Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Enbaaren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Enbaaren — Endossere.
nemlig nu skulde i dansknorsk hete -en.
For dette tyske -en er -ing den beste
form, hvorvel -ning for tiden er almæn
nere æn -ing både i dansk-n. og Bv. H. D.
foreslår -ende, såsom liggende for liggen ;
men denne form er i alle fal i Norge
mere fremmed.
Qtnbaatcn, *ejnbænt (for: -bærnt, av barn),
*ejn-boren, *ejn-bølt. Dv. ejn-bænning,
-bøling, o: eneste SM, Barn, Arving.
Enceinte, omfang, værne-krinsel? (så langt
som en kan yte vsern), ring-grænse, -værn
(H. D.), in-hægning (H. P
. S.), vål’-værk,
kring-v. ? (Jfr. tougværk og træværk).
Enchantere (lat. incantare), (trylle, hen
rive), forgøre; *tauvre. Jfr. *tauvre-bøn.
Jfr. Forhexe.
@:ttd)mbiott, liten hånd-bok.
(Sltcijllifa, omgangs-brev (paveligt).
(SttCljflijf, omløpende. G.-Brev, omgangs
brev, «rundskrivelse* (efter t. 3lunb
schreiben?).
(SttCtjflø^CCbi, al-kunskap?, mang-kunne?
(jfr. få-kunne), al-kynne? (*kynne, n., er
— Kundstab, Viden") ; allærdom, alskole,
sankelærdom ?
(SttCljfto^æbiff, allærd, allærdoms-, alkun
nig? (bebre æn -kyndig), allehåndisk?
(lærddom) ; overflatelig, løs, an(d)fares
lærd (W.).
Qittb, æn, *som. »Han er sterre som dej
andre». De’r mejr som ejn. Csttb ftge,
*langt mindre, *æn mindre.
Endda (selv den Gang), *ændå; *helder.
«Det gik ikkje så ille helder». «Det var
ikkje så langt helder».
(Snbbøg, like-vel, skønt; hvorvel. Dette
ord, av end og dog, end-dog, 6 : æn
dog, æn-da, er oftere biet blandet med
end -f- og (end-og). End-dog er nemlig
i sin tid ikke så sjælden skrevet som
endog, med utelatelse av den ene d (som
da også likesom i ene?, entfnu, endda er
uægte), og endog, o : end-og, o : æn-og, er
biet og blir tidt uttalt med d, altså æn-dog,
altså som om det var skrevet end-dog,
ikke endog. Det svenske åndock, o : an
+ dock, ikke an -f- ock, svarer både i ut
seende og mening til end-dog, ikke til
end-og. Åndock opgives nemlig at tyde
I. likevel, «dog», og 2. skønt, Lenda,
»uagtet«.
(Sjttbe, ende, m., trjoting, f. (jfr. Dptøt,
Uaffcrubt); (af en Saab, üb* og inb=
Vendig), sko’t (skut), m. : framskot, bak-s.
Sitje i skoten, o: sitte i Stavnrummet,
helst om Baastavnen. GI. n. skutr. E.,
indre (af Fjord, Dal), bun(d), *botn
(fjord-b., dal-b.). Fra E. til E., *ende
langs. Til E., ut: læse, tene, kvile ut.
Uden E., til æveleg tid, endelaus. Bringe
til E., trøjte: me må t. det (arbejdet)
til kvælds. G. fac, tåge, trjote (-traut),
t. op, *ikkje være trat’(c»)pa: d’er inkje
t. på (jfr. Oph^re, Mangle, Fattes).
E. gjjJtC Paa, også *klåre, kvitte (jfr.
ff)delcegge). E. gjore i Hast, med Et,
ta(ke) tvært nedføre(y). Jfr. Bryde over
tvcert. St?de frem med Enden foran,
*ende-støjte. Paa G. flette, *ende-rejse.
E. Paa et Arbeide, Enden paa det
Hele (langt Arbeides Slutning), ål-trøjte,
f. E. Paa en Sag, endelykt, m. Mk.
tvære, f., o: Endestade (mots. Langsiden),
skarv, m., o: ©nbeftutn^) af 5M*
Ettdel (o: Nogle), *som, somt, some(u’).
Soedvanl. med ©übftant. i den bestemte
Form": *som fisken, somt folket, kornet,
some dagarne.
Endelig, *endeleg, ejngång (e. kom det
då fram, o: omsider).
©Jlbeltgt, dødelig avgang, dødsmåte (Molb.).
Endelykt, m. er = Ende paa en Sag ;
Übfalb, Slutning", Jfr. Resultat. (Gl.
n. endalykt utlægges: ©nbe, ©nbeligt).
©ttbclpg, *endelaus.
Endelfished, endeløjse, f.; ævelængd, f.
(Sllbeutt, lande-syke, lands-s., land-sot
(Molb.), o: som herfier udelukkende i
visse Egne af Jordkloden.
Gndemift (der el. ber, t. ein^eimifdfj), in
hjemsk(syke, L. K. D.), hjemlig? hjemme
hørende, landbunden? mots. landfar
(-sot); hjemlandsk (H. D.), årvis? lands
egen (H. D.); jfr. National. Pesten er
end. i Mgypten, har sit hjem el. er
hjemme, hjemlig i Æ.
Gndemcerke, grænse-mærke; også område,
vald (o: eg. vselde), n., grun-ejendom.
Jfr. gl. n. endimerlli, o : grænse, bytte.
Ældre. d. (gnnemcerfe, siden ©nemærle ?;
i * er endemærke — grænse.
Endes (faa et vist Übfalb), *take land.
Endevende, *ende-snu, snu op ned på (ikke
op og ned) . Det var endevendt, omsnud’ ;
det snudde op ned.
Eudnu (selv i benne Stund), *ændå, *æn.
*Er du her ændå? Mk.: *æn mejr, *æn
mindre, æn ejn gang.
Endog, *ændå (æ. «største huset vart for
litet«), tilmed, selv, *tildes (tedes), *jam
vel (sv. jemval ; gl. n. jafnvel). Endog
faa, *di-helder; di-mejr, deshelder, des
mejr, tildes, jamvæl, di-bæter(e). Eg
vejt dæ’ kje sjøl(v) tildes.
©nbogtttofe, inseg(i), n.? Jfr. @EOåmofe.
@nboéfettt(Snb., ©irant), påtegner, -skriver?
(skrive på, 2: endossere); borgens-man
(Lm.), overlater? (ikke overdrager), mel
lem-man (så et av bladene vare).
Endosfere (Ind.; Girere), tegne på, skrive
på (?) (dv. påskriver, -tegner), borge for ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
