Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Faakyndig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faakyndig — Fedt. 177
få-nytte, n.; *få-nyt el. fånyttig, libet
nyttig, ncesten unyttig; *få-nøjten, 2:
tarvelig; *få-ordig, o: taus, ordknap,
kortfattet; *la-3vnt, forn sjelden sees;
*få-tænkt, o: enfoldig; *få-tid, f., o:
fjelben Leilighed ; Morsiab; *ka-tid (adj.),
usedvanlig ; lysten, forgabet i ; *få-tidsam,
o: nysgjerrig (sv. * fåtisatn); *få-tidog
(= utidoZ), o: ilde oplagt; *få-tøk (fa
tik, fatiA o: knaft, ringe, fattig,,?", som
har «fZ,t’ 5, 5: lidet, at tåge af; *få-vis,
o: taabelig; fa-vitrin^(i’), m., ?:Taabe;
ta-vito^, o: taabelig. Mk.: *få (lat’)
står undertiden sist i 33,niinennZen^et, t. e.
folke-fåt, man-f., venne-f. (*vina-f. <?),
da^.fat, o; at der ikke er mange Folk
osv. Få er i * også ental: »fisken er
få og 3lna«. «Der var tat folk«. »D’er
så lat om (det?), der er saa faa Del
tagere.
$aafl)ttbtg, se under Faa.
Fllar, sau(d), in. (B. B.), sau-smale, m.,
ur-smålåg(o), n. pl. Hllnfaar, ver, m.
(cc) (vest, vaur), sau-bok, m., bækre(e), m.,
bækar(e), m. Hunfnar, sej(d)e, f. ( er
her ben ftasseligste Bencrvnelse vaaHun
dyret"), sjædde, f., tikke, f., tikse, l.
Lv. tacka. Faar og Gjeder, smale, m.,
små-fe, n., smålåg(o), n. pl. Jfr. Small
fæ. F., som har Lam, ær-sau, m.,
lamd sau. F., ungt, som endnu ikke
ar havt Lam, sympe, f., gimber, f.
(^vrulier, vminel). Gl. n. gimbr, gymbr.
Sv. * gimber, gimmer. F
. med førte
Drer (SBceber), kuv, m.; (tzunfaar), kuve,
f.; nuv, m. ©ræigttttjj for F., sau
hage, m. JRttltt for F
. tet Hus, sau
gar(d)e, ni., -stille, n., -bing, m. Får,
n., i * er tzidsighed. Vrede, Anfald af
ondt Lune". Gl. n. får, Ondstllb, Skade,
Fare.
Faareaglig, sau-fængen.
Faarefold (liben 3"b^egmng), gard, m.,
gjærde, n., grind, f., kvi, f., tr^(d)e, n.,
lykje, f., kru, f., tåg, n., tæppe, f. (?),
stille, n., bing, m., sau-gar(d), -kvi,
-trøde, n., BtZ3l<lcje(e), n. Jfr. Fold.
Faarehjord, saue-flok’, m. H. L.
Faarekylling (Gryllus domesticus), sirisse,
f. (Birilise). Av *rikse, o: knirke. Sy.
syrsa. Sv. * sirsa, sersa. D. * serrise,
sirridse.
Faarelaar, ’knoll, m.
Faare- (©jebe=) (Gjødning), talle, m.,
sau-t., smale-t., mæ’l(e), m., m»’l(y), m.,
gar(d)e, in.
ftaavenatUV, saue-lag, n.
Faarepels (Faareflind med IXlben paa),
sau-fæld’, m., skin’-f., skin-bleje,f., -fille, f.,
skin’-rugge, f. Mk. ru^e-fNI6, o: Pels
af Faarestind. Jfr. Pels.
Faarerase, sau-slag, n.
Faarestikkelse, sau-skap, n.
gaorcftalb, sau-fj©s, n. Grunde» ien F
.
(Faaresti): Mpg og Strpelse, talle, m.
Faarefygdom, sau-sykje, f.
aatalenbe, se under Faa.
Faatallig, se under Faa.
Feber (lat. febris), sot, f., jfr. yring, f.;
flage, f., hite-f.; brune, m. (bl. a. stoerk
Varme i Legemet som af Sygdom"),
*rid, f. (Lin.), rede(i’), f. (i trol’-redu,
-w6u, >1»66u, om et Slags voldsomt
Sygdomsanfald hos Dyr"). Gl. n. risa,
Feber. H. Harpestr.: rj)de. Jfr. farang,
farsot. F
. have, yre (-de). Ligge i F.,
*liggje sotti. Som har ligget i F., *sot’
legjen.
Feberanfald, ri(d), f., (Lm.),flage, f., rede(i’),
f., (tror-reduosv.segeber). Jfr. gl.n.rida,
Koldfeber, ri6asott, Feber, Koldfeber.
Febergysen, Kul6e-lla^e, f., Kni3in^, f.
Feberhede, nete-lia^i’), f., brune, IN.
gcbcrfjjgbom, se Feber.
Febrilsk (Endelsen er unordist, om end
Feber regnes for optaget i Skroget),
leder»aZtiA», lederliF. H. P
. S. (-»agtig«
er tysk).
Februar, tårre(o), m., (dansk ?) blide-måned ;
gje, f., d : Slutn. af Febr. og en Del af
Marts. Gl. n. goi, gæ. Sv. * goja, gya.
Fed, *fejt; (frodig, !j|øbrig, om Dyr),
frau’ig; (om Pers.), lest, f.-lagd. Jfr.
Fyldig. Altfor f., *iyte-fejt. F
. blive
(om SD^r)_,lægge på sig, *læggje talg;
(0M M.sts?), *talge seg, *flæske s., feste
s. Federe blive, festne, ar, fe’tne(i’), ar,
feste seg, Fed Materie el. Boedfke,
fejte, f. , fejt, n. F
. gMe, fejte(ar),*gje(de).
Fed’ (Fedd, Bundt Traad i Vcevning; t.
gi|e, Fihe), basme, f., tjug, m., o: 20
tråder el. og 20 par tråder. Jfr. |Jib.
Fedagtig, fejt-laten.
Fedesti, gjed-sti(P), gjødsle-s.; gjøding, f.?
gjødsle, f.? o: Mceskning. Sti (-sti)
skulde da her sige Kreaturenes Fodring".
Jfr. *gjødsle-kalv, -gris, gjød-kalv. Det
danske ©ti (Faare-, Hpnse-, Gaase-,
Svine-Sti) siger altså ikke Fodring, som
vart sti, n., men hvad vi kaller fjøs, n.
el. -hus (hønse-, svine-h.). Gjødsti blir
således i norsk = gjø(de)-fo(d)ring, 2 :
næring til at bli fet av, altså omtr. som
gjøding, f., gjødsle, f.
Fedhed (Grad af Fedme), fejtlejk, m.
Fedme, fejte, f., fete(i’), f. Endelsen -me
brukes hos os ikke, jfr. *søte, *søtlejk,
*søt-smak, men ikke 3»tme. (Frodighed),
frau(6), f. Tiltagende F., festning. Af
F
. utceffelig, lyte-fejt.
Fedsild, fejt-sild, f,, istre-s.
ebt, fejt, n., fejte, .f. F., stydende (paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
