Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Direktion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Direktion — Diskontinuitet
(H. D.), mots. omvejs, *omvægs ; like ;
»umiddelbar«, mots. »middelb.«, ad om
vej, gennem mellemman. «Han gik rade
vejen». «Den like vej er den beste».
«Komme like fra gaten*. D. Hanl»e!
(meb Amerika), h. med A. selv (ikke
gennem en mellemman, f. e. Eng
land); h. el. inkap fra første hånd (der
varen har hjemme). D. Henvendelse,
likefrem h., h. til en selv.
Direktion, 1. "°3tsemne; BtNvnin^3-1e)6(I)sl.),
«retning»; 2. styrelse, ledelse, op3vn,
tilsyn.
Direktorat, styrelse, ledelse, ordførerskap,
formanskap.
25iteftorial (f. Ex. Seflutning), (vedtagelse)
av styrelsen, av formanskapet.
25ireftorium, se Direktorat.
Direttpr, -trice, forman, styrer, *styrar,
m., stjornar, m., styresman (Lm.), leder,
opsynsman, forstander, *førestander, ord
f«-er. Jfr. Bestyrer, Forstander.
Dirigent, leder (i en forsamling, et m»te),
forman (C. Ploug), ordstyrer (Dr. Ros.,
Fr. Bajer, H. D.).
Dirigere, 1. rette, gi en .retning», et
stævne (stemne, f.); 2. (lede Forhand!.),
lede, styre, forestå.
Dirk (t. Dietrich), *lirk (?), *dirk, bråt(o)
lekel(y), m.
Dirke (op Laas), lirke? *dirke, vrikke? mots.
læse op og bryte op.
Dirre, *gidre (dv. gidder, m.), *dirre, *riste,
bevre(i), skælve, *disse; (om Lyd), rynje
(-runde), *buldre.
Dis, se 35ifi8beb".
25ifci<jel, lsérling, lære-sven (H. D.), *-svejn,
-gut, *skule-d2rn, s.-lyd, m. (o: -Kok);
(uunksi,) lære- m» (H. D.s forslag); næ
ming, m. (o : Begynder, En, som pver sig i
en Kunst"), unæming, m. Jfr. gl. n.
lærisvejn, skoleklerkr, -piltr, læridottir,
-mser. Mk. også IZeiifa^lir og -méåir.
Disciplin, 1. age, m., *tukt (t. Zucht, sy.
tukt), skik og orden, folkeskik? D. i
Huset, Stolen, Hoeren osv., hus-tukt,
-age, skole-tukt, mans-t.; hær-age? lyd
nad (Lm.); kirke-tukt, kirkelig age.
2. (—Fag), vitenskap, lære-æmne, -gren.
•Tukt», skjent t., er lZen^e brukt hos
03; alt i gl. n.
Difciplinar, tukt-, age-. D. Forseelse,
tukt-brud (H. D.), age-brud (el. -brå’t)?
D.-Reglement, tukt-re^ler, r. for tukt
(el. orden, husorden, skoleoiden osv.).
Disciplinere, vænne til tukt, orden ; tæmje
(-tamde), *tugte, age(ar). Mk. *tæmjar
og *2L21, d. e. Tugtemester. Gl. n. har
tyktan, (2t) tykta. Difcipl. er og =
opdrage, danne, tæmme. Danske bruker
tildels: (at) skole: «Selvlcrrlingen —
kan ikke skole sig". I* er skule —1.
holde Skole, 2. oploere. «Han hæve
«kulat 6eM op». D—t, tuktvant (H. P.
S., H. D.), tukt-evet (H. P. S.). Bedre
vel: age-vant? tæmmet, *tamd, *aga’.
Jfr. og in-reden, in-k^rt (om hest).
25—de Tropper, manskap med god tukt,
god manstukt, god orden. Jfr. Indisci-
Plineret, noget, tuktig, *agelaus. En
agelaus »krop« heter i * (ej) ageløjse, f.
2)igfa&øra&er (de-), lej, imot. Dommen var
d., d. gik (ham) imot. Jfr. Ugunstig.
DisfaVyr, mishag; utilbejelighet; nedsæt
te]se(,,2Ri§an&efaling"), mis-bate? ( -Baa<
de"), tap, skade, hindring. Jfr. Gunst.
I 35. af, til skade for, til forfang for,
til V2n-roB, f., motnu’^? Jfr. Antipati,
Til D. tale, fortale. >lolb. Nougat
fortale — tale for (en).
Disgrace, utykke,n., utåkke(o), m.; unåde;
uhæppe(e), f., uham, n., uhæmje, f.,
vanlukke, f.
Disgraceret, fallen i unåde, avsat, fjærnet
(avskediget« i unåde).
2>iéaractا, motbydelig, lej, *ufjælg, uhyg
gelig, ufyseleg.
Disguftere rrt. fi., se Deg.
Disharmonere, misklinge, ikke samklinge ;
være uenig.
Disharmoni, mislyd, misklang, skort på
samklang, usam, n., usæmje(e), f.; ulyd
(uljod), skrik- ljod (Lm.); uenighet,
trætte.
Disig (besloegt. med t. duster), *dæmmen
(-ben), *dim’, dumleg, *dum’, tåma(d),
53men(v), nimen, *moen, *mosen, *mu
skot’, musken, tyk, uklar. 25. Veir,
dumme-ve’r (-mb-), r., muske-ve’r, n.,
dimme, f. Blive d., dimmast, dimke,
tame (til, over), ar, *himast, *moe, m.
seg.
25tfig^eJ>, Dis, jfr. hirne, f., slime, f.,
*gtye> græme, k., mål (o’, om tynde
skyer; jfr. sy. moln), tå’m, n., «sme(y),
f., dæmme (-mb-), e, f., musk, n. Jfr.
Uklarhed.
25tg|ttnft, adskilt.
35té}Uttftiøtt, adskilthet, ski’l, n., skilna%
m., skilning, f., motsætning.
25i§jttttftitt, skillende, adskill.; hinannen
utelukkende; hver for sig.
Difl (gl. n. 6iskr), skive, f., bord, fa’t,
litet fa’t, tavle. Jfr. Brikke.
Diskant, «verste rest, højeste sang-røst
(«sangstemme»), h»j-tone? over-tone?
Diskontabel (Vexel, Papir), av3Xttelis, god?
(som man kan få lan på el. få uttælling
på for forfalstid).
Diskontere, låne ut mot forskudsrente.
Diskontinuitet, avbrat’ sammenhæng, skort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
