Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fjed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjed Fjor, 187
SJaafc; l«rgje(y), ar, horgje(y), -de;
jugle, ar, *»sast (-test), glante, ar (glænte),
gamse(ar), jåle(ar), jåme(ar), *gantast.
Sv. gantas. Fzasenile, *øsen, kvemen(i).
Fjed (©:bor efter Fod), *fe’t, n., steg(i), n.
»Der lig atter mangt ejt fet etter os«.
Fjeld, fjæl’, n., vor(d)e, f. (vol’, vola).
Gl. n. varda, acc. voi^u, Vel eg. bet
samme som varde, vete(i), sv. vård.
Mindre F., berg, n., ås, Qej, f. (Klippe
grund), berg, n., skjær, n. (e), sva(d), n.
Med fwoa F. (om Sanbftræfn.), *små
fjælla(d), mots. *stor-f. F., saa be
fkaffent, at man kan fare over, *fjæi’
farande. Mk. fare til fjæls, liggje t. f.
Mk. *fjæl’-åtte, taaget SSeir; f.-bejte, n.;
f.-blistre, f., = -lo = hej’lo, f. (en Fugl),
også *f.-plyt, *f.-tite ; f.-brun, f. =
-trøm, -tøt (gl. n. fjallsdrrln), 0: Fjeld
kant seet nedenfra"; *f.-bue, o: -*byg
l*s.-<WI). Fjeldboer; *f.-drag, o: Rcrkke
§jetbe; *f.-folk, -man, -gut, -jænte, -bu
nad osv.; f.-frås, o: Fi(e)lfras, jærv, m.;
*f.-få’k(o), o : Snefog, som viser sig paa
Fjeldtopvene; f.-gange, f., Gang i F
.;
*f.-gard (gl. n. fjallgardr), en Rakke F.,
Fjeldkjcede; også: Gaard tilfjelds; *f.
gras; f.-gust, f., også *f.-kjøle, o: Luft
ning fra F., k^lig Fjeldvind; *f.-hage,
m., Grcesgang i F. ; *f.-h©j, HF fra F. ;
*f.-kamb, hpi, smal, takket Fjeldryg;
*f.-kast, Vindkast fra F
.; *f.-kænd, o:
1. kjendt i F., 2. bjergig; f.-kjør’, f.,
Smaabuske i F.; *f.-knat, m., Fjeld
pynt, Bjergknold; *fjællejdes, paa F.;
*fjæl-lændt, o: bjergig; f.-mån, f., øverste
Del af en Fjeldryg; *f.-måse(o), o:
gielbmo§; *f.-moe, ©otr^g, ogsaa en
gjelbboejt med meget VlomsterDv ; *k.»
mo’t, Sted, hvor to F. synes at mpdes,
jfr. *ainot; f.-na’ f., Fjeldpynt, frem
ftikkende; f.-rakke, m., o: Hvidrcev; *f.
rape, m., Dvergbirk (også f.-rad, -kjeV,
-ris, -snære); *f.-ros (-dusk, -fru, også *lilja,
*sifylla, *bergblom; lat. Saodfraga Coty
ledon); *f.-rist, f., pverste Del af Fjeld
ryg, — fjæl-æg’, m., -må’n, f.; *f.-rug,
en Plante, d. f. som fugle-fræ, kråke
frjo m. m.; f.-rye, m., o: HMliggende,
n^gen Fjeldmark (hejd); f.-ræd, bange
for at gaa i F
.; f–r«me, n., o: $jelbs
marker; f.-seg(i), n., o: Vcede fra F.;
*fjælskap, n., Fjeldenes Skikkelse; f.
skar(d), n., KIM igjennem en Fjeldryg ;
dv. *skar-ljos, Lys, som falder gjennem
en saadan Kloft; *f.-skarv, m., en Rype
art; *fjæls-lag, Skaffe af gjelbtotobe;
f.-slætte, n., o : Hostet i F. — heje-slåt :
*f.-snoe, f., kold Vind fra F.; *f–steg(i),
m., Gangsti i F.; *f.-stel, Scrter i F.
— *langstøl; f.-syn, f., den Afstand,
hvori man fra Havet kan se F.; *f.
tange, Arm af F
.; *f.-tind, m., spids
Fjeldtov; f.-tZele(e), m., ssovl^s Fjeld
marf; f.-tejr, in., SnelMning i F.; *f.
van, vant til at gaa i F
.; *f.-væ’g,
Fjeldsti; *f.-voren, fjeldartet; f.-æg, f.,
Merste Del af en Fjeldryg, — -rist,
-må’n, f.
Sjelbfirtjtt, brå’t(o), n. Jfr. *nedanbråtes,
o: nebenfor F., *ovanb., ovenfor F.,
bag Fjeldkanten el. ovenfor *fjæl’branet
(jfr. ovenfor).
Fjeldbcer (Arbutus alpinus), rjupe-bær, n.
Fjeldfras, se Fi(e)lfras.
Fzeldgaard, heje-gar(d), m.
Fjeldkanten: bag F., *bak-æggjes.
Fjeldkjcede, jfr. berg-lag, n.
gjelbmarf, fføtrføå, tæle(e), m.; fjæl’-t.
( vel eg. bar Grund", tæ’l, e), hej(d), f.
Flad F., fly, n. (?).
Fjeldmopil, se Salix herbacea.
Fjeldpynt, fjæl’-knart (J. Lie), klæp’, m.,
klæt’, m., klant, m., knat, m., naB(c>), f.
Fjeldrose (Dryas octopetala), rejnblom.
Dr. Sch.
Fjeldrvtte, lemænde(e), n., læmming(e), m.
Sv. lemmel, lemming.
Ujelbr^g, lang, kjøl, m. (ogsaa den øberfte
Fjeldkant, som kan sees fra Dalen neden
for). F., takket, kamb, m., fjæl’-k.
gjelbftber fom vender mod Enden af et
DlllstrDlg, tvser-fM’, n.
fs|elbffraOtttttg, ftttUf, fager-li. H. Werg.
Fzeldsti (-Vei), heje-væ’g(e), IN.
Ulelbftræfnittger, *flyer. P
. Asbj.
Fzeldtop, rundagtig, hø, f., kamp, rn.
Fjeldvidde, hej(d), f.
Fjeldvind, fjæF-gust, mM f.-kjele, f. Se
Luftning.
Fjerde Finger (Ringfinger), gul’-brand
(H. Werg.), lej(d)e-svejn, m.
Fjern, langt borte, *langt unda(n), *fjær’.
Fjernere, -nest, *bortare, *bortast, *bort
længst. «Det fjærne(re) i ruin el. tid
lægges. iblant i: *lang- : lang-hej, f., be
Fjeldmarker el. Grcrsgange, fom ere
Icengst borte fra den ©aarb, de tilføre;
lang-ås, -hamn, -støl (mots. hejmstøl);
langfant, d: langveis kommende, Jfr.
lang-go’far, -bestefar, 2: Dlbefaber.
Fjerne, flytte tilside, bort, ytre, ar, yte (-te),
o: eg. stytte Icrngere ud.
Fjerte, frate, ar, prumpe, ar.
Fjog, fjå’p, m., fjå’m, m., fome(u), m.
(fåme), tul, m., ty’l, m. Sv. * fjåp,
fjåk. Se Fjante, %oB\t, %aabe.
Fjollet, *galen, *tullen. Se Idiotist,
Sjantet.
Fjor (ifjor), *iiior, *i fiorkre. I Sam
menscrtning: *fjors-, o-. fra forrige Aar,
mots. års-, t. e. fjors-avle, IN., 2: forrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
