Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Blidhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blidhed — Blodstillende. 85
låten, blidsleg. 8. i AafyN, blid-auga(d).
V. af Naturen, blidvær, b.-spænt(e).
Blive b. (blides), °^>li6ne, blidkast,
Gjpre b , *blidke. Gl. n. og sv. blfdka.
8. og ttettlifl gjøte sig, fare i fager
stakken. Han var overmaade b. og
tjenlig, jfr. »han var slik, at ejn kunde
Bln«tte in i han«.
Blidhed, *oli6skap. blide, l.; (i Ndfcrrd
og Tale), blidlæte, n.; (i Samtale), blid
mæle, n. Af mistcrnkelig el. paatagen
8., skjet-blid (ski-), fe’s-b. (i).
Blik, 1. (t. Nlick), star, n. (av *stare —
*stire, o: stirre), kag, n. (av *kage, 0:
kike (ar el. -kjejk), «je-kast; glimt, blink,
m.; (jViets Udtryk), augnelag, a.-færd, 1.,
a.-bragd, f., opsyn. Jfr. |Z)ine. 8.
fremad, framsyn, f. 8., hvaft, gjcn
«emtroeng., kvast augnelag, n. Jfr.
kvas-øjgd, o: som har hvaft B. Med
hvaft 8., orm-»jgd. Dmflttcnbc 8.,
omskåding^1). Jfr. Omsyn. 8. oplld,
opsyn, f. (m.). Med beftemt, siarpe el.
btftre 8. fe paa, kvæsse(-te) augo (på).
Vlit. 2. (t. Nlech), blækf(e), n.
Nlilkenstager, blæk’-smed(i), m.
Blikstille, et, *svarte-stille (på sj»en), f.
8. (Adj.), *bli’k-stil, *blikende stil.
BHnb synlaus. 8. aldeles, *3tejn-blin6.
Jfr. s.-daud, s.-dauv. 8. ©fjær, l»jn
fal\ n.. 1.-båe, m. (bode), len-bo (J. Lic).
Gjsre v., blinde.
Bltnbe: i 8., blindt, Gaa, lobe i 8.,
gange i blinde, . *våme(ar), vime(ar),
*vimre, *vingle, *tulle. Spille i 8.,
sp. blindt. Jfr. Nlindthen.
81inbebttf, *blin6e.yuv, b.-buk’, b.-kjuke,
f. Lege 8., *ta bl. -tjuv el. -kjuke.
Nlindhed, blindskap, m., blindlejk, blindske,
f., synlejse, f.
aSlinbnagle (uf^nlifl N), dubling, m., dim
ling, m., blinding, in. Slette 8. i. *dim
linge, *dimle.
Sltttbt^eo gaa, gange etter nåsi(o), stene
i-te), *åndre, ane(ar), ænje(e), *vingle,
vimre, ve’re(ar), tuile(ar), gange og
tulle vilt ; gange «ver alle brikarne,
o : »over alle Skranter", Jfr. Tumle og
(i) Vlinde.
Blittl, glimt. Jfr. Blik. 8. «cd IZtnette,
blink, m., blinking, f. (Studmaal), blink,
m., blæk’, in.
Blinke (meb Pinene), *blinke; (glimte),
*brage, *bragle, *bragde, bleke(i), ar,
blikte(ar), *blege, *elde (-e). B. til En,
blinke til ejn. 8. af Frygt, *blunke.
Blis (t. Blasse, af blås, o: bleg, o: Stribe
langsad Hovedet paa Heste). blæse(e’),
f. (SV. blås, blåsa), (paa Faar og Gjeder),
rejk, f.
Blisand, *blæs-and(e), blæse, f.
BU§fet, blæsot(e’), rejkot. 8. Heft, *blæs’en.
8. Hoppe, blæs’a.
Blive, verte (også verde, vare, varte, vette)
(-vart, vorte’). vv. verting, f., Vorden,
Tilblivelse. N. af, verte av, utav. Det
vart ikkje av, o: bet flog feil; kvar vart
det av dejm? B. of Med, verte av med.
8. ester (som ttbbtytte), verte etter. Det
vart så litet etter di. 8. til (komme
fiem), verte til, v. op’-i: Isen vert op-i
vatn, d: blir til. B. ndfat for, verte
føre(y). B. tilmode (vel, ilde) ved, verte
ille (ilt), vel, ved. N. (med Adj.), gjæ
rast: vetren gj. kald. Fa« til Ot b.,
gjære: G. frisk, g. s. laus, g. vist.
Blive brukes i dansk-norsk, 1. om en
vedvarenhet, vedvar, tilstand (t. bleiben) ;
2. om overgang til ny tilst. (t. tøerbett).
I begge tilfeller er det, som >lolb. siger,
•ikke gammelt i Sproget, men densidste
Bemærkelse (— vorde) er in^konunen sil
digere end den l»rste». I * er bli(ve) i
bruk sennenfjæls; i vest og nord derimot
verte. Blive er dog i * bare det tyske
werden, ikke — bleiben, o: »forblive«,
vare, vedvare. Dog er blive for drukne
i bruk i * over det hele land. Han
blejv i elvi. Men f. e. »ha’ blivende
vaerd« er altså tysk (*rarande, varogt
værd).
Bloc (en bloc), rub og stub, stort og småt,
under st.
Blod: nnderlglbet, blod-mælte(e), f. (efter
støt). 8. tabe, *bl«de (-de). Take seg
blod, o: la’ sig årelate. Vlod«, o:
©ammenfætn. med Ordet Blod, mk.:
blod-band, 2: fyrste Forbinding paa Såar ;
b.-blæmme == b.-mælte, 2: størknet N.
under Huden; b.-dråpe(o), m.; b.-fersk,
o: nylig drcrbt; b.-fugl, o: RMjlrrt;
b.-ful’; *blode, blodge (blogge) —
blo6vNkK^e, 2: saare, st^de, stjcere, faa
det bløber; b.-hald, n., et Slags Sting;
b.-kyle, s., HEvelse med unberl^bet N.,
Nlodbyld; b.-laus; b.-lever, f., o: Klump
af Drlnet Blod; b.-raud (blodende r.),
b.-rik, b.-r»5e(o), f. (av rase, d: risse,
klore), 2: blodige Striber i Huden; b.
råsot; b.-rot, o : Xormentille ; b.-sinne, n.,
Raseri hos Dyr, som har fmagt N.,
Nlodgridsthed; b.-sprængd.
Blodig (i egentl. Forstand), blodot(u’);
(grufom, gruelig), blo6os(u).
Blodfiod (Sygdom; Blodgang), *laust
blod.
Blodigle, igle, n»., man-i. (mots. *hestigle,
*rosigle, *mar-i.).
Blodftillen, blod-stæmme, f.
Nlodftillende Middel, blod-stæmme, f.
Bl«dftiUings.Kunft (foregiven), naud
stsemme, m., nåstem(me).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
