Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Baad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Baad Lsbo
(at) n«eve, (e)n) nZevar, nZevin^? 2:
baxes osv.
Baad, da’t. m. Jfr. *snækkje, *færje,
*pråm, *ejkje, *færing, m., kjæks, m.
£tben 8., snadde, m. Meget liden 8.,
ejn-reding, m. (o : med ét 2lare^)ar). B.
«cd Kahyt, nus-dkt (H. Sch.), Stor
B. med Kahyt el. halvt Doet, tenckrinF,
m. N. , ligedan bygget paa begge
Sider, *jam-borda(d’) båt. 35. med tre
Aarepar, tri-kjejping, m., tri-rø(d)ing,
(-r»ring), seks-æring, IN. 85. med fire
Aarepar og uden Lasterum, skåt(o’)
kjejping, m. (eg. skut-kj.), slag-kj. 35.
med tre Bord el. Planker i Siden,
tri-b»r(d)ing(y), IN. 35. med tre Rum,
tri-r#ming, m. «Omtrent som trir«ding«.
Forreste Del af N., KjZempe, f. (mk.
kjæmpeår, o: Stare til Forrummet).
Halvrum t 35., hund-rom (dv. hundroms
færing, o: B. med to Rum og et Halv
turn). Rttce el. Spant i Bunden af 8.,
in-ved (Ind»holt«) («Verdens Gang«),
ran^(o), f., fl. lNn^er (renger). Gl. n.
rong. Sv. * vrang; jfr. fr. varangue
(Nundstok i Fartyet). Baadens Ende
for og agter, sko’t(u), m. (fram-, bak
sko’t), skotten. H. Sch. Forrest i
Baaden, ved Enden af Seilet, halsen.
H. Sch. Fremdrive 35. med en Stang el.
Stage, skåte(o); jfr. skåte(o’), f., 3:
Stang at *skåte med. Holde B. stille
mod Bind el. Strem paa famme Plads
(faa den ilke driver), an(6)«ve. B. 8.,
J. Lic. ( Vel egtl. and-høve, o : afpasse
imod"). Baaden er vel ladet, vel besat,
båten er vel sæt’. Sted, hvor 35aab
slettes iland, båt-ste’. H. Sch. Mk.
*båt-farm, 0: b.-ladning; *dat(e)-lass, a:
Selstab af Baade el. Fiskere; blt-Iras,
båt-lej’, 3: gartoanb for Baade; *b.
lejge, *b.-ldjse; *båt-rejde, m., Indret
ning til B.; b2t3’dlZe6e, n., 3-. Bordene,
Siderne af opstidt B.; dst-3Zet, n., 3:
Di)fcetning af Storbande; båts-længd, f.
(som mål); båts-lot(u’), 0: den del af
fiskefangsten, som tilfaller båtens ejer;
*bat3-!nan, d3tB-10, 2: bugsere, flcebemeb
B. ; b.-ror, m., båt-syn, f., o: den av
stand, en storbåt kan ses i på havet;
båt-ved’(r), m., 0: trZelanF til en båt.
Baade, (n. o.), *bate, *gagn, n., hjælp,
vinning.
Vallde, at, *vinne, *bate, hjælpe, gagne.
Såvel baade som bate mærker: bringe
Fordel og have Fordel, vet batar Pa-
Han batar ikkje stort av det. Denne
Krig bar ilke baabet Landet". Han
baadede Intet ved Byttet".
Vaade — og, *dsde (da, dzte, dade) —z (03).
Baadende, sko’t(u’), m. *Bakskot, franft
skot; stavns-rummet. •
Baadftnr, n^st, naust, n.
Baal, da’l (gl. n. bål), n., *brising (*lauv
b., d.: Skal af tøtt L^V), brænning, f.,
*fyV, dd, m., *bål-eld. N. ude i Mar
ken, nying (gere op ejn n.) ; også *brising,
dri’B-eld, valle-eld(o), *3wl-eld. Jfr. det
bræn’ som ejn b. 33rænbt paa 85., *bål
brænd.
Baand, band, n., bænd(e), n., binding, f.
B. til at boere i paa Ryggen, Skulder.
baand, hængsle, f., fætel, m. (fatl),
bær-fætel. Tondebaand (Troe), band
stake, m. Slåa B. (TMdeb.) paa, *bande.
«Støtte el. fccftC røeb 8., stage(ar).
Naand af Troe el. Jern om et Kar,
band, n., gjord, f. Baand til Ro t en
Blllls, bæse, n.
Baandhllge, band-hake, IN., bande-bi’t, m.
SSottt el. Baare (3tebj?ab at bære med),
*bar (båre). 3v. bår.
SsoaS, bå’s, m. Gl. n. bås. (gjøte Baa»
ser, *båse. Slette paa 35., *bæse. Bæse
seg, opftge fin Plads i Naasroetken.
35aattb i 85., bæse, n. Mk. videre -. *bås
bålk, o: Skillevcrg mell. Baaser; *dks.
bunden, *håse-st«r («styrd»), o: stiv i
Lemmerne af at staa lcenge i B.; bås
foring, o: "Stald"fo’ring ; bås-gjæld,
om Ko, som staar gjæld (»gold«) om
vinteren.
Bearbeide (Jorden), aid^de, dyrke, *^X7e
til ; oparbejde (r»sten, forstanden) ; ar
beide på ; *make, m»jke (Lm.), 2 : gjFre
Myg, f. e. make skin med taterne sine;
(forberede, tildanne), *æmne, *skape til;
ardejde (noget), *tukte: t. 8t«M; (forar
beide), værke, ar (v. hamp, fisk) ; *skape
til; (vride, kryste), *vinde, mænte(e’),
*raspe. B. ttOget, også arbeide noget,
a. på n., 2. med n. ; ainle(ar), 2: ar
beide, sicebe med noget, iscer uden Held.
Dv. *amling. 35. med en Stok (va’l. o),
våle(o), ar. Jfr. Banke og 3hmbagtig.
Bearbeidet (tilberedet, tilvirket), tilgjord,
*til-ama(d), tilredet, tilskapa’, tilæmna’(e).
Vel bearbeidet, til-mykt (til-m»jkt).
Bearbeidelse, ardeid(n)in3 (A. Ros.), til
skapna(d), m., tildannelse, makster, m.,
tilredning. N. med 92ce»ertte, se Nceve.
Udbringe, udtroetke ved Bearb., værke
(ar) : v. v«rter(y) or maltet.
35eata, bede-soster.
Beaumonde, stor-folk, den fine verden.
Beaande, blåse på (»fugte«), puste på,
ånde på, ingive ånd, liv. S3eaanbct
(Tale), ild-lul’. andkui’. H. D. Jfr.
Begeistret.
35eaanbelfe, se Begeistring.
Bebo, bo i (land, by) ; bygge. Fr. Lsd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
