Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Epopt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Epopt — Erindring, 159
Epopt, tilskuer. (Spøkte*, inviede, som fik
lov at være tilstede ved de gamles »my
sterier»; seere.
Ep«s, «lieltedikt» (men Held" ær tysk),
kÆmpekvad (jfr. kæmpevise), fortællende
kvad, dikt, saga-k. ? Se Epiker. Kæmpe
ær vårt ord for t. Held". At kæmpe
dikt vilde lede tanken på et ualmind.
stort dikt, skal ikke være til hinder, da
druket snart vilde vZenne lolk til den nve
inZerkelse.
V^viBvtn.M, rakke-rove, f., sneide, f.,
kjærring-rok’. *Stejnbær er Rodknoller"
av Eqvisetum. Jfr. Padderok, Skave
grces og SkovsnElde.
Er (lat. æs, o : Kobber), e^r, m. (gl. n. eir),
kobber-rust, spansk-grent.
Erbarmelig, barmeleg (barme[ar], at ynke,
beklage, sv. * barmas), sørgelig, ynkelig,
jammerlig. Jfr. Beklagelig.
Grebus, under-verden, dødning-riket,skygge
r., na-ne)inen? o: dødning-hjemmet.
Vrektion, rejs(n)ing, oprettelse.
Eremit, ejnstø(d)ing, m. (Lm.), ejnbue
(-buar), m., jfr. ejnbøling, ni., Ene^
boer", Til -bue jfr. haugbue, *dalbue,
jserdue osv.
Eremitage, eneboer-hytte, enebo (Fr. H.:
»hun havde omskabt sin nvtte til et ene
bo*) ; ejnstøe, n. (i> : enligt, affoitbret
Sted"); jfr. *ejnbøle, n., enlig Gaard;
lyst»slot«, 1.-gård? (lyst i * også = For
npielse).
Erfare (t. erfahren), sanne («lian fek s.
det«, o: erf., at det var sandt), få vite,
spørre, *spørje ( erfarede, at Herodes
var b#b"); røjne (»eg hæv røjnt det
IZenZe», o: ved Erfar. Icrrt at kjende;
jfr. gl. n. raun, sy. ron), finne («dan
lek så finne«, o: fik nok erfare, føle,
bet; »han får finne’ det«), prøve (-de),
ksenne, in2elke(al), «pleve, komme efter,
k. under vejr med, frejste(ar) ; *forfare
(synes ikke at være det tyske Verfllhren).
Han faar nok erf. det, da’ kan så røj
nast. Let at faa erf., røjneleg.
Erfaren, røjnd («lat han råde, som r. er«),
*forfaren (jfr. vidfaren, eg. bereist); klok,
kyndig, prøvet, *ræken(e) (rakjen, o).
E. ien Kunst, dreven(i’). E. i Om«
gang, *man-tam(d), *folke-vand, *folke
gjængd. Jfr, Bevandret.
Erfarenhed, forfarenhet? (det at være for
faren), mange ransler; klokskap.
Erfaring, røjnd, f., livs-r. (1.N!.), røjn, f.,
røjnskap, m., rensle, l. (r. er en dyr
læremester); forfaring? (av *forfare, sv.
forfara), mærkna (o : lagttagelse) ; sans
ning. Gl. Grundtv. og Fr. H. har spørg
dom, som efter H. D. er et Zeldre ord.
Jfr. Unberretning. E. fem grøtte, røjn-
dom, m. (»det hæld ikkje, når detkjæm
i røjndomen«). E» Erf., rensle, f.,
kæns-gærning, iagt-tagelse, fornæmsle, f.
SPUne ©rf., mine oplevelser. Bringe
i (Érf*, spørre («da de havde spurt,
at —«). Samle E., kløkjast (jfr.
kløkne, o: blive flog), lære, se, høre.
Ved E. vife sig, iVjne seg (røjnast). Ved
E. fcelrceftet, san’-røjnd. @tfarittgg=
røjnsle-, sanse- (-ævne, -kraft, -redskap,
-verden).
Erholde, få, na, opna.
Erholdeug, som er at få, opnaeli^.
Erhverve, inlZe^e sig (ære), lægge seg til,
t(j)ene, *fortene, auke, ar (»den ene
aukar, den andre øjder»), *vinne (-van),
*avle, kåvre(o) seg, kaure seg (sy. forko
fra, lat. recuperare, eng. recover. E—
med Ret, *retfængen, *retkomen, ret
færdig («ben retf. Firestilling"). E. med
Uret, *rangfængen. Sy. rettfången.
Erhvervelse (Udbhtte af Arbeide), avling,
f., avle, in. (»det var hans ejgen avle«,
ikke Arv el. Gave); kavrin^o), f., kaver-
skap.
Erhverver, avlar, m. (»6et kjem øjdar
etter avlar
Erhvervsevne, jfr. Nceringsvid (-vet).
I^lolb., H. D.
-eri (Endelsen), jfr. Fabrik.
Erigere (eg. reise), oprette (efter t. auf
rikten?), grunne, grun-lægge?
Erigeron acris, *bakke-stjærne.
Erindre, tænkje at-på (o : tcenke sig tilbage
til), hå (hådde, håd), natte(ar) på (»eg
hattar ikkje på det«), huge(ar), hugse(ar),
råke på, »det renner mig i hu(g)«, komme
i hu(g), ihukomme ; *minnast, *drage til
minnes ; sige, lægge til ( Et maa jeg
endnu erindre"). E. En om, *minne
en om el. på, arninne (-te), aina^e(o) på.
E. dunkelt, *drage til minnes, E. fttlff,
feil, *mis-hugse, misminnast. S?ge ttt
erindre, minne seg på ; se at komme på.
Erindret (cendset), *etter-håd; (med Vel-
Villie), nu^daren(o), av nu^dZere, elske;
lhufiet), *ihugkomen. Som erindr. vel,
*minnog, *håttig, *minne-spak, *minne
sain. Som tidt erindrer feil, rang- el. mis
minnog; (som forvexler i sin ©rinbr.)A
misminnog.
Erindring, ihukommelse, minne, n., nat’^
m. Svag E. om, k^ejin, m., SNXV, m.,
l^re-svev, n. (v -i), Jfr. Svor, Remini
fcentfer. E. om at gjøre noget, min
nelse (Molb.), minning, f., åminning, f. t
o: Paamindelse. Gave til E., "°iniune,
m.-gåve, f. Barndoms E., *barne
minnerne. Til E< om, til åminning av
(Lm.), til minne om, til (ens) ihu
kommelse. E., fatff, feil, misminne (jfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
