Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Dug Dunkel
(*Tjpks-, *segl-d.); (Borddug, Haanddug),
*duk. D. ot boere paa Haanden, blæje,
f. (*brure-b.). Dcelke med D., *duke.
Dug’ (af Vand), *dåg’, o (gl. n. dogg, SV.
dagg). Lidt fugtig Of D., dåg’-slægen(e).
Vaad af 2)., dåg’-våt. Fri for SBæbe
af D., *dåg-fri.
Dugfald, *dåg-fal’.
Dugge (bedugge), *dåggje(o), ar, *dseF^e
(-de) (gl. n. doggva); (afgive, afscette
Fugtighed), *klistre, diggast; ( falde som
Dugperler el. fint Regn"), yre (-te): det
yrer av skodda. Gl. n. yra, yrast. Jfr.
Voede; Taage(regn), Regnbyge. Dugget
(Vaad, f. E. Vindu), tårat.
Dugmager, t^-inaker. H. P
. S.
Dugmangel, dågMøjse, f.
2ntgperler: Ijcengenbe D., lav-dåg’, f.
Dukat (eg. Guldhertug), gul’-daler. H. P. S.
Dukke, s., dåkke(o), f. (sv. docka); (D.
Traad. Bundt, Fed’, Fid), dåkke, f.,
fæte(e), m., fitje, f., ve’k(i), f. (veke, f.;
jfr. sv. veck, o: Fold); (D. Lin), stut,
m. 80 stuter er et *knæppe. Kunde
paa D., *dåkke-hovud. Binde Lin i
ftnttfl D. el. Knipper, *tøtte, v (av tut’,
o: tat’).
Dukke, v. Me, trykke ned), *duve(ar);
(uvirk.), *dubbe, *duppe, *duve. D.
(duve) op, "°s^ote op, s. op’-atter, kute
(kyt — kaut — kåte’, o): skjote op or
sjøen. Graset skyt op. Jfr. Duve. D.
under, kave (Lm.), *dukke under.
Duktilitet, strækkelighet, sejghet, tøjelighet.
Dulcinea, »seten« (Don Qvixotcs elskede).
Dulme (lindre), *6«ive, *lene(i), *lin6re,
*stille («smerte», -te); (gi sig, sagtne),
lindrast, ta’ av, stilne, *lenast(i) ; *6oirne,
*6uze (-te).
DUM (t. bumm), *naaten, få-vis, *fåen, få
tænkt, fåvetog, enfåldig, to(r)skot, *to(r)
-sken, *gapen, *gapleg, *styven, *styve
leg; uvetog(i), *jålot, *uhyggjen. Jfr.
Enfoldig, Tosset, Tungnem. «Styven og
stolt vækse bægge i same holt«. D.
Streg, se (en) Dumhed. Mk. dum på
norsk (i *) er 1. — ftuttt, 2. — tn^rl,
uklar (nu forældet i dansk-norsk). D., 3.
om lyden heter nu på tysk dump. Også
i sv. er d. — stum, men det tyske mål
bruk : dum = fåvis, er kommen in der
med: dum, dumdristig, dumhet. Dum
brukes altså nu i dansk-norsk bare i den
tyske mening, men ikke i nogen av de
tre nordiske. Mk. *dumbja’lle (med dæm
pet lyd), 6uinvZekk)e, f., o: liden Bjcelde,
og 6uinn^r6, o: svag Paa HMlsen.
Dumbbells (Manualer), nan6-vse3te(i). E.
Bøgh?
Dumdristig, u-vsr(H)en, y, *varlaus(y),
*stupen, *skj©jtelaus, *forvåga’, *vå-
vserken, e (jfr. va-vserk, n., o: farligt
Foretagende), våleg. jfr. Farlig. D.
Pers., uv©r(d)e, f. (v), ulukke-fugl, m.,
-flis, f., -ting, n., u-sk^re, f. Jfr. usk)^.
ren, forvoven.
Dumdristighed, *verløjse (-yrd-), forvågen
het, *skjajtelojse (SkjpdeslMhed, o:
SkjKtelMhed).
Dumhed, *uvetingskap, in., jålskap, m.,
fåvet, n., galenskap, gapeskap, m. Jfr.
S)aarj|a&. Før bruktes D. også om
Dunkelhed, GlandslMhed og Stumhed.
Jfr. Dum. ©n Dumhed, *gapingshejt,
*gapeskap, m. Jfr. Tosse.
Dump (t. bumt>f), 1. hu’l (om lyd). 2. s.
(«Lyden af et tungt Fald el. Faldet selv"),
dunk, m., duns, m., dump, m.
Dumpe (jfr. Dump, s.), *dunke, *dunse
(sv. dunka, dunsa), *dundre (d : dun’re);
*rulle, r. i kol’, *dætte (B. B.), *stumpe,
stupe (-staup), duse (-te) ; jfr. *ralle,
*ruUe, skante, *trille, *trulle, *bikke;
(lide et Nederlag), rjuke v-rauk), gyve
(-gauv), rjuke op, rjuke av stolen, stryke,
stryke med, *kabbe. *Dumpe er i* =
Plumpe, styrte. Jfr. *dump = (bråt1)
vindkast — *flage.
Dumrian, dåse, m., tosk (ikke torsk),
*toske-hovud, fæ- el. køt-hode, ga’p, in.,
*tom-skolt, fåme, in., toke, f. (sy. to’k, m.),
tjon, n., stø’n, in, (av støne, jfr. Blindt
hen). Jfr. Tosse, Klods.
Dun (Fjcer), dun, n. (og f.). Jfr. "’dun
vær, -sæng. Dv. dunast (faa D. paa
fig). D. paa Fr?, jase-hy, n. (3 : Hare
dun); (om tyndt Skjceg, Håar), hy, n.
Tåge D. fra Spfugles Reder, *ræne.
Dv. *ræning, f. Gl. n. ræna, 3 : r^ve.
jfr. Mg.
Dundre, knurre, læmje, e (-lamde; gl. n.
lemja, dv. læmjing); done(u), *skratte,
*ljome, de-nje(y), dundre, rynje (-runde):
»det ryn i fjællom«. Jfr. Buldre, Brage,
Larme, DrFnne. Dundrende, dønjande(y).
D. Lyd, DUNdreN, hurring, f., dunder,
in., don(u), m., dundring, f., *ljom, m.,
ljoming, f.
2)iitte(r), sand-banke, Grande, in.
Dunk, 1. (Kar af dette Navn), dunk, m.,
kagge, IN.; (med korte Staver), bøtning
(y), m., tvi-bøtning, flaske, f., kløv
kagge, tiNre-k.; *hålk, holke, n. Liden
D. med Hank paa Siden, lægei(e), m.
(ligjil, liel). Gl. n. legill ; lat. lagena. 2. (af
Verbet: dunke), dunk, m., duns, m.,
dask, in., *slag.
Dunke (Puffe), *banke, *dunke, *støjte.
Dunkel (t. dunkel), homen(u’), mørk(y),
*mørkleg(y), *mørkvoren, *i-merk, *tårnet,
*muskot, *musken, *himen; *blind (b.
stil, 3 : afbleget Skrift), kå’m (sv. * kåm;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
