Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fabrikant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fabrikant — Fag. 169
i
svarende til -«eri« : brygg]ar-hus (bryg
gi>eri«), vævar-stad (væv»eri«, vævar
hus); vNrK-stad (^ctfcrtf"). For mjøl-,
bord- med påfølgende -værk el. -druk
mølle (meine, f., *kværn), sag, f.
Fabrikant, værks- el. bruks-ejgar (Lm.),
-hærre, drifts-h., tilvirker (el. bare vir
ker?). Glas-, salt-, tegl-virker?
Fabrikarbeide (-Barer), Fabrikat, værk-,
bruks-, kunst-vare, værks-aTbejd (o : i et
værk arbejdet), virke? køpe-gods (Molb.).
Også =: dusinkram, skrap, «dårligt*
(*fåhævt) gods, markeds-arbeide (-vare).
I^lold. Jfr. og -smide, n. (jarn-, sølv-,
tre-s.) -værk (toug-v.). Jfr. Arbeide.
fytttlrifavfieiber, værk(s)-man, -folk, værkar
man (Lm.).
$a6rifattøtt, -tering, værknad, m., *vær
king, f., tilvirkning (Molb.), oparbejdelse.
F
. af Ost, oste-laging, østing(y).. Jfr.
Produktion.
Fabrikere, værke(ar), tilvirke (Molb.); gøre;
vinne (H. D.): «V. sukker av næper».
Fabrikmefter, VNlli-iue3ter (^loid.), ardeMZ
styrer (i et værk), værks-område, m. ?
(Umråde er Formand, Mester").
Fllbrikmoessig, værks-, som i værk (f. e.
tilvirkning, utseende); i det store.
Fabrikstempel, vWIkL-rnZerke, 3tseiupel.
Fabrikvidenslab, værks-lærdom.
ijfttbulø, æventyrlig, overdreven, usansyn
lig, urimelig.
Fasade (Fasade), forside, fram-s. (mots.
bak-s.), lang-s. (mots. tvær-s.). H. D.
Mk. brjost, n., o: Bryst, «gorbceg el.
Forside Paa en sterre Bygning". Jfr.
fram-, bak-fot.
Face, anlet, n. En face, forfra (så det
hele anlet kan ses på en gang). Jfr.
Profil.
Facetste), slepen rute el. side-flate (som på
ædelsten el. glas); små-flate, -spejl; lys
kant el. -flate. H. P. S., H. D.
Facetier, vittige intal’, I^er, skNint, kvik
heter.
Facettere, slipe ruter (på hårde legemer),
kant-slipe. H. P
. S. gfacetteret, med
ruter, mange-kanter. F. ffiz (som fluens),
øje med lyskanter el. flater, lyskantetøje?
Facil, let, gørlig; forekommende, villig,
3nil, rne6g»llig, læmpelig (også H. D.),
læmfældig, mild, "°3kc>n3arnleg(c>«). Jfr.
Beredvillig.
fjfactfttere, gøre let, lette.
Facilitet, lethet; næmhet, hændighet,
læmpelighet, mildhet, overdNrennet,*3nil6,’
skap. Jfr. Sem^eltg^eb, ©faanfom^eb,
Fpielighed.
gactt (eg.: det gjj^r [tilfamtnenj, d. übs
Qløx), det søkte tal, utslaget (pa et regne
stykke), sum (latinsk), «beløp« (tysk),
ende-tal el. ut-tal (H. ?. 8.); 6. e. det
udkommende tal.
$o§øtt (Fason), måte, «form», maksel, m.
(av make, ar, o: lage, få istand); skik;
leve-vis. Sans fagon, uten videre, uten
omstændigheter.
Fa^onnerede %9ltX, blommede tøjer (med
invævede blomster), *blomot, *brågdot(o)
el. *rosot ty. Jfr. Figurer.
Fad (lat.fatuus; beraf: gabcefe), *smeren.
Se Flau, Doven, Dum.
Fad (t. Fatz), (Madflld), fa’t, n.; tunne, f.
(tønne?). F., uhyre stort, ufylle-fat.
F
. med Fod el. Fodftykke, *stætte-fat,
*Bt2et, n. Hylde til at scrtte Fade i,
Rcrtke af Hylder, fate-sto’l, m.
Fadder (t. ©ecatter, n. s. dabber), fadder,
dåps-vitne ( istedetfor det gamle gud
sivje«). Jfr. *gud-far, -mor (guds-f., -mor,
gul’-mor, gun’-mor). For fadderne er da
barnet : *gud-barn, -sån(o), dåtter(o).
Staa F., *halde på ejt barn.
Faddergave, guds-gåve, f.
Faddersladder, se Sladder, Vaas.
Fadebur (Spisekammer, 2)?abbob), mat-bod,
m.-ståve(o), stab-bur, n., stabbu(d), f.,
stolpe-hus, n., s.-bod (Molb.).
Fader, far, m. (fl. fæd’er, *fadrar, farar).
*Fædre siges mest om for-fædre. Faders
Broder, *far-bror (*fabbror, *fabro).
F.s Spster, *far-søster, *faster. F.s
Fader, *far-far. F.s Moder, *far-mor.
For F
. erkjende, *far-kjænne. Ligne
fin F., *fa(d)re seg.
Faderlig, *faderleg?
Haberføå, *fa’rlaus.
Fadermorder, se Vatermorder.
Fadervor: Han kan mere end sit F
.
(ifcer om at kjende visse utefjenbte Kun
ster), han kan mejr æn mate seg.
Fading, karm, m., kvarm, m., kar’, m ;
jfr. grind, f. Mk. slede-, stol-kar’, o:
©tolrt)g; kar’-slede. m.
f^ttbcefe, dårskap, få-ve’t(i), n., gapeskap,
m.; smakløshet,narrestrek(er). Ilr.Tllllbe
lighed, Narrestreger.
Faeton (ea. ment en gaetongijogn), sol
vogn. H. P. S.
Fag (afdelt, begrcendset Rum, fcerstilt Rum
i Skuffe el. ©Ia»; t. ga#), rom, n.,
bur, n., bålk(o), m.; avdeling; grejn
(Lm. : skole-, lære-g.) ; område, omkværv,
m.; (Arbeide), *^rke, v (sv. yrke), stel;
(ester Stoffet), æmne. Jfr. sv. amne,
såsom i amnes-læsning, amnes-lærare (i
skolen), o: Faglcerer. Fag, også —
håndværk : »kriger»håndv. SoerefO{J,
lære-æmne; idræt. Mk. Harald hård
rådes 8 (?) idrætter, ? : 8 Fag, Skolefag.
Fagkyndighed, sær- el. sak-: sakkyndig
het el. -kunskap; motsat Lcegmands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
