Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Beidse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Beidse — Beklage.
ved seg. »Eg er trængd om det*.
»Me er ikkje trsen^6e føre slikt». ©øm
beh. meget, mshe3’turvto3(u’) (gl. n.
mykis-burftig). Som beh. lidet, små
tur(f)tog. Jfr. små-turf(t)ing, m. Se
Portion. Som beh. noget, turvande,
turven, tur(f)tog (turti^, t«rti^, v). Mk.
stor-, små-, naud-tur’ tog. Gl. n. jburftugr.
Behpvende. -trængd: kvile-t., liggje-t. ;
skrive-t. (E. B»gh). Jfr. Vcere beftiet.
Behover ikke, *slæpper at (slipper at).
Behgves, trænges (trængast, det trængst,
tran^st, o), tiltrænges, (ut)kræves, nejde
på, gjælde på, røjne på, turvast ; nå til ;
*liggje ved; vflje (-vilde): det vil tid
til; det vil annat til, det vil møket(y>)
til. Det nej(d)er på. Det røjdde inkje
på. Han gjek frå, då det rejnde på.
Jfr. det rejner ikje på. Jfr. Gjelde
om. *Det lig’ ikje ved (d: det kommer
ikke an derpaa, behpves ikke), det gjæld
ikje om det, det ær ikje værdt. Der
behstves meget, det vil mykje til. Det
vil anna’ til. Det kunde vel behsves,
*det var vel tårv(o’) til, »dæ’ va’ tarvinne«,
o: bet kunde behpves. Det er ikte
mere end der b., d’er ikkje mejr æn
som have tarv (uden Subjekt).
Beidse (t. beizen), *bejte, (-te); (inbfmøre
Lcrder med Tjcrresaft), *mejske(ar). Beidfe
(T»i, som stal farves, el. ©firtb, som skal
beredes), *bejte.
Seibgtting (til ©finb ilXøx), 1. bejte, f.,
beiting, f., 2. mejsk, m.
Beile, *gilje, *fri(e), *bele (bidle). Gl. n.
di^la.
Beiler, be’l (bedel). Gl. n. digill. Mk.
belebrev, o: Frierbrev; b.-dros’, d: pike
med mange friere ; b.-stæmne, k., b.-vand,
o: kroesen i Valg af Beilere; d.-veMe
(-tie), b.-værk, n. ; bele-gut, o : frierens
følge-sven, b.-man, o : frierens talsman ;
b.-mål (bidle-), 0: forlovelse.
Bejae, svare el. sige ja til, jatte(ar). Gl.
n. jata. Bv. jaka.
Nejaelse, jatting, i.m.
Sejamre (t. beiammern)rf klynke (over, —
eg. om ravnens skrik), klage over, gi
sig for, *jamre (over, føre, y?), *anke
(over).
Betige, kik(k)e på, *kike, skotte til, av *
skåde(o), glotte, y( e), titte. Sy. titta.
Beljende, vedgå, *^a ved, *^an^e ved
(Lm.), vedkænne sig; sankænne, tilstå
(*stå til).
Stefjenbelfe, vedkænnelse, vedgåelse, ved
gang (Lm.), tilståelse, sankænnelse. (Mk.
tros-vedkænnelse).
Betjender, vedkænner. G. A. K.
Gekjendt, 1. (som tjendes), "kunnig (gl. n.
kunnigr, sv. kunnig) ; *kun’- (i *kun-
gjære, kunskap); kjZen6’; Meget Be»
kjendt, navnkjendt (Molb.), vid-kaent,
*namn-kænd, *namn-gjeten, *vidkjend,
*vidspurt, *vid-gjeten, ål-kjænd, navnkun
dig; (vel b.), *ord-gjeten (jfr. NerMt),
vel-kjsenH, vel-kæn(d)t (Fr. H.); (Itbet
b-), *ft-gjeten. Blive fe., frettast(ee),
Bp»lja3t(v’), *kome op, komme ut’sver(v),
kome til KunBkap. Ikke b., ukZent, u
veteleg(i’). ©jøre En b. med en Anden,
fræm-stede osv. H. D. 2. (som kjender),
*kunnig (-nug, -nav), *kjend. Ikkje k.
i det. vv. kunna (Lm.), d : Kyndighed :
jord-, mål-, van-, få-kunna; kunnigskap,
m. 83. i Huset, i Byen, kænt i el. med
huset, i byen. ©jørc sig fe. med, gore
seg kjend med. 3. Boere noget 6., san
kænne, *ved-gange, vedgå, *være ved,
late seg stå, tilstå. Han vild’ kje late
det stå seg. B. med, jfr. delagtig. Be
tjendte, pl., *kjendsfolk (*kinsfolk),
kæntfolk (B. B.), kænninger. En Be
fjcttbt, en kænning, kunning, m. SftoiX
tan let troeffe en 8., hvor «tott ilke
venter det, de’r vidt v«xa(e) -mot.
Betjendtgjore, *lyse (o: oplyse), tillyse,
*lyse på, kungøre (*kun’-gjære), gøre
vitterligt.
Sefjenbtgjføretfe (bet at bekj.), tillysing, ly
sing, f., *ov-1., I^znin^ (som i Fredlys-
NMg), liun^lelze, lcun^Zerin^, f. (I^lu.);
(Plakat), NP5123, *lyse-brev.
Bekjendtfiab, l. B. med, kænskap til.
2. Et af «titte forfte 8., en af mine
første kænninger. Han er af mit N.
(hMer til min B.s-treds), av mine IcNn
nin^elL «Icre63», o: lag, ring, krins?»
han er af mine kænninger. ©jøre B.
med, bli IlNnt med, lære at IlNnne, komme
i lag med.
Betjcempe, kæmpe mot, *stande mot, stå
imot, stride mot.
Bekkasin, myr-snipe, snipe? Dansk : Sneppe,
Skovs.?
Beklage, klage over, *ynke, anke(ar) ;
*barme (2: ynkes over), syte (-te), vår
kunne, ar (-kynne, -te, gl. n. varkunna).
Man Mao beklage ham, synd før’ an,
d’æ synd på han. Det var at b., dæ
var ej synd; meget ot b., stor synd (ti
deg, 6ej !). Han er at b., han æ sytande ;
ikte at 6., han æ’ kje te syte. Jeg
bekl., det gjør mig ondt, deterlejtat —.
B. Ett, *harme (en; ikke hos J. A.),
ha vondt av, vår-kunne. N. bitterlig,
*banne (den dag, ejn er fød). N. flg,
*klage seg, kraune (ar) seg, *banne seg
(sv. * barmas), *naukre, *gramme seg,
græmje seg (-gramde, gramt), («lian hæve
kjært seg føre(y) det« ; gl. n. kæra), låte,
1. ille (for, fyre). N. sig over en Vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
