Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Betrængt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Betrængt — Betænkelighed
uttale er altså tjæld bedre æn tjald.
Indvendigt 8., *fo(de)r, n.
Betrcekte, over-drage? tjælde? (H. D.),
*klæ(de); drage (H. D., Fr. H.) : «Dom
kirken var dragen med tæpperc. Jfr.
Tapetsere. B. indvendig, *ko(6)le. Be
trnkten indvendig, *fora’ (Lm.). B.
(Himmel), *dem’(i), *tårna’, mark, tyk,
uklar, skyet.
Vetrlrngt, i *knipe, i *klæmme, *opråd(u),
*rådvil, bryd’, *naud-komen, nødlidende,
ned-sted’? (naud-stad’), *trungen (av
trænge - trång, o, - trungen), *åt-komen.
Betuttet, *råd-vil, *van-råd’,*op-råd’. Jfr.
Forlegen, Nefipftet.
Betvinge, halde i age, tseinlne, age, styre,
rå(de) med, over-vinne, sejre over. B.
sig (dcrmpe sin Hidsighed), *tæmje seg,
dy sig (?, o : «due el. *6uxe, dy[gje] seg,
o: H2elpe sig?, gl. n. dn^a, d: hjælpe),
age sit sinne cl. sin harm (Fr. Bg.).
Jfr. Vare sig.
Betvingelse, tvang, m. Nyere Ord".
Betvivle, *tvile om, t. på.
Betyde (t. bedeuten), 1. mærke (G. A. K.,
H. D.), mærkje (Lm.), *tyde (gl. n. tyda;
i *, sv. og d. * og gl. d.); jfr. tyde på
— varsle om (H. D.) ; *sægje (»hvad skal
det sige?» o: betyde; det »siger« intet),
*ha på seg ; gælde, have at sige. Dette
liettjber, det vil sige ; dermed menes, er
ment. Ordet betyder, ordet siger? Jfr.
»100 3Ze^er nun6ra<l«. «Det 833^er ikkje
stort*. B. (forstaar), vatte(ar) ; jfr. Forf
låa". Som har noget at b., sætande,
sæteleg, *som sæter (ikkje); (ville sige),
ha på seg : han vejt, kvat det hæve på
seg (jfr. gjælbe om); (er at bry sig om,
at agte paa), sæte(-te). Også d. *. H. D.
Jfr. *6’er ikkje sæt på det, og *det er
ikkje sætande. Jfr. Efterrettelig. 2. lægge
ut, *tv6e ut, uttv6e(-6e) (gl. n. tyåa),
la’ (en) vite.
Betydelig, av vZe^t, "°viFtoF, ’"ik^e liten
(som i «betydelig Størrelse"), *ofsa, *rik
(rikt fiske), *rikleg, mona(u’), grepa (i1),
*3i16 (gard, skog, ejt gildt fiske), *fagna
(ejt f. kast, o : betyd. Fangst), vardna(y’),
høg (alder, pris, ære), god (hjælp), mon
le^(u’), mons2mle^(u’), "°3tor (s. tyngd,
vægt, mon, hjælp, ta’l, flok’), *mæt,
*mætande, vardeleg(y), vardande(y). Jfr.
Anselig, Dygtig, Ypperlig. Noget Be
tydelig (el. Stolt). *3tore ting. »Det
var store ting*. Jfr. gttygteltgt ; Übety
deligt, Overordentligt. Betydelig (Adv.),
monarlege(u’), *monlege, storleg (Lml
*svært, *skjant, stort («ikkje stort mejr»),
*storom, *store ting (dej hæve komet seg
store ting), *så-så (»han er så ræd, så —,
-så snil(d), så —, det er så koldt så«), så
(»detsvi(e) så, d’er så Isende si’a«), *sin
neiene ( forudscrtter et Adj. 3innele3,
vcerd at agte, av sinna, cendse"), mon
samle^ (mots. monlauB, übetyd.); (dygtig,
ttlgabnå), *fagnarle(ge) ; (fottt udgjpr en
Mcrngde), makjen(y’) : m. skog, sne-,
sand ; *møkje’ hey, m. korn, m. folk.
Betydenhed, vigtighet, vægt, f., værd, n.
(væl, var, val), gjævlejk, m., gjævskap,
mæte f.
Betydning, mejninLi t/6(n)inF, mZerkel3e?
H. D., mærknad (Lm.) ; vigtighet, sigende?
Gl. og nu nyere dansk: merckilse. Til»
leegge B«, *rekne, laegge vægt på, ænse,
anse(ar), skjsjte(’te), o: skatte om, *bry
seg om, agte (på), ar ; ver(d)e, y.
Netydningsfuld, vigtig, *vægtog, ( ofteft")
vigtog, av vægt, *djup, dyp, inhålds-rik,
kærneful’ .
Betydningsløs, uvizti^, *rinL, *u^Zev,
udyr.
Betynge, gere tung, tyngje(-de), trykkje
(-te), læsse (-te ; »det læste meg«). Jfr.
Vesvoere. Betynges af <Søt>tt, *tyngje
(-de). Betyngende, *tyngjen, *tung (tunge
skattar, tap; t. sakna1 , sorg, lågna). Jfr.
Trykkende, Svar. Betynget, *tyngd,
*tung : tung i kroppen, på foten, fare
brjostet.
Betyngelse, tyngje, n.; (Plage), tyngd, f.,
tyngje, n. Jfr. Tyngde, Vcegt.
Betamde, tænde? (i * tændre). Jfr. In
flammete.
Betcendelse, tændelse? brand, m.? brune,
IN.? B. i syge Lemmer, tråte(o), m.,
trute, m. (trete, tråte). Gl. n. {>roti.
Jfr. Hcrvelse, Koldbrand. Med Betcend.
i fittene, sur-ajet, *sur-ajgd.
Betoenke (t. bedenken), (overveie), tænke
på, t. efter, efter-tænke, over-t., *tænkje
etter; Bk)«me (sky-). »Dej skjena ’kje på,
kva’ ejn 3trZevar«. (Tåge Hensyn til),
*anse (Fr. Bg.), ver(d)e(y). Fr. Bg.
B. sig, tænkje seg om (dertil *omtænk
som), *hyggje seg, sunde sig (H. D.),
*område seg, *omreme seg, rette for sig ;
tvile, være i tvil, være uvis ; skifte me
ning, *æve, e, *æ. på, være tvilrådig,
være *æven (finbe betawkeligt) ; avstå fra
sit forsæt, *atre seg. Han har betlrnkt
sig, *han er av-råd’ . Han sil Høget at b.
(at gruble over), *han tek tanke-sætel(e),
m., h. f. n. at tænke på.
Netlenkelig, 1. vanskelig, vågelig, *vågsam,
tvilrådig, ævsam, uroende (om ting).
Jfr. Betoenkt. 2. (cengftende), *sutleg, *sut
sam (om pers.). Jfr. sy. eftertånkelig.
Se og Støtølraabig.
S3ctænfeltg^eb, vanskelighet, vågelighet ;
*vågna’, in., tvil, f., tvilsmål, n.; tvil
rådighet, æve, m., ajving, f. Have B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
