Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fornødenhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 —
(tarst, turtest, turst), tarvas (til tarve, ar
= behøve), likesom turve (-tur[v]te —
tur’t). Jfr. Bi^ve(s).
Fornsdenhed, naud-syn, f., tårv(o), f. (tarv);
i fl. otte tarver (gl. n. hors, fl. jarlar),
tur(f)t (gl. n. f)urft), naud, f., trång(o),
m. »D’er ikkje nakon(o) trang føre(y)
det«. «Det var vel t. til«, o: det Var
Vel en F. Hus-tarv, skole-t., o: For
npdenheder i hus, skole. »Du bedstmin
Tarv og Trang, o Herre, kjenderc.
F-der (f. E. Skole-, Gaards-, Krigs-),
*grejer, *tarver, *stel, saker, *toler.
Som har mange fy, jfr. ztor-n^ten, 2:
som behpver el. nyder meget. Jfr. Red
fiab, Rekvisit.
Fornoie (t. bergnitgen), fyllest-gøre, til
freds-stille, *forskylde (en for umaken);
gere el. være til lags ; fagne(ar), fægne(e),
ar, moroe (jfr. More), negje (d : neje,
gl. n. nægja), trøje (-dde), nåsse(o). F.
fig, *lejke(ar), l. seg, mores., hyggje s.,
gode s., nåsse seg.
Fornyielig (t. vergnuglich), hugleg, hugne
leg, liu^^ele^, hugal, hugsam (L. Er.),
hugnadleg ; glædeleg, fyndarleg, *briken,
*gild (han var så g. av det), gamansam,
trøjsam (B. 8., L. Er.); sp^keful’, kose
leg, *snål; rosom (N. M. Pet.; jfr. sy.
rolig), *morosam (*morot’, oo) ; (let flt
tilfredsstille), *n#gsam, n^zom.
Fornyielfe (t. Sergtmgen), moro, f., lyst(y’),
f. (»d’er ej 1. å sjå»), hu-ro (H. D., d. *),
adspredelse, glæde, f., glædskap, in.,
hugge, m., hyggje, n., hugna(d), m.,
fægne(e), f., fagna’skap, m., *fagnad
(»det er ofte f. i fatimans hus og sorg
under silkeklæde* ; jfr. Morskab); (kort
varig), skripne, f.; gaman, n. (gl. n.
gaman, sv. samman); ynde, n. (gl. n.
yndi), tr»jskap, m., trøjsomhet, o : Mor
siab (B. B.), tidsfordrev, sællejk, m.,
gilde, f., lejk, m.. bri’kne, f., une(u’),
m. (jfr. Tilfredshed), mon, m. »D’er
stor m. i hånom, o; (Lystighed), turing.
f., husk, n.; (Behag), tægd, f. («navet.
av«). Inderlig F.. sæle, f. Glcrde.
Finde F. i, *hugnast, *like, *lyste,
*tykkje mon i (jfr. »eg tykte gaman i
dejm«), hygje seg (til, med ?). Med F.,
med godo, m. godo hjarte. »Han gjek
ikkje m. godo hjarta*. Tllge imod med
ftor F», take imot med både håndom(o).
Med F
. tilstaaet, *u-spart. »Det skal
være deg usp.«, o: det stal du med F.
faa. Med F
. afftaa. ’-skuve etter med
både håndom«. Som matt modtnger
med F., *tægdig. Jfr. Velkommen.
ForNflielfestVNr, le^k-fZer(6) (1.M.), moro
færd el. sving?
Fsrnpiet (tilfredsstillet), *forn©gd ( ny
Form"), *negd (n»jd, H. Ibs.), *glad,
*gild (»han var så g. av det, at —«)»
fægjen (fæjen), *sæl. F. (med NVget),
*samtykt. Bel f., *ful’-n»gd.
Forord, *f»re-ord(y).
Forordne (t. verordnen), lage, stelle (til),
fore-skrive, byde, på-b., insætte, tilskikke
(R. Xe7Ber), o: bestikke. Bv. tilzatta.
Forordning (t. Verordnung), "°forBkrift>
(konge)-bud, påbud (offentl.), kung#relse,
konge-brev, skipnad(i), Lm., rettar-bot,
Lm. Rettar-bot i* er «Forbedring, Uf
hjcrlpelse af en Mangel el. Uorden". GL
n. réttarbét, o : kongel. Forordning. (Guds,
0 : Ordning), la^in^, f. (*la^ninF, -geise).
Foroven, *ovan-til, *oppe(u). Jfr. For
neben, o : *nedan-til, nede.
Forover, lram-»ver(v), *f.-etter, k.-IZen^es.
Mods. bakover, -længes.
Foroverb»liet, *lv’t, *fram-1., *gruv, fram
gry(v)t. Av *gruv = *lv’t, og *gruve.
Jfr. Ncesegrus.
Forpagte, pakte(ar), *forpakte, lej(g)e;
*bygsle, *fæste, tilfæste sig. Molb.
F. mod Slffltft i Varer (nemt. mod en
Del af Eiendommes Afkastning), *lo’t(u)
-bruke, -drive, -vinne. Bortforp., sætte
bort (gården), *bygsle, lejge (bort) ; til—
bygsle el. tilfæste (en annen en gård). Molb.
Forpagter f,,Leiebruger"), paktar, lejgar,
m., leje-bruker ; lejer (også av tol’, fiske,
tiende?); fæster, bygsel-man, lejg-lænding.
Mk. lot(u)-bruk, -brukar.
Forpagtning, går(d)-lejge, f., forpakting,
f. ( ? av *forpakte, ar) ; også fæste (få f.
på), til-fæstelse, bygsel, f.
Forpakte, pakke bort (så det »forpakkedec
ikke kan finnes igen) ; pakke for meget
1 (på), p. for tast, hårdt. Jfr. Pakte.
I bægge disse ord er »for« norsk. Jfr. For.
Forpante, pant’BZette, sætte i pant, spante»
*sætje i væd’, n. Forpanta i * er: be*
sat, ikle ledig.
Forpantning, pant-sættelse, *panting.
Forpaa (paa Forsiden), *framma(n)-på.
Forpilket paa, opsat på (Fr. H.). »Zwingli
var opsat på krig* ; i * også opsæt’(e) ; sli
etter. Jfr. Slem til, Forhivvet.
Forplante (t. berbflaiuen), flytte, over-f&re
(vækst til annet sted) ; utbrede (en lære) ;
fler-fålde(o), mangfåldig-gere (jfr. *plantre,
*plæntre, o : flytte ’"planter), *ynge,
*»ksle (åkle), ar ; aksle seg, 2: f. sig.
Jfr. Formere. F
. sig (om Dyr), jfr.
Yngle. F. fig med Fr,, så seg.
Forplantelse af en Slcegt (t. Verftflanzung),
kve’k(i), m., kvejk, m. »Der var inkje
minste kveiken atter*.
Forplantning, aksling, f. Jfr. lånte.
Forpleie (t. vervfiegen), sørge for, føde,
nære, fo(d)re, ar. F
. rigelig, *nøre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
