Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Flig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flig — Flodgenius 191
*ikke (idke) på. Med F
. (o: med For
feet, Villie), *med vilje, *viljande, med
forsæt, solLZetiiss. Han gjor Fortrced
med F., *han gjærast på. Med megen
F., *grun’-væl, *virkta. Jfr. Dttt&tyggeltg.
Med egen F. ?vet, forbedret, *sjøi
tamd.
Flig (tynd Sop el. Lamelle), blåke(o), f.,
blåkke(o), f., læpe(e), m., fla’k, n.,
spjør, f., nejp, f., snippe, f. (snip’, ni.),
3nepel(i), ni., BlXtte(e), f. (o; «Pjalt,
noget som dingler el. flagrer", kjole-s.);
{2ap, lang), slimse, f. (sv. slimma, se
Strimmel, Laft), kluse, IN., lake, in.,
fille, f. (»: Pjalt), flepe(i), m., nid’.
m.; (runbagttg), jark, n. F
. el. Skjsd
paa mætev, biåke(o), f. F
. el. Ud
b?ining, føttt ligner ett Vinge, væng,
m., ving. Gl. n. vængi, vængr, o : Ud
bygning. F., som kan b?ies op, op
slag, N.
Fliget (lappet), blåkot(o).
Flik (Lap), do’t, f., læppe, m., læp’, NI.,
lap’, m.; (paa Sko under Hcel el. Saale),
stVjt (t2’5.), m., flæk, m.; (paa Over
lcrderet), grime, f.
Flikke, lappe, ar, bøte (-te), *grime, *støjte.
F
. sammen, kluse, ar. Jfr. Flik.
Flikker, d^tar, m. (sko-, gryte-b.).
Flikking (-ning), bøting, f.
Flikvcert, klusing, f., klu’s, n., skrå
værk, n.
Flink, *hag; *hæv, o: eg. som har meget;
*frak (frak’), fræ’k(e), frag (H. D.),
*lr«’k, *frekleg, *frøken, *fræg (gl. n.
frcekn, frcekinn), *flu’s, gild (Chr. Flor),
dreven? *naten (nådig), *nask (isl. na
tinn, nazlii-; jfr. Rast, Driftig), *snål
(snjal’, snjæl’, snjad’, snjål, gl. n. snjallr,
b^gtig, flog; sy. snall), *svejpeleg, svep
leg, sejpeleg; spræk (H. Ibs.; jfr.
Rast, Dygtig); *kunstig (-stog, -strig),
*knøten, -"net’, *fljot, *flyten, *fløjt;
*kræv, *krævog, *kræven (se Rast, Drif
tig); *let-fængd, *fram-kjøm, *rådog,
*vetsam(i), o : stink til llgte paa Tingene
og vide Bested (jfr. Opmaerksom, Opvakt);
t7Bani (omhyggel. for at holde sine Ting
i Orden), av tye, ordne, tilrede; *staut;
(praktisk), *grej (J. Lic), *grejsam, *grej
t«k, *grejfør, -faren, o : som Ved at rede
fig ud, faa Greie paa Tingene; *raust
(rausta *knap’, 2 : rast (dv. knaplejk),
*hard, 0: dygtig: »hard til a lejse tim
meret« (H. Sch.), nøttog(y), jfr. Duelig;
*fæl (til å springe, danse, hoppe, s»mje);
*ra(d)-før (gl. n. hradforr); (nem), *sløg,
*snodig, jfr. Behcendig. Meget f., svær
(s. til å springe); "°QZelila’. F
. vcere til
at, "°l:unne med. Jfr. Duelig, Dygtig.
Ikke f., "°u-na^: 2»u!i2^ Bnie(6) tZeli
uhagt tre«.
j Flinke fig, *ta’ seg op, ta seg fram.
j Flinkhed, ri2evBlcap, m., lisevlejk, daFlejk
(Lm.), fram-færd, f. Se Dygtighed.
Flint, 1. (t. Flinte), børse, f.; 2. tinne
-Btejn, m., tinne, f., o: Flintestykke (»så
turt som t.«). *flint. Sy. flint. Springe
i F., fare ell. fljuge i flinter (*i flint);
jfr. flindre, f., o: Splint, tynd Skive.
%Up, fla’k, n., flepe(i), ni., læpe(e), m.,
snippe, f., snepel(i), m. Gl. n. snepill.
F., liden, opreven i Huden, tist, ni.
(og l.).
Flis, fli’s, f, Se Splint, Spaan. F
.,
tynd Splint, tist, ni. Fliser sanke, flise,
ar. Efter H. D. har Splint også i dansk
været den «oprindelige mærkelse» av
Flis.
Flise (stad og tynd ©ten), hælle (hædle,
hædde, hylle), f. H. D. Jfr. Stenstive.
Fliser bryde, *brjote hællor.
Fliset (opreven), *tistot. F. gjøre (oprive,
splintre), flise, ar. F
. (el. trcevlet paa
Overstaden) blive, *flisast, *tistast.
Flitsbue (Armbryst), da^e(o), m. f sprætte-b.
Flits — pi’l, f.
Flitter, -Stads (t. Flitter), slit’r (glitter),
n., glor, in., fla’r, n., kru’s, n., gli’m(i),
n. Se Prunk, Stads, Pragt. Med F
.
Prunke, flare, ar.
Flittig, *an’, *annig, ånnog(o), *an’3ani,
*kræven, *stræven, *strævsam, *nejten,
graven, *gravsam, *balen, trottig(oo),
tråttog(o), *arbejdsam, *flittig ( nedert
ydst"), *hæv, treven(i), nøttog(y), *idig ;
Bv. i6o^, d. * idig. Også H. I). F
.
as egen Drift, sj©l(v)-ånnog (jfr. *s.
beden, i, 2 : som be[de]r sig selv, *s.-mint).
F. bære, ikke(ar), idke seg (I.ni.). Gl.
n. iska, o: «drette; BV. i6ka, o: drive
Forretninger. F
. Arbeider, gravar, in.,
3trsevar, m., træ’l, ni., 3lZepar, m.
Flod, 1. (a. s. flod, holl. vloed, t. FluP
,
ælv, f., å, f. Floders Forening (Mpde),
å-mot, n. 2. F., mobfat Ebbe (*fjære),
ao(6), tiV6inL, f.; (Oversvømmelse), flod,
f., fle(d)e, n. (vas-f.), flaum, NI. Med
liden Flod og Ebbe (om en Tid), små
sjea(d). Mk. flo(d)-mål, n., flødarmål
(gl. n. lltN6a>-inHI), o: den HMe, hvor
til SFen stiger i Flodtiden", d. s. som
*flod-bråk, -bråt(o); *flod-tid, -mund, n.,
ben Stund, da ©j^en ftaar føteft. Se
og Slimflod, Slagflod. *Flod-fri, lig
gende ovenfor Flodmaalet.
Flodarm, ælve-kvisl, f.
Flodbred, Zelve-d-ire, m., -bakke, -bråt(o),
-stø, f.
Flo(d)e (stige ved Flod), fløde, ar.
Flodgenius, grim, IN., fosse-gri’m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
