Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Drainere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drainere — Dreng. 133
dommer-s. Jfr. Uniform. Skifte D.,
skifte (-e) hamen. 2. (Byrde), b©rd(y), 1.,
b<*r’e(y), f., færd, f., fær(d)e, f. »Ej
lserd med vatn», »ej va(t)s-færd<r. En
D. Broende, ej *b<?r ved (på ryg
gen); *fang, n. (fangan, n., fanga) ved
(i armene). Gl. n. fang, sy. fang. (Saa
meget, fom kan bceres paa en Gang),
fore (forde), f. To bøtter vatn f. e. er
ej va(t)s : fore. En D. Prygl (t. ein
Tracht Prugel, 2: så mange håg’, som
en kan årke å bære) : hyde, f., deke(i),
f., dsen^, m., clNN^zle, f., hud-deke,
mykje, f., juling, f., stråke(o), f., svålk(o),
m., stryk, m. Jfr. Prygl.
Drainere osv., se Drce—.
Drakme, eg. hånd-ful’. Dy. dram’ (norsk).
Som vægt — \ lod (o : et kvintin). Som
mynt = 20 H norsk.
Dram, *dram’, m., *sup, m., *slurk, IN.,
svælg(e), m., knært, m. (eg. nok kaffe
pris).
Drama (hverken eg. Lyst- el. eg. Sørge
spil), skue-spil; stævlejk(e). Lm.
Dramlltik, skuespil-kunst.
Dramatiker, skuespil-skald : skue-spiller.
Meyer.
Dramatisere, gere til skuespil, gi samtale
form (med tiltale og svar). ’ D—t Vcerk,
v. i skuespilform (men som ikke kan el.
skal spilles). Mk. stæv(e), stævlejk.
Dramattst, skuespil-formet. D. Sang,
stævjing(e), stæv-sång(o). Jfr. stævjast,
o: synge Vers til hinanden, disputere i
Vers.
Dramaturg, skuespil-lærer ; Bliue3pil-31i2,16 ;
-kænner.
Dramaturgi, -gik, 3lcue3pil-l2ere (2 : Teorien
om St.).
Dramaturgisk, 50M 3liuespil-lNrei el. -IZeie,
f. e. d. Dygtighed el. et Lands d.
Litteratur.
Drank, *bærm, m., *grug’, n., gru’t, n.
Se Scerme.
Dranker (t. Trinker), drikkar, *ov-drikkar,
*drykkje-basse, -kal’. Jfr. Drukkenbolt.
Drankergalstab (delirium tremens), kvejs,
f., øl-kv.
Drap, klæde. D. d^argent, s»lv-mor.
D. bror, gyllen-stykke, gul’-mor.
Drapere, *klæ(de), tiNl6e?: (i de tegnende
Kunster), rede el. *bu ( übft^re") med
klædebon, med tjæl(d) (o : GeVandt";
sv. tjald); ordne klædebonnet ; skryde?
(gl. n. sl<r^6a; av skrud, som pryde av
prud). Prale heter på norsk skryte,
ikke skryde. Jfr. Beklcede. D—t, skrud
lilNd. H. D.
Draperi, -ring, KlZedninZ, klZed3el, klæde
don, fålde-kast ved klædebonnet ( Gev
andtet"), skrud, o: Hpittdsdragt ; over-
drag; tjæld ( GeVandt"); *tjælding? o:
malet D. i Vcerelser.
Draftika, llralt-ini6ler (H. P
. S.), BtZelkll
midler el. (læke-) råd.
Drastisk, 3tNlk, kraftig, fyndig.
Dratte, dætte (-dat’-dotte’), B. B.; dejse
(er, - te).
Dråtten, dætting, f., dæt’, m., dejs, m.
Jfr. Dumpe.
Drawback, fradrag, o: tol’-godtgOTelse (for
in- og siden ut-førte varer), bak-tol? Til
bak- for tilbake mærk bak-ævje, -skys, o :
tilbake-ævje osv. Jfr. Tilbllge.
Drawing-room, gæste-rum (-værelse), vært
skaps-rum?; hof-fest, kongs-gæstebud.
2>rao6c, dråpe(o), m. D., som kan ud
ftrcekkes i Loengden, taum, m., ztlNn^,
m. Jfr. Vcedste.
Draabefllll», dråp(o), n., *dryping (som fra
et tak), dry’p(y’), n., *tak-d.
2)raa6cfrt (tøt i Saget), *dråp-fri.
Draabeplettet, *dråplet, spræklot(e), o:
spraglet.
Dreie (glt. og nt. dreien, t. breden), 1. svejve
(er,- de), vejve(ar), snu(-dde), vende (-de),
vinde (-vat’); svarve, ar (E. Sundt; også.
d., H. D., Allen), Bnare(ar), sNVle(’(.iL),
snurre(ar) ; dra(ge) (hjul, slipestejn). D.
til Siden, 3n^(6)e (-de); d. af (til Siden),
*vilc^)e. D. as for Vinden (i Seilas),
halde unda’, lej(d)e av (mots. *bejte).
D. sig (lpbe runbt), svive (-svejv), s. om,
snu seg, *svinge, *vende (i en bue),
*tunne (o : turne?), *tulle, kværve (-kvarv),
k. seg, *gange rundt, *sn^re seg, snurre
seg. Baaden b. sig mod Vinden, *båten
saker mot v. Som gjerne vil d. sig til
Siden, *kværv(e) (^jscer om Baad").
2. (gMe Dreierarbeid), *svarve (også sv.
og ældre d.). Sv. dreja er = vånda,
vrida. D. = *svarve heter i sy. svarfva.
Dreiebro, sving-bro (-bru).
Sreteldb (t. Drehlade), dreje(r)-bænk,
*svarve-stol (eg. simplere sen dr.-bænk).
Dreielig, snuande, tunnande, kværvande
in. fl. Se Dreie.
2)rcteftjge (t. SDre&fransett, Tumlesyge"),
tunne-syke, f., tulle-sot, f., *ville-syke.
Dreining, svinging, vending (i bueform),
vev, n., sviving, f., IcvNrvinF, f.
Dreng (dansk), gut, *glunt, (sjældnere)*glynt,
(sv. glunt), *vå’k, *pilt. Gl. n. piltr. D.
(norsk) er — tjeneste-gut : tenste-dreng.
Sksmager-D., *sll«iu..gut. D. (ikke
voxen Mandsperf.), gut, sven: Morten
Luther var en kvik lille Svend". Fr. H.
(Ungkart, ugift Mand), jfr. Gut. Op
lø&en D., *stri’k, (ss)>pUn3 (F7pl.). Jfr.
Hanekylling. Uskikkelig D., *il’-gut.
Hvad er du for en Ildgut, sa’ Kokken".
Asbj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
