Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bjergflade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Bjergflade Bjørn.
Njergflade, «jJfgCtt, sto», sva(d), n., skarv,
n., sva-berg, n.
Vjergig, *bergot(u), *berg-kjænd, *ås-lændt,
åsot(u’). 23. Land, berg-land, n.; berg-
Isende, n., ås-lænde, n.
Bjergllpft, skar, n., *berg-klipe (-klype),
djuv, n. (juv) ; (brat Fordybning), gl©yre
(y), f. (gl.n. gljufr). $!)& og lang 8.,
gjel (gil, jel), n., gjote, f., også kjote, f.,
skår(o), f., skåre(o), f. fiangftraftc 83.,
giljer. Sexe. Giljar er fl. av gi’l(i’), f.
Ellers er gil(i’) neutr. N., Kbett, skorte,
f. vv. skortot, o: fuld af Klufter eller
Hulninger. Jfr. Hulning. 8., trang,
klårobr (o), f., kne’p (i’), m., skar, n.
J. Lic. Mk. *klåmbrot, 3 : fulb af trange
Pas el. Klpfter (Vei, Sti), xjelot (gi-),
skarot, skårot(o). BttfiVX i 8., *gjoldre
(gyldre), f.
S3jergfnolb, knat\ m., knaus, m. (sy. knos),
knab’, m., nu’k, ni., nup, m., hump, m.,
knippe, f. (knip’, m.), knut, m., klæt’(e),
m., klæp’, m., klant, m., kuv, m., kamp,
in. (bred el. afrunbet B.), Q2v6e(o), f. og
IN., kult, m., knab’, nab, m., (oftest)
nad(o), f. (gl. n. nabbi, sy. nabb). Dy. nåb
bot, o: taltet, tagget, Jfr. kol’, m.,
nås(o), f., næv(e), n., nibbe, f., he, f.,
8kzlt(o), m., der^-F. (gl. n. skoltr, eg.
Hjerneskal). (Fremragende Knude eller
Pukkel paa Siden af et Fjcrld), nak’, m.
8., Hbett, hause, m.; (stor), horg, f.
jjrttlb af 23,, bergot, *hausot, *humpot.
Niergkhndig, *berg-kunnig.
S3ietgttitig, berg, f., hjælp, f., frelse, f.,
berging, f., bergning, f., inhesting,
bjerg, f.
Vjergpas, trång(o), IN. (gl. n. |>rong, n.),
kne’p(i’), n., skar, n. Se Pas.
Bjergpynt (fremragende Bjerg i et Dal
fpre el. paa et Ncrs ved Våndet), håvde,
m. Pynt, m. er Pynt, Odde, Land
sftids".
Bjergrad, bjarge, f., o: 3toekke af lavere
Klipper".
Vjergrug, lang, noget ftor, helst fiovdcrl
ket, as, m., rvx, m. Dens overfte Del,
zs-insne, n., ag-rv^, m. Dens bratte
&fl)Cetbttittg, ås-brå’t, o (set nedenfra:
38-wun, f.). Dens Udkant, ås-ende, m.
gtøerfle Kant af en 23. (af en Fjcrld
tam), rist, f., seg’(e), f., *ås-æg’. Jfr.
res(i’), n., rost(u’), f. Mk. *bak-æggjes,
o: bag Fjceldkanten; NF^e-d21(6), n.,
o: pverste Kant af et Fjoeld. B.,ftenig,
ttøgen, ljuv, m., rye, m.
Biergreette, *berg-lag.
Blergside, li, f. (gl. n. lis. gl. «v. lid).
Jfr. lide seg, om Solen: stinne paa Lien,
til den gaar ned (mots. «kverve av fjælle’,
o : gaa ned ien Slh). Udkant af en B.
(af en Li), li(e)-mone (lidar-mune), m.
Strcekning af Lier, li 6r^. n. Mk. og
li’-rjupe, f.
23|ergffraanittg, *berg-sla(d), n., li, f.
23)ergft>ib3 med Brot nedgaaende Side,
nipe, f., nup, in. Gl. n. gniipr.
Bjergtsp (runbagtigt Fjceld), hivde (o), f.,
kamp, m. Jfr. h», f.; (afstumftet) kol’,
m. Sexe. §øi Njergtop med steil For
side, nup, NI. Jfr. nipe, f., stejt, m.,
hamar, m. B. med Bagt i Ufredstid,
vete(i’), m. Jfr. Baun, Varde.
Bjerg-Ugle, stejn-ulv, m., stun-ulv (stenål),
berg-ulv, b.-ul, m., b.-ule, f., *hubror,
berg-stojt, m.
Bjergvand (i Gruber), berg-seg, i (av sige), n.
Nzergvlrrk, værk, n., berg-værk: jærn-v.,
kobber-v. (koparverk).
Bjcrf (Gj^en), gaud, IN. Gl. n. gaud, n.
Vzoeffe, skvakke, *gnælle (-gnål; sv. gnalla),
gnældre, *glyfse (-te), glæfse (-te) (sy.
glafsa), *kvæpse, gaue(ar). Jfr. ©jø.
23jælbe, bjelle, f. (bjælle). I sammens,
bjel-, bjølle- : Bjel-ku, -gjejt, -klave ;
bjølle-blom. Mk. dum-bjelle. Stben 23.,
dingle, f. 8., libett, for ett Heft, stal’
vækje, f. (s.-vækkje), tinkl, f.; singre, f.,
dum-vækkje, mål-vækje.
Bjcrldelyd, bjælle-ljom. B. B.
Bjoelke (jfr. t. Ballen), bjælke, m. (gl. n.
djalki); dete(i), m., slind, f., ås, m.; (stprre
Trcrstamme), stok,m., timmer-stok. Bjleike
om rundt træ, rund stok, er vel efter tysk
Valken og må på norsk hete stok, timmer
(dansk Sømmer) el. timmer^tok. Hos os
brukes bjælke bare om et slags noget
tilhuggen (flathuggen på 2 el. 4 sider)
trælast og om de åser, som bærer loft
gulv eller ta’k eller går frit fra væg til
væg. Stok, som i Ladestok, Spadserstok,
Stotkeprt)gl, er vel efter tysken; norsk:
stav. SBjcelfer og Splrrrevoerk ien
Bygning, æsing, f. 23. under et Gnlv,
tel-farejfi), m., tvifare, m., tele-ås, ni.
2ang=23. i en Fistehj«l", æse, n. 23.,
udftaaende, ut-læggjar, m. Mk. timmer
(tømmer-) hus, -væg, 3 : 93jcelfe^u3, -vcrg.
Belcegge med Bjcelter el. Aaser (ind
fcelbe B. i en Bygning), æse (-te), Fcelde
Xtdtt til 23., hugge timmer (tømmer).
Mk. *dj2elke-f«r, 3: stor, god not til
Njoelle. Jfr. Stol og Stamme.
23j)Jrtt, bje(r)n. Hanbjorn, bamse, m.
( itke almind."): jfl. *bani3e, o: oede
graadig. HnnbjflrN, bingse, f., binne, f.
(birne), bjenne, f. (bjerne), bære (e’), f.
23tjlrnetttober,hun-(hune-, kone») bære, e,t
83j»rtt, som egentl. er et M.fte, *man
dj»rn. *Man-bjern er og en b., som
gør nieren skade og er man-bisk. 2lf
23j9rnen nedgraven Krop, faster, n.; av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
