Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forresten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 —
-*IlenLBt, o: forrest, loengst fremme;
-lo’t, m. (n.), f. Del; -rom, n., Forrum,
f. Rum i Baad; -ryfte, n., o: Forstykle
i Klcrder; r^n siges om Vind, som
kommer paa Forsiden (sdet var fram
rønt«, o: det var knap Sidevind); -sa’l,
m., o: Overvoerelse til Gaden; -segl, n.,
o: Forseil; -8«t’(e), o: tung forud; -sid,
d: sidere foran end bagtil; -side: på
framsida, o : foran; -sigle, f. , o : Rum
forved Masten; -skaut, n., forreste Skjpd
paa Seil; -sko’t, m. (u), o: Forenden
el. f. Stavnrum i Baad ; f.-stamn, m., o-.
Forstavn; -3tave(o), f., 2: ©tue til
Gaden; -stykke, n., 2: Forstykke i Kloe
ber; -synt, 2: forudseende: -sæte, n., o:
Forscede, f. E. i Vogn; -tass(o), n., o:
Fcrstetoug i Foistavnen paa Fartpi;
-tån(o), f., Fortand.
Forresten, ellers, *elles (ellest, helles, -lest,
helst).
gorret, ældre ret, forhånds-ret, *føre-ret.
Se Privilegium.
Forretning (t. Verrichtung), åremål (også
d., Molb., H. D.); sak, f., fore-tak
(Affcrre); syssel (jfr. Vestjoeftigelfe), ar
bejd, gærning (æmbeds-g. m. m.); æm
dXt(te), n.; (FunktlVU), *æmbætting, f.
(Lm.); yrkje (Lm.; i * ery. = Materiale);
(Handel), varp, n. (»gjære ejt godt v.«);
(eukelt), *handel, handling, f. (f. e. en
heldig, un. handel), (en Kjpbmands el.
Nceringsdrivendes famlede Virtsomhed),
handel, næring, F
. i Kirken, teneste, f.
Arreft-F., fengsling. Anttionsf., kap
køp. Synsf., *syning (dansk?), *skjøn
(sky-). Gode F
. gjjlre, ha god handel,
god næring, sitte i god næring. Uden
F., *æmbættes-laus, ledig. 2)uettg Nok
til en F., *æmbættes-før.
Forretningsbrev, handels-brev.
Forretningsfører, *råds-man,
område, m. F
. for et Selssab el. dog
for en anden, jfr. "°Bvarsman, 2: ®n,
som ssylder at svare for en anden el. for
et Selstad".
Forretningsliv, nærings-drift.
Forretningsmann, handlende, nærings
drivende ; jfr. *æmbættes-man. (Motsat
æmbedsman, statsman, dokman, og på
den andre siden arbejdsman).
Forretningsven, handels-ven, nærings-v.?
Jfr. Kunde.
gorrcttttnggfttl, »kontor«-stil, hverdags
mål(føring) ?
Forrette (t. verrichten), gøre, *gjære (te
neste, skjot m. m.), utføre, iværk-sætte,
stelle (med ?), *æmbætte (ar). Jfr. Bestille.
Forrettende (som gj^r Tjeneste), *«m
-dZettancle. I^m.
Forreven, zkam-reven(i), lurvot (jfr. Laset,
Pjaltet); (Sko). sund; (snaret), *meM;
reven(i). Jfr. Forstidt.
Forrige, l»rre(v), gl. n. fvrri, BV. korre;
ældre, forleden; "°ssamle (gamle-). »vej
førre, <leH same*. «Bruke si gamle viB«.
»^lt med det gamle». «Gamle-åringen,
-snøen, -folket*. Jfr. Afgrpde og ©atm
mel. F
. Sommer, i fjor s., mots. *i
somar(u). F
. Uge, Aar, hi veka(i’), hit
åre’. Rækken skulde være : før — førre
— 5»l8t. vet mellemZte av 6e tre —
førre — er da trængt tilside av det tyske
forrige (Vorig). F., også sin’, n. *Sini
veka, o : i f. Uge. Sinne sundag, 2: f.
Sundag, Jfr. *i sin, hær i sin, 2 : nylig,
fotleben. Sin brukes og som adj. (sin —
si — sit’) og er da = ncrstsidste. *Si
helg, o: noestsidste Helligdag; *sin sun
dag, måndag.
Forringe (t. verriugern), tyne (-te), *skjæm
me ut; lyte, ar (d: nedscette i Vcerd).
Forringes, *veslast ; (svoetkes), u-tel2Bt(i),
av telaBt, o: komme fig, trives; jfr. van
trivast, smækkast; (forfalde), ugjærast,
forfalle (til *forfallen). Noget, so«
forringer en Ting; Feil, Lyde, tyne, n.
Forringet, *av-komen.
Forringelse (t. Verringeruug), ne6-fal’, n.,
næk’, m., forfal’,n.; (paa ©aarb, Jord),
hævdeløjse, f.; (Nedfcrttelse), lyting, f.
F. ved en Ting el. Pers., lyte, n. Mk.
*lyte-alder (som ved hest), -gamal, -fejt,
-mager, -stor, -tjuk, F
. i ett Mauds
el. Families Anseelse, manne mink, nu
Jfr. folke-skjæmme, f., Vestjcrmmelse
for Folk el. for et Selfiab". Jfr. og
*ej gard-skam, ej bygde-sk. F. af Hus,
zdu6-lal’, n. (-far). Gl. n åbtidafall.
Også — Forftmmelfe af at holde husene
paa en ©aarb i Stand. Åbud, egentL
= Beboelse. Gl. n. åbiid.
Forrive, skam-rive (-rejv).
Forroft, ut-ropt, utskreken ; forraBt er ogsl
norsk. Se For.
Forrnm (i Saab), fram-rom, n., føre(y)-
rom.
Forrnfte, *ruste.
Forrykte (efter t. feerrenlen vikle(ar),
skjeple(ar), *av-lage, flytte om, *rykkje
av lage; *rugge, *rumple, *uroe. Jfr.
Forstyrre. Forrykkes, av-skjepast (ski-),
gi seg, *skrck(k)ast(i), ar. Gl. n. skjop
last. Forrykket, av-laga’, av-skjepa (ski-),
skjepla’ , *skrekka’(i).
Forrykkelfe, vikl, n., Bk)epl, n., sk^epllNss,
l. )fr. Forrykke.
Forrykt (t. verrilckt), *galen, *tullen, *tom
sen, *dårleg ; *ørsken, *trylt (2: som,
ikke *samler, sanseløs). F
. Pers», tom
sing (H. Il)3.), »tum3inss«, m., dåre, ’m^.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
