Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Besøg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Besøg — Betegne.
med Foll, skjepe (ski-; gl. n. skipa):
s. e^n fiskarbåt. Jfr. Nemande.
Befog (Gjcesters, som Gjoest). NNBtinL, f.,
gistna(d), m., gistning, f., vitjing, f.
Besplg er — ransaking, synsfærd (H. v.),
eftersyn (bispe-); mønstring (skole-).
Kott 83., om-lyding, f. (jfr. Lytte), in
steg, n., skjøjv, m., in-lyding, f. (Jfr.
SJi^t). B. for at forføre fig, lydning,
f. N. for at efterfe noget (som Fiske
garn, Fuglesnare), 3kvFn, f. (som og
siges om selve fangsten). SReife i N.,
*skjale seg (gl. n. skjala, hrate), ar.
Som ofte gjør 83., tid t>gjængd.
83efl>ge, s«ke ; *lyde til, *lydast om, *1. til,
in til, gjæstt(ar), *giste, *vitje, se ind til
(Fr. H.). 83. Kirken, Skolen, søkje k.,
8. 83. fit Fodested el. forrige Hjem
(b. gamle Tomter), *lejte op gamle
tufter. V. et Sted for at befe det,
skygne (y, -de). vv. skv^nin^, f.,
skygn, f. B. i Hast, se til, lydast til,
*L om. Befegt af Folk. meget b.,
man-kjemt (sted), folke-k. Jfr. Indryt.
Veftger, viyar(i’), m., også *gjæst (i skue
-Bpilnu3, vZert3kad). Jfr. Gjcest. Bergere,
fiæmmed-folk (*framand-folk), vikarar,
vitjar-folk. ©elffab af 8., vitjar-lag, n.
83cførge (t. beforgen), (ordne en Sag),
sysle (susle) ar ; (staffe tilveie), syte (-te) :
syt meg nåkon tråd ; (Pleie, f. E. Embede),
røkte (dv. røkt, røktar, vanrøkt), vare
tage, sørge for, passe, påtage sig, sytte
(ar), *æmbætte, se til, *ta’ i vare, *ta
vare på, *ta til vara. 23. Noget gjort,
la gøre, få gjort. 83. Brev, få brev
fræm, se brev båret fræm, ta’ på sig
brev, ta brev med ; overta’ ; svare for,
innestå (for at n. blir gjort).
Vet (i Kortspil), ål (H. P
. S.), bejt, f.
Remisbet, tviilinF.al. H. P
. s. ©ætte
En N., sNt^e(e^n), sigre (o: seire), *sætje
i bejt, sætte en fast. «Han sætte meg»,
o: han maalbandt mig. Mk. *Kome i
bejt, o : i Forlegenhet».
83etage, ta(ge) fra (en), skille ved; bort
ta(ke) (vond smak), fri for; ta(ge), op
ta(ge), inta(ge), fylle ( Forf«erdelse betog
bem"); (angribe, overvcelde), ta(ke) : Det
tok meg så, at eg tek vondt. Sinnet
tok meg. Betagen (greben, rystet), over
vældet, trykket, tynget bøjet; (as For
unbring, Frygt osv.), øver-tæken (y - e).
Betakke fig, de’ sig fri, be’ seg unda(n),
orsake 3e^(oo) (o: undfiylde sig), sige
nej tak for’? Jeg b. mig, siger nej tak,
takker lor mig.
Betale (t. bezahlen), *betale, tælle ut,
svare, ar (skat), *give (skat), *rejde
(skattarne), utrede? *greje (Lm); selde
(galt - goldet), men hittil bare når betale
er — undgjaelde («kan fær gjælde føre
det*), *omgjælde; *kvitte(Lm.: ej skuld),
*klåre ; lægge imellem (d : betale i bytte),
lægge ut, (skulle) ut med, lægge til en
(fattig); (gjengjoelde), løn(n)e, *veder
læggje> gengælde (som godt med ondt)
(undgjcelde), *bøte, luke, ar; (erlcrgge),
lsegg^e: skat, rente, livåre, »Den, som
grejer ej skuld, han aukar sit bu. «Det,
som er goldet, er ingi gåve«. D’er søt’
å drikke, d’er sårt å kvitte. N. ett
Gjceld, greje frå seg ej skuld. B. kon
tant, se Kontant. 23. Skatterne, rej’e
skattarne. B. for at se noget, *kaupe
glo’s m. (gløs), *kjøpe glå’p. N. fur
Koste», læggje el. *lejge for k. N. for
et Arbeide, løne (-te). Dy. løn, f. og
lønning, f. B. ftg svare regning, lønne
sig. Betale hette egtl. gjælde (i ældre
dansk og nu igen optaget, se H. D. ;
sjeldnere i Brug", Molb.). Gl. n. gjalda.
Sv. galda. Molb. har adskillige steder
gjælde for betale (el. gjengjælde) : »Hvad
man vorter Borgen for, det maa man
gjælde». Den gjælde Skaden, som . . .«
»Skibet gjælde Skaden*. »Gave maa
gjældes*. «ven (Velgjern.) gjældes dig
igjen*. Gøteborgs Handelstidende har
nu inført galda til stadigt bruk isteget
for betala. Betale heter i gl. n. gjalda
el. luka og Betaling gjald, n.
Betaling, værd, n. (væl, val, var), lejge,
f. (fo(de)r-værd, -lejge, o : Net. for Vinter
for, *hus-lejge, mølne-l.(y), o: Mpller
penge); gilde (H. v.) og gjæld, f. (3V.
gald), men bare sammensat : *atter-gjæld,
*lnot>^., o: Gjengjacld. H. v. minner
om gilde i lan^z^il^e, 0: aarlig 2lfgift
af Fcestegaarde. Jfr. igæld, tvigæld, o:
enkelt, dobbelt ©rftatntng (Krist. V’s norske
lov). 83. for Arbeide, løn, f. Faa B.
ftraj, *få greje oppi handi, få pengene
pa hånden. Tåge i 83., ta(ke) : ta 4 h
stykkje’? ttbrcbe 23., greje føre sig.
Han forlanger fyøi 83., *han er dyr på
det. Betale i * har i J. A.s ordbok
unorskhets-mærke ([) på sig.
Bete (læs Beet), egtl. bæst, torsk (skæls
ord). I kortspil lægge op do’t (mulkt)
som nyt insæt. Tåge Beten, vinne in
sættet; Sætte 83., tape spillet, sætte
(lægge, bordlægge) nyt insæt.
83eté, vise (i gærning), te (tedde : »han t.
os møket godt«), syne (-te). 83. fig,
fremstille sig, vise 3., syne s.
Betegne (t. bezeichnen), mNIKe, g»re KZen
nelig, g. lattelig; sige («nvad Bkal dette
8ige?«), mZerke (N. v.), *tyde ( betyde");
(ved Tegn antyde), teikne, ar. N. «ed
Kors, tegne med Kors.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
