Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forekommende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Forekommende — Foresætte sig.
nåkot(o) godt i bland*. »Det 8. nåko’
byg i havren*.
Forekommende (om Pers.), snii(d), *ty,
*K’n, *L^6, hyggjeleg; (vcerende), æve
leg. «Kvar ævelege dag«. »På kvar
ævelege stad*. Jfr. sv. hvar eveliga en.
Forekomst’ (noget, som viser sig), syning,
f., synelse, n., m. fL Se gænomcn.
Foreligge (t. vorliegen), ligge bart, åpen,
være fremlagt, fore-lagt; *læggjast til.
«Det lægst altid nåkot(o) til*.
Forelle, «rred, *aure, m., ej : ørret, så
længe vi ej skriver linnet, lærret, hovet,
market, foget, manet. Mk. dog levnet
(ikke levned).
Fllrelfie fig, *hug-læggje, *få sin til, få
hug til, læggje hug på, bli glad i, bli
in-ta(ge)t i.
Forelsket, hjærte-sku(d)t (Molb.), hug-brænd
(Lm.), intagen (-tat) i, glad i. Mk.
*giftar-blind, o: meget foreldet". Jfr.
Forvirret (af Elstovstanter).
Fsrclyve(t. vorlugen), lyge for (ljuge føre, v),
lyge i hop el. op (noget for en).
Foreloegge (t. vorlegen), lægge fræm (fram),
læggje føre(y).
Forelcesning (t. Vorlesung), lære-læsnad
(Lm.), føre-læsnad, m., føre-læsing, Lm.
Forelovig (t. vorlaufig), inledende(D: «for
beredende»), forut-gående, for det første ;
midlertidig (H. D.), føre-gangande (Lm.),
som snarest. F. Sefjeubtgjurelfe, føre
lysing, f. F
. Bestutning, føre-råd, f.
F
. Ordning, føre-greje, f. F
. 9Kaal
(Übmaaling), fore-mål.
Forende» af en Baad, fram-skåt(u), in.
(skot’).
Forene (t. bereinen), samle, binde sammen
el. i hop, hålde sammen, slå sammen
(to ram); (f. sig), gå i lag med, gi sig
i lag med, slå seg i hop med, slå sig
sammen med (Fr. H.); forlike (stridende
•parter*); ha’ samlet, ha på en gang
(f. e. lærdom og »beskedenhed«) ; *sam
lage, ene (Fr. H., Molb.), sæmje (-samde):
•Vil ene tidsånden med kristendommen*.
Forenes, *3Zen^2Bt, sZem^e Bess, vsere
52M5, en^’3; (om), ene3 oiu, vZere 82in6e
VIN. Ly. 521nj25t, 3: forliges". »ve^
82!NlIe8t ilill^e sso<lt«. Forenet, 82!nfX8t.
De f. Riger, Stater, 6H BalnfN.<,te (*3aui6e)
rike (I^in.); «le^ saindun6ne rike. I_in.
Forening (t. Vereinigung, Verein), (Sel
fillb), lass, 3ainlass (?l. Lss., ssl. <31., ?r.
li.. I^loil,.); («i lukrativ Hens."), dolass;
(cedlere), 52mfun6, f. (arde^6er-8.): eninss
Mold.: kalinar-eninssen), e^ninss, f., o:
Enhed, Helhed. (31. n. eininss, 2 : En
hed. H. 1). t2ler for »ssil6e» (n»2erk:
Varsel-, Bryllups-, Drikke-, HM-, lule
gilde), oss minner om 6e ssl.’6anslle
broderskaper (Knuds-g., Nicolay-g.) og
om skytter- el. skytegilderne i en og
annen by. Den sædvanlige mening av
gilde er i d. som i vårt * : Sammen
komst til FornMlse. Mk.: samlag i sv.
tyder Samleie. Jfr. SlSfurancefoteninfl.
I F. med, sammen med. H. D. F.
banne, læggje lag.
Foreningsfrihed, «amluuHz-flinet (N. v.).
82inlass3’f. (?).
Forenillgslov, 82mlunH3-31112 (H. v.), ssil6e
-Bkr2. H. v.
Forerindring (t. Vorerinnerung), K>lor6,
fortale.
Foresige (t. vorsagen), BZe^e f»re(x), 0:
diktere ; inot3. eftersige, 2-. «sse (en nosset)
elter.
Forestrive (lære), sægje f«re(y). Fore
ffre&et, *føre-sæt\
Foresiaa (t. vorschlagen), sætje fram (Lm.),
også byde, tilb., inb. (til at være med i);
(jfr. Opfordre", Eilfltynbc), *støre (-de),
«ss^e, ar. F
. selv at fljøre, tilbyde sig
at . . byde sig til at ...
Forefpoende (Hest), bejte (-te). gforetøænbt
(Heft). *bejt\
Foresporge sig, forspørje seg, spørje(y) seg
føre ; ra63p«rje. Jfr. Forhøre sig og For
tøørge sig.
Oforetøørgfel, føre(y)-spurning(u), f., føre
højrsle, f.; (Vespg for at forhpre sig),
lydning, f. Jfr. Beftg. Hjcelpe ftff frem
Ved {£ spørje seg fram.
ftoreftaa (t. vorstehen), stande føre(y), råde
for, styre. Dv. *føre-standar.
Forestille (t. vorstellen), (gjcrlde for). jfr.
(som) skal være (»være-skullende«). «Hus
bonden, skal være». »Dej skulde lejke
brudlaup, og så var der då- ej brud,
skulde være, og ejn brudgome(u), 8. v.«
F
. en Pers., spele(e), ar. Jfr. Agere.
Forestilling (t. Vorstellung), vilrinss, f.,
tanHe, in., f. F., dunkel,
f«re.svev (v - i), n. Forestillinger, fiyg
tige, nuss-3vev(i), n. Indfald. F.,
som opfylde Ens Sind, nuss lejll. stl.
»6et leikar i nussen», om Tanter, som
oftfylder Ens Sind. F., skriftlig (mod
Nogen el. noget), in-IZess’, n. Forestilt
linger gjflre En, *tZel^e f»re ejn.
Overtalelse, Raad.
Foresvoeve (t. vorschweben), virre, ar (,6et
virrar i «le^in»), *ssrille, ar. «Ve^tikll^e^
Kv2t 80in ssiill2l i nanoin(o)«, 2: som
staar ham for Hovedet; 3vive (-3ve^v).
«vet BveHv i mess» el. »H. svejv iness»^
2: det faldt mig ftludselig ind". vet
zviv «ver nanoin(o), 2: det kommer
stundom over ham".
Foresoette sig, *sN^e sess s»re, B^epe, ar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
