Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Formode ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Formode — Fornemhed.
218
ryr, m. F
. ien vis Grad, minke
mon(u), m. F
. i Sægt, letning, f.
Formode (t. vermuthen), vone, ar (vonast),
vøne, („oftere") vønast (venazt), vZente(ar),
otte(oo), tænkje (-te), spå (-dde): »eg
spår cle’«, »8., at han er komen*; gisse,
ar (også H. D.), sv. gissa; *gjete (gi-;
-gat — gjetet), gætte, hove(oo), ar, o:
bente. Jfr. tør, *torer: »han tør snart
komme* ; »det torer hænde*. Jfr. For
modentlig. F
. (rscrr = frhgte), tvile, ar.
»Eg tvilar fere det*. »Eg t. på, det
er for sejnt*, o: j[eg er bange for —.
Formodentlig (t. vermuthlich), vist, nok,
vel, tænker jeg, vet jeg (*vejt eg) ’. »han
dor vist, ddr nok, d«r vel nu*. »Han
dør, vet jeg* ; væntelig (*væntelege),
rimeligvis, vonlege.
Formodning (t. Vermuthung), vænting, f.,
vo’n, f., hl’p, n., grone(u), m., gæt
ninA «Ligning (også H. D.), gjeting, f.
(gi-, o: Gjcetning"), *gissing, gisse, n.;
(dunkel F.), sslQmt(v), m., grunk, m.
(glunk), *tvilsmål, røjk, m. Jfr. Ahnelse.
F., les, tynt, m. Jfr. Gjette. En
F. have OM, være ræd, grone(u), gl. n.
gruna. »Eg er rZecl k»re(v) det*. »Eg
er så ræd, at han ikkje vågar det*. F
.
ytre, hemte(y), tømte(y), ar, tø-nte(y).
Jfr. Ymte, Gjette.
Formue (t. Vermogen), medel(i), m. (o:
Midler, Eiendom), ævne (gl. d. Evne),
*æmne (?), avl, m., kraft, magt (*ha m.
til å koste, *kome til m.), råd, s. (r. til,
o: F. til), ejgn, f., måt’, m., fore, s.
(dæ ikkje latimanB s., o: Evne), inBt«6e,
m. (gl. n. instædi, n., -da, f., d: Ka-
Vital), bæring, f.: »bu og bæring* ( er
vel eg. Berging"). Mk. og "Velstand, rik
dom. F
. el. Midler i et 80, bu:
•skifte buet* ; jfr. moner(u). »Dej hava
store moner*, Hans Formue tan an
flOOeå til et Tusen, *han er god på ejt
tusuncU.
Formuende, "°N2LV (jsl. Mcegtig), velstzen6e,
*rik. Blive f., *like 8«3. F
. Mand,
riking, m.,
Formular, Formel, mVNBter, solBkrift. F.,
gammel, vX5’, m.i ( ifcer om Vers el.
Ordsprog, som indeholde et Veirmcrrke el.
desl."), rune, f. sir. Farmel.
Formulere, z^i tonn, skikke? farin-32ette
(11. r. 3.), tzi 6et (rette) uttrvk, op3Zette,
BZette up (en «kontrakt», et brev).
Formumme (t. vermummen), 8e Mastere.
F
. sig, *name 5e3 til. /fr. Forvandle fig.
Formur, "°bor^, f. (iscer Veimur, Haveni.,
Svilm. under Trebygning); (Forsvar),
vZerje, f., vZern, f.
Formynder (t. Vormund, a. s. og gl. t.
Mund, 2: Forsvar), *lormvn6ar (^af
Stjbfl"), værje, 1.. *lag-v. Mk. *land-,
kyrkje-værje. «Vår herre er lagværje
l»re dararne». Jfr. »det, som vantar i
vet, fær lukka fylla* el. »d’er lukka, som
gjærer gapen gamal*.
ftørmijttberfifali (t. SSormunbfdjaft), *værje
mål, n. Overformynderi, over-v.?
gormæle (t. berma^len), gifte med, vie
til, med, ægte-vie. De Nyfsrmoelede,
de nygifte.
fyOWtCCrfc (t. Dermetfen), mærke, ar, komme
efter, k. under vejr med, gå (-dde),
hå (-dde).
Formorke, mørkje (y, -te), for-m., skyggje
(-de). F—s, mørkjast.
Formørkelse (noget, som hindrer Lyset),
mørkje(y), n., *formørkning, -kjelse, n.
Fornagle (t. vernageln), *spikre (slå spiker
i fængehullet på grovskyt’, kanon), til
nagle. H. D.
Fornavn (t. Vorname), døpe-navn, for-n.,
*føre(y)-namn.
>sorncbett, *nedantil, *nedre. Jfr. Ned.
Fornedre, nedsætte, ydmyke, nedværdige,
nedre. Gl. n. nidra. F. sig, *læg(j)e
seg? Gl. n. lægja. Av *låg (lægre —
lægst), Fornedrende Bestyldning, ære
krænkende, nærgående anke, påsagn el.
siktelse.
Fornem (t. borne^m), *gjæv, *mæ’t, *stor
(jfr. s.-kar, s.-folk), *fornæm (^nyere
Ord"), *stormanlig? av højere stand;
(anselig), *høg. Mk. »stort skal storom
fylgje* ; »*stort u»ver storo(m)*. *Høgt
sæte, *h. stand. Jfr. høg-bord, 2 : Bord
(blant flere) ncrrmest H^isoedet; høg-sæte,
n.. høgsæt-bænk, høg-tid. (Af f. Byrd),
høg-ætta’ (Lm.), -*båren(o), ætstor, stor
ættet; (krcesen), *fin, *storvoren, stor
fæl’t(e). De Fornemme, *dej store, de
håg(j)e, 2: hpie (Sætersd.). F. Pers.,
Folk, stor-kar, -sælle, m., -kjælle, f.,
*storing(ar), stor-folk, stor-fant(er). H.
Sch. Mk. *storgar(d), o: Herreg., ikke
Bondeg., Bosted for fornemme Folk. F
.
Stand, fræmmend-stand, n. (*framand-s.).
F
. Vis, *stor.viB, f. Halv°f., halv
stor; halvf. Pers, nalv-ztorinss, h.
koring, h.-kovring(o’), «oftere" h.-kauring,
m. Jfr. kovre(o’), er^berbe. Den for
ttemfte (styrende, raabenbe, Formanden),
*han sjøl, *ho s., *dej sjølve, *sjølv
folket. Fornemste Stue, stor- stue,
prunke-ståve(o), f. Fornemt (el. kost
bart) leve, jfr. *leve pa ejn stor fot,
leve høgt. F
. tale, knote, ar (eg. bb. nte,
neml. Svroget, Talen), håske(o), ar, 2:
pryde (gl. n. horskr, klog, fin, dannet),
braske(ar), danske(ar), mots. bondske, ar.
Jyornemljeb (t. SJorne^m^eit), stonnanskap
(2: at voere Stormand)?, høj stand, fin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
