Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dødbider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dødbider — Døs.
144
Dydbider (dorfl, uselflabelig Pers.), lurt,
m., surmule, græt’, e, m., grin, in. Jfr.
Tvcerdriver og Vranten.
35øbe, v., jfr. *døide (døje); *bane, dræpe(e) ;
avlive.
35øbeltg, daudeleg. D. Skade, dane-de^,
m. 35. (f. ©. Såar), *ulivB’(s2l), bane
(sår, n.), *6565-(5al). Dpdelig Sygdom,
bane-sot’, f., -bejg, m., hæ’l-sot’(e), f.
35øbføbt, daud-fød\
35øbljøb i Såar, daud-kjøt, n.; u-tålde(o),
m. (utøld, utød’). Sv. * otålde, otold.
35øbtttttg, *dau(d)ing, *daud-man, nåe, m.;
draug, m. (gl. n. draugr). Jfr. Gjen
færb.
35øbtungagttg (som ser meget o ilde ud),
daudsleg, *nå-dæmd, nåeleg, nåsleg, lik
blek. Mk. ikkje daudeleg (se ut).
35øbtttttgbonå, draug-dans, m.
35øbtttttgljo»eb, hovud-skryte, n.
Dsdsdllg, *døjande dag.
35øbfett$, fejg.
35øbgfolb, *døds-fal\ *dauds-fal\ <Sørge=
ttgt 35., sakna’-daude, m.; *skad-daude.
Jfr. Savn. 35., som ikke vcrkker nogen
Beklagelse, u-skad-daude, m. 35., hvor
ved en Slcegt el. Kreds lider et stort
Tab, skad-daude, m. (ska’daue). D.,
hvorved den Afdpde er bleven befriet
for store Lidelser, el. som forløfer sra
en hjcelpelps Tilst., sælebots-daude,
m. 9lntot as 35. (Mortalitet), døjing, f.
Varsel um et D., *nå-ljos. Jfr. Lys
ning. Det tjorflebe om et D., *det var
fore(y) ej fejgd. grit for D. (i en Vis
Tid), *man-hejlt. D’er ændå m. i huset.
Dpdskamp, daude, m. (e^n hard d.),
BplLeNFs’li’ , f., bana-ri (Lm.).
Djldsriget, nk-neMen (Lm.). «Kristus rejs
op-atter frå n.«
Dstdsfted, de^in-IZesse, e, f. (eg. Venleie).
Dpdsstilhed, år-daude, m. Gl. n. ordaudr
(ut-ded).
Dpdsstraf, av-retting, f.
Dpdsstund, and-låt, n. (gl. n. andlåt), and
slåke (-slo-), f., hæl-færd(e), f. «Han låg
i QZeitkium», o: >ksel6uin> Gl. n. hel
ferd, helfdr.
Dfidssyg, *daud-sjuk.
Dpdsfygdom, *hæ’l-sot, f., *bane-sot, bana
sot (1.m.). Gl. n. helsott. Jfr. DFdelig
(Sygd.).
35(jbgtegn i Ansigtet, lik-le’t(i), m.
35øb»attb ( ©)j(, hvori ingen Sebægelfe kan
mcrrkes"), *daud-vatn.
D?en, 6^inF, f.
33ugettigt (n. t. DMenig), u-dygje, f. (sy.
oduga, odoga), udygd, f., *gagnlejse, f.
(Lm.), dagdriver, dovning, m., lathans,
*læting(e), m. (sy. latting, isl. letingi).
Jfr. Drog, Dagdriver; Doven. ( En,
som kun ceder og ikke arbeider"), *mat
røjte. Sv. * mat-røta.
D?gN, døger, n. (døgn, dygn), *jam(n)
døger, *»sam-døger« (Fr. Bg.). »Døgn«
finnes iblant nor^ensjZei3. Jamdøger tyder
i * ikke Icevndpgn. Til døger-vil’ jfr.
Dag, Forvildet og Orienteret ; Efemer(i)st.
Dyie (taale, finde fig i, — af nu übrugel.
bauen, som forbyte af berbauen?), *tåle
(o), *stå ut, bære, halde ut, tære (-de).
Jfr. Fortcere.
D?it (holl. duyt, eg. en liden Kobbermynt),
en smule, et gran, en snus, (ej) dust, f.
Jfr. *kvit’, o: Renning, skill., en øre.
Mange andre ord under Smule.
Dplge, dølje, *dylje (-dulde — dult), *løjne,
*skjule, skyle. Sy. skyla. ©Om kan
dfllges, dyljande(y).
Dslgehjelm (B. B.), jfr. Dvcrrghat.
Dglgsmaal, duls-mål, n.
3)ømme, *døme, *av-sægje. D. feil, "llliz.
døme. D. vel, ilde om, *låte vel, ille
(om). Dv. vei-lZete, f., ille-l. (o: ros,
last). øvelse t at d. (Kritit), *døme
kunst, m. (f.). Ss^mt, *dømd, *av-sagd.
D. Forbryder, døming, m.
35ømmefroft, døme-kraft, f., d.-gåve, f.
Danning (stoerk Bølgegang), dyning (døn
ning, (lining). Sy. dyning.
35ør, dør(y), f., både om åpningen og om
lemmen at lukke med, som dog og heter
hur(d), f. Gl. n. hurd. 2)bre D., *for
dør, *ut-6«l, vter.6^l. Dorens Aabn.
paa Klem, <isl-^lOtten, m. (7 - v). Gjere
35. (forsyne et Hus med D.), døre(y), ar,
*dure. Blive jaget paa 35., fare dure
fjorden; jfr. dure seg. o: pakke sig. Vise
En DMen, syne ejn ejt firkanta hål(o).
Dsrfllls, dur-gåt’, f.
35ør^CCttgfeI, hurde-jarn, n.
35ørjertt (tzoengsel med en Plade, som dcekker
en Del as D^ren), la’m, f. (isl. lom, fl.
lamar), 6ur^arn, n., liur6(2l)-^aln.
Derkarm, 6ule-la^, n., 6u1(2)-^2t’, f.
Dprstag (t. Durchschlag, n. t. Dørslag), si’l, m.,
sigte. (Eg. er D. ensil av blækel. kobber).
Dstrtllp (?) (Taft i Hjørnet af DM, tjenende
i Stedet for Dprhamgsel), bikkel, m.,
darre, in. Mk. hurde-krok, m., h.-ring,
m., o: DMrog, D^rring.
Dyrtrappe, dure-tråp(o), f., tram’ (L. K.
D.), 6ur-n2elle, f., 6Vl’dlU, s., Illap’, o, f.
(t. d. staburs-k.), stæt’(e), f.
35ørtærflel, dør-stok\ m., dure-gåt’, n.;
svil’, f.
Dos (a. s. dvæs, fløb, dorst), *dvale, IN.,
halv-søvn, *dus (B. B.). Dus er ellers
= dåv(o), *løgje, n., løgne(y), f., lågn
(o), f., o: Stans; Ophold efter Uveir.
Falde hen i D., *mo’kne, *moknast (av).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
