii^net, lnotliu(3).
/fr. Antipathi.
Aversionalfum (Averfalsnm) , -kvantum
(Affindelftssum, jfr. t. Absindungsgeld),
rund-penge ? rund sum ? pengeslump (ved
sal(g) el. opgør, som tages på slump,
utea at gå i det enkelte, uten „Svecifi:
kation)".
Aversionshandel, handel på slump. Jfr.
køpe *på må-fa, køpe use’t (sy. på måfå,
forklaret av fr. ma foi), uten eftersyn,
liVpe katten i sZelcken.
Avertere, lyse, kungøre.
Avertissement, lysing, kungorelse. Jfr.
Sefjenbtgi^relfe.
Avet, vrang, bakvendt, urimelig ; avo^(o).
Gl. n. ofugr; sy. afvig(t), afvog. Jfr.
Nagvendt; Nagfra.
Avind, misunnelse, *3vun<l. Gl. n. oiunci
(av af og unna?) ; nag, nat, fiendskap.
Avindstjold, eg. avigt skjold, jfr. Avet,
sv. afvig, 3 : bakvendt, vrangt (*åvogt)
skjold ; skjold , som vender ikke mot
fienden, men mot fedrelandet. Boere A.,
føre våpen mot (fædrel. ?), være fædreLs
forræder.
Avindsmand (Forfplger), *ut3en6inss, piasse
-2n6.
Avittdsyg, åvund-sjuk(o’).
Avindsyge, åvund-sykje(o). Gl. n. ofundsyki.
Avis, bud, tidende ; (trykt) tidende (Molb.),
blad. Tidend, f., finnes i * (ogsaa tiend,
tind), men tidning hværken hos Molb.
el. i*. Tidning er alene svensk og er
nok gjort ut av t. Zeitung. Zeit- blev
tid- og -ung blev, som i sy. sædvanl.,
-ning: tidning.
Aviso-Skib, tidningskip (svensk?), tidend
skip?
Avle (faa Aflom), *ale (-o’l: »dej 010
ingi barn* ; »han, som Kalkodon ol«.
Fr. Bg.), føde, *avle (sjcrlden om Dyr);
(af Jorden), avle. Jfr. Producere.
Avledygtig (om Dyr), *gra(d) (gl. n.
gra6r, mots. gjæld, o : golb) ; *tid’ (jfr.
tidig, o: stikket, oplagt, og *ti(d)ung,
0 : Tyr): (om Hest), *ri(d)-for, rid-borg(y’).
Jfr. run’-buk? m., *gra’-buk, *brund-ve’r,
*run’-ver, *run’-bækre (rom-bekår), *grad
galt, o : Orne *, *grad-okse, 3 : tjor, *brund
stut (*rung-s.), gra’-hest, *tidung, gradung,
grædung(e’) ; *gra’-fe, g.-krøter.
Avling (af Jorden), avle, m., *avling, avl,
m. Mk. *frukt-avl, *krøter-avl, *fe-avl.
Avlskarl, husbonds-dreng (J. Lic), go(d)s
dreng, *råds-dreng. B. B.
Avne, 3ssn(o’), f., fl. agner; bå’s(o’), n.
Gl. n. ogn, fl. agnir; sy. agn, fl. agner.
A. paa Korn (isoer Havre), skjalle, f.
Jfr. skjælle-gras (1. Cucubalus; 2. Rhinan
thus). Fnld af 2lDtter,*ågnot, *båsot(ø’-u’).
IRttw for Slunerne i en Lade, *agn-bing.
Avnebprste (paa Korn), 3ssn(o’), f., sn«erpe,
f. (snarpe, snarp).
Avokation, hjemkal(lelse) (en sendemans).
Stj, aks, n. Sørfte paa Stj, se Axestjoeg.
Som har fmaa Az, *små-ækst.
Stge, se Axel.
Azekrands (Knippe af Kornax), bruse, m.
Axel, ås (hjul-ås, *slipestejns-ås). Jord-ås,
jordens ås? Jfr. Jordens SKibbelteett
(Arreboe). A. paa Legemet, se Skulder.
9tjclb(of, se kjelring.
Axelbcrr, *asal-bær; (*må-bær?).
Azelboertrle (3«rbus Aria), asal, m. (aBale,
hasal, åsål); måved(i’) ? sælje-asal. Sy. axel.
Axelring el. Axelblok (paa Kvcrrn el. Slibe
sten), ssl2tte(o’), m., busse., m. /fr.
ssratte(o’), o: rette paa Axelblotken.
Axiom, sslunB2etninss, zelvklar 32nnet.
AxioMlltifl, selvklar(t).
Aziopifti, troværdighet.
Azalea procumbens, gre’p-lyng, n., grep
gras (Dr. Sch.), krep-lyng, fjæl’-brisk,
hæng-b.
Azimnth, »isse-vinkelc. Meyer-Dahl.
Ststtr,himmelblå farge,himmel-blåti lyse-blåt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
