Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Begyndelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Begyndeise — Behandle.
o : begynde paany. Det begynder, »det
bær til. Det b. for Alvor, det syng op.
B. Hpitiden meb Sang, *syngje in h»g
tid(a). Have dCflljnbt, holde på med at,
være i færd med at. 83. Paa, ta(ke) på:
«han tæk på tiande året*. B. PUNNy,
take at’på, *bære atpå, skjære atpå, væk
kjast op-atter. 83., jfr. -ne 03 -e«: træet
gulner, det våres, somres (H. D.), det
vintres, 2: begynder at bli gult, bli Vaar.
Også vårast, 80M123t, hauste, VNtre(e),
vætrast el. vintrast, 2 : beg. at blive, osv.
Begyndt lgrundet), *oplagd. Vel begyndt
er halv fuldendt, velberja’ er halvgjort ;
godt oplag gjærer godt nedlag, 2 : Slut-
NlNg; ille oplagt fær ille til ende. Jfr.
Store ting skal (skulo) b«rje småt. Som
har begyndt paa noget, *tilfaren.
Negyndelse, *ophav (Lm.), oplag (»godt
oplag gjærer godt nedlag*, d: Slutn.),
tilfærd(e), f., tak, n. («i første taket*),
førstning, f. (i førstningen, i ophavet),
opkomst (en Moders £>.)/ *berjing (Lin.),
berje(y), f. f,,sjcelden"; sy. borjan).
Neg. 0g Slutning, oplag og nedlag.
*Ejt ophav må alting have«. «Det er
mangt stort i oplaget og småt i nedlaget*.
«Enden er ofte bætre æn baijingi*.
83—tt til ©mcrtcme, første(y’) ri(d)i av
pinorna (Lm.). I Beg., på l»iste(v)
handi ; i *ophavet, i førstningen. N. heter
og næme, n., o: «fyrste Mcerke el. For
nemmelse af noget".
Negynder (i Kunst el. Lcerdom), æmning,
m., nymænning, IN. (0 : ny man), næming,
m. (o: som ftal til at noemme, I«re),
mots. *unæming, o : En, som ikke er ud
lært. B. med egen Husholdning, *ny
b#ling el. -boling, m., burejsing, m.;
ophavsman, ophav.
Negcrngelse (Lig-), lilc-sXI6. Jfr. Begravelse.
Behag, hygge, *hyggje, tykke, hugna(d),
*mon (»d’er stor mon i ll3noln», o),
tægd, f. (gl. n. bægd, Gunst); (Smag
og Behag), gjetna(d), m., gjete, n.
( ©inb ?"), godtykke, selvdamme, *gåning
(«ikkje efter min g.«, efter mit Sind),
ynde, u. («ho er efter dit y.«); tlnde),
tZekkje, n., talille(o), f. (tak’, o), liking, f.
Om Smag og B. sial (kan) man ikke
disputere, *om likin^i er langt å trætta.
Jfr. «Kråka tykjer best om sine ejgne
unger*. Behag i, godvilje til. Lm.
Finde N. t, nugN2st, hugast, huge (ar),
hue, hove (H. D.), fagne, tykkje mon(u) i.
«Det fagnar meg her«. «Jeg liker ham»,
o: han behager mig. Gjyre til N.,
gøre ejn til gjetes, til gjetna(d)s, til lags,
til viljes (-je). Jfr. gjed(e’), n, 0: Sind,
Tanke, Minde; Stemning, Lune. Gl. n.
ged, Sind. Se Smag og Tykke.
Behage, halde av, være glad i, like ; *huge
(Fr. Bg.), hugast, o: have Lyst til; njote
(-naut). Gjsre til 8., se under Behag ;
(bære tcrkkelig), tækkes, tækkjast (-test).
«Om det skulde tZekkjazt K3noin«(o).
•Dersom det måtte tækkes Dem at hete*.
Sv. tackas. Det behager mig, jeg liker
det, det synes jeg om. Behag llt —,
vær så god, ha’ den godhet.
Behagelig, "°s«t («det var ikkje søt å gange
på), hugsam, hug(ge)leg, hygg(j)eleg,
huelig el. hovelig (H. D.), hu-rolig (d. *,
H. D.; hovelig i * er passende, Mllllde
lig, rimelig"), tækkelig, tækkjeleg, takke
leg(o’), koselig, glædelig ; hagleg (2:
Passende), lystelig, *hugal’, blidsleg,
*ljuvleg, luveleg (f. e. om Landflab;
BV. hul, ljuflig; gl. n. ljdfr), *yndeful’,
yndeleg, *sælsleg (sælskleg), *ty’d; (hyg«
gelig), unaleg, godsleg, godlåten; (font
gjør et godt Indtryk), *fjælg, fjælgleg,
fyseleg, fys, fysen, *tæk’; (velkommen),
*tægdig, *kjær, *kjærkomen («det er meg
kjært») ; (artig, heftig), *tægleg, tækkelig
(gl. n. f>ægr, fcægeligr = behagelig,
p^a. gåre velbehag.): (wkkelig, vakker),
*tægleg; (om Sted, Tilstand), *tydleg,
tydsleg, *triveleg, trivsleg; (hpist behag,,
om Tid, Tilstand), *sæl (»ej sæl stund»,
«sæle dagar«); (yndet), *tæk’, *fjælg
(«det er sjældan ljugaren er længe tæk*.
«^ldren er ink^i l^Zel^ 2 færdast med*).
B. i Begyndelsen, nbe^. i @nbe«, d’er
først fægerste(e’) og sist lejaste. Blive
beh. («se bedre ud"), fjælgast. Nyde
noget Beh., sete seg.
Behllgelighed, hu-ro (d. *), H. D. Se ellers
Behagelig.
Behandle (haandtere), *nandle (gl. n.
handla), *handske, *handsame, *fli (hånd
lægge; eg. svensk) fare med, stelle
(«Stelle Flpden vel". A. Ros. Grcesk
ar steller man som Agurker"), 5. med ;
ta’ (en strængt) ; også halde (n. born,
tjenere godt, h. en som sit eget barn),
ta(ge) (han tok dem på rette maten) ;
(en ©ag), drøfte (y, -te) ; (en Ting), *«i,
*rejde, tilrede, omgås, omgås med («an»
heten, vennen); (om Bog M. m., handle
om, inbebolbe), *handle om. B. haardt,
ilde, 3«re synd på, være (v)ond med,
fare ille med ; tjone, ar, tyne (-te). Dy.
tjont, ilde bebanblet; tjoning, f.; jfr.
Fordoerve, Plage, Besvcere. De behand»
lede ham ilde, jfr. de^ både 5loF(o) han
og drog(o) han. B. lempelig, live(-de),
Bpare(-de). «Han er ikkje til å live*.
Behandle ilde, mishandle, fare ille med,
pine(-te), plage. B. Voldsomt, *skam
raske. B. med Hcenderne, *handfare,
*handsame, *finger-fare. B. i Talen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
