Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Demokrat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Demokrat — Depeuplere.
Demokrat, frihets-ven, folke-, almu-ven,
(en) folkets, frihetens man (G. A. K.),
fristats-ven, -man’(o: Republikaner), fri
borger. Meyer. D^ter, små-folk. E.Bøgh.
2>emøfrati, folke-styre, -vælde (sv. folk
vålde), menigmans-vælde (H. D.), folke
magt (H. Lehman), almænskap (Lm.),
mots. stormanskap, d : Aristokrati. Et
Dem., borger-rike (Meyer), friborger-stat
(Meyer). Jfr. Republik.
Demotratist (af Sindelag), folkelig, folke
el. bonde- el. almu-venlig, menig-mandig,
friborgerlig, små-folkelig ; (2anb, ©tat),
folke-, folke-vældig, f.-styrd (Lm.). D.
3iltbc!(ig, menig-mandighet. H. D.
Demokratisme, friborger-sih(d) (Meyer),
frihets-stræv? fristats-sin (-stræv).
QtmoUtt, bryte ned, lægge el. tåge ned
(f. e. en stavekirke), rive, r. ned.
$entøtertttj}, nedbrytelse, nedlæggelse,
-tagelse, -rivelse.
Semonftrobet, «bevislig», som kan godt
gøres (godtgørlig? redegørlig? i likhet
med medgørlig, efterg.?), påviselig.
Demonftration (eg. Forevisning), godt
gørelse, redegørelse, påvisning, menings
ytring (D. D.), tilkænne-givelse, truende
»bevægelse« el. rørelse? (ttegentlig),
skræmme-skud? (i hærmålet, Militcrr
fproget), pe’k (Lm.), mot-pe’k. Lm.
Demonstrativ (gr.), forevisende, godtgø
rende ; forklarende ; påvisende, -pekende.
Demonstrere, vise, fore-vise, påvise, godt
gøre, påpeke. Jfr. og Bevise.
Demontere, eg. ta ned av hesten. D. Bat
teri, Foeftning, få til at tie (el. *tagne),
tag&e(ar S&Te (det) übrukeligt, avvæpne,
ta’ grovskyttet (kanonerne) bort, gøre
kanonløs (H. P. S.) ; (Kanoner), tåge dem
ned av »lavetterne«, skamfere el. sønder-
skyte dem ; (Æatatleri), la’ hestfolk »sitte
av», ta(ge) hestene fra det.
SDetnørnlifattOtt, «vanart*, ageløjse, f. (age
løshet), synd-auke, m., ulevna’, m., ustyr
lighet, uskikkelighet, udyd. Usædelighet
er = utuktighet; *sedløjse er Raahed,
Grovhed . (Dm Hcer), selvrådighet, uly
dighet ; motløshet. Jfr. Fordcrrvelse.
Demoralisere, skæmme ut, gøre usædelig,
udj"dig; motstjæle? motfælle? Jfr. For
dcerve. D. Arme, utskæmt, ulydig, selv
rådig hær (når mans-tukten er løs, og
mange f. e. rømmer el. gør opstand);
motfallen og magtstjålen hær.
Demstisk, eg. folkelig, almen, gængs (om
den ægyptiske skrift, mots. den hieratiske,
hellige).
Den brukes ikke som personl. (svak-tonet)
stedord i *, men *han, *hun. Spørges :
hvor er hatten, huva?, svares: der er han,
hun (ho), ikke den.
2)eittttiottoUfere, ufolkelig-gøre, skille ved
folke-ejendommeligheten (avnorske, av
svenske osv.?, mots. fornorske osv.); ut
skille el. utstøde av folket. Mk. *land
lyse, gøre utlæg; tornNZte. Jfr. Natio
rtalifere, inlemme, optage i folket.
Denottonoltfering (af et Folk), utskæm
melse; avnorskelse el. -ing, avsvensk. osv.;
utryddelse. L. K. D.
2)enotttrolifere, fratage infødsret, utstøte,
utskille (av folket); fornægte?
Senegattøtt, nægtelse, nej.
DenominatioN, «opnævnelse» (efter nogen,
noget), navn-givelse, nævning (*-næmne,
*næmning), utnævnelse; kungørelse.
S)enøtttinere, nævne (efter noget, »benævne«),
opnævne, opkalle; inztille (t. einstellen,
til æmbed), utpeke, foreslå. Jfr. Ind
stille.
Densitet, tæthet, fasthet.
Dentift, tan-læke; tan-kunstner. H. D.
2)enubattøn, avdækkelse, avsløring, bar
lXZFinZ? (jfr. tVrlZe^in^), avklædelse.
Jfr. Blottelse.
Dennnciant, se Delator, Angiver.
I)CnunctattOttf klage, påklage, løn-klage.
Departement (eg. Deling, Ombel.), (Gren
el. 2lfbel. af ©t^irelfen, Regjeringen),
råd? (kirke-, tol’-, hær-, flåte- osv.), gren?
grejning, f.? styring? styrelse? Så fik ’vi
skole-st., rets-, hushålds- (ikke penge- el.
intækts- og utgifts-), hær-, flåte-, post-,
indre- og eftersyns-styrelse, -styring m. in.
Jfr. Ministerium. D. er også landskap
(o: Amt, Provinds i bet gamle Frank
rige); (Fag), yrke, Ninne. Det er mit
D., er mit yrke, gøremål.
deportere, omdele, ligne (utgifter).
’Selpedje, riks-skrivelse, -brev, stats-brev
(J. Lie), æmbeds-b., konge-b., snar-b.
(»: «Ilbrev"); tidende; brev, sende-brev,
-skrivelse, brevsending. Egtl. Hastvcrrk,
av depedicare, løse foten, jage avsted,
påskynde, sende bort i hast (om noget
maktpåliggende, riks-gøremål).
$es>e<l|e=sßejfing, skrift-sending, brev-sen
ding, -skifte?
Dependance (-dents), avhængighet, under
givenhet. Meyer.
Depenl>ere af, stå under, være undergiven,
v. undergjeven.
Depenfe, utgift, omkostning; ødselhet;
forråds-kammer (på et skip), bur, mat
bur ? matbod ?
Depensere, bruke meget, give ut m. ; øde,
ødsle.
Depensier, ødeland, ødeland, n. : kost
skriver (»proviant«-skr., »p.-forvalter»,
f. e. pa skip); kost-vZert (klold.), ?:
den, man er i Kost hos, Pleiesader".
Depeuplere, avfolke, *Hde, nserje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
