Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forspand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Forspand — Forstrækkelse.
Forspand, se gortøcenb.
Forspil (Prceludium), føre-spe’l, n.
Forspilde, spille (-te), tape, misse (-te),
sprængje (-de), skjæmme ut, *skamfere
(-fare, -fere), «delægge. spille sin ret.
Jfr. Fordoerve.
j|orfpilbelfe, spilling, l.
Forspilder, «jde-læggjar, m. Jfr. Forpder.
Forspise fig, for-ete seg. Spise er t.
speisen.
Forfpving (t. Vorsprung), (Fordel fremfor
andre), mon(u’), m. («kan hæv ejn m.
f»re hine»), føre(y)-mon, -steg(i), n.,
-laup, n., -drag, n., unda(n)-mon. Som
har faaet F., unda(n)-komen.
Forsproengt i Indvoldene (Hest), *våmb
sprængd.
Forspoend (Forspand), de^te, n.; (til 1, 2,
3 Hefte), ejn-, tvi-, tri-bejte.
Forspcende, 3p»nne s»re, de^te (-te).
Forjpflrge sig ( forse sig i at svprge"), for
spørje seg (y).
Fsrft (t. Forst), skog. F.’ er optaget mest
efter 1800". Molb.
Forstad (ved en By), for-stad. m., skjækel(e),
m. Lm. Jfr. Udkant.
Forstand (t. Verstand), vet(i), n., skjen
(»skync), n., hovud, n., næme, n., skjen
sæmd (sky-), f., vis’-mon; håld(o), n.
(«have h. på«, o: fatte). F
. faa, få
ve’t(i), vetra3t(i), vet^2Bt, vikka3t (o: vet
kast). Fra F. gaa, misse vetet, gå fra
v., værte galen, gå fra sans og samling.
God F
. have, »h. hovudet på rette en
den», ha godt vet.
Forstander (efter t. Vorsteher), Kremtan
6ar(v), *3tvrar, leder, ra63-m2n, -herre,
hevding (»bov<1.«); også værje (kyrke-,
riks-, lag-v.). gf. paa crbaab, ba’s, m. ,
hevsman (hovuds-man), forman, *fere-m.
Forftllnderflab, *fere(y)-ståde, f.
Forftanderfie. føre-ståde (v - o), f., *fere
standar; *rads-kone, -*mor.
Forstandig (t. verftandig), vetog (i-u), B.
B.; skjensam (sky-), *vi’s, *klo’k, klyftig
(sy. klyftig), skjenog (gl. n. skynugr).
F
. Opfstrsel, vetogskap(i), oftere" veta?.
hejt, f.
ForstaVN, *fram-stamn, m., *fræm-stavn.
En, som har sin Plads i F
. og be
sørger Opsttll. af Seilhalfen, *hals-kar.
J. Lic.
Forståa (t. verstehen), skjene (sky-), ar,
ha’ vet(i) på, ha skjen (skyn)på, forstå;
hyggje (-de); *kunne (»han kan hand
værket», »han kan syngje»), take (»han
tok det radt«, jfr. Fatte, Opfatte); jfr.
mistake, o: misforstå, Forstaaet: ikke
rigtig f., van-skjenad (sky-).
Forstaaelig (t. verstandlich), skjenleg (sky-).
Forstaaelse (t. Nerstiindnih) : god F.,
sa’m, n., sam-hald, n., -hælde(e), n.,
sæmje(e), f. (gl. n. samhald, -heidi);
(nær Fortrolighed), samlag, n.; (et vist
Forhold), stel1 , n. »Der er ejt stel imil
lom 6eM«. Jfr. Enighed, Fortrolighed.
Forstembede, skog-æmbed(e). H. D.
Forftemme (t. verstimmen), stille galt
(s. fela), forstille el. skamstille ? (i likhet
med skam-fere, -håggefo], m. il.).
Forstemt (om Pers.), *u-m»lt, *i ulag, *i
ulone, *iumele, *u-vær. Jfr. Nedstllgen ;
Stemning, Dploøt. F. blive over noget,
mis-like(ar), bli lej over, synes ille om,
ta(ge) til mistykke. H. D.
Forstemthed, mistvkke, n. T. Verftim-
tnung.
Forstene, 3ten-nZer6e? 3ten-din6e. K. Elster.
Forstenes, 3te^n-ssansse. I>m.
Forstenet, sten-nar<l? 3ten-3tivnet(k. Niels.,
d. norske Folkeskole 1870, s. 394), 3teM
gjængen (Lm.), sten-artet (Asbj.); (of
Rcrdsel), stivnet. Jfr. Forbauset, For
flrcrkket.
$orftcning (blive til Sten), sten-hærdelse
(-ding)? Jfr. Forstene. (Ting)? Jfr.
Fossil.
Forstilte (t. verstecken), skam-stikke : gæmme
(gomme), gjejme (-de), *g. av («putte
tilside»), skjule. F
. sig, gjejme seg.
Forstutken, løn-gæmt (H. D.), inne-gæmt.
H. D.
Forstille fig (t. sich verstellen), skremte
(sv. skrymta, i * skrymte, ar), lade som
om, *gerst på, *læst (så el. så). Se Simu
lere. Forstilt (offeftetet), *på-smurd(Lm.),
påtagen.
Forstillelse (t. Verstellung)^ skrømt, H.D.;
læst, m., læte, f., falskhet. Mk. *på
læst, på skremt. Hykleri og skremt
Z«nZive3 både i vort mål og på sy. ofte
med skin- : s.-grun, -dyd, -hellig, efter
t. Schein: fcheintodt m. fl. I * fattes
skin denne tydning el. mærkelse av det
tilsyneladende. Jfr. Hykleri, Skin.
Forstkyndig, man. Lm.
Forstlov, 3ko^-lov (H. D.), s.-ordning, s.
forskrift.
Forstokket (t. verstockt), nZer6et (f. e. i on6
-Bkap), n3r6, nar<l-^Zertet, *n2r(6)-nakk2’,
n.-sNt’(e).
Forstoppe (t. verftopfen), *6xtte. lukke.
fMe (i^en), t»tte; din6e. Fsrftoppet
(altfor fuld), "°sdr-3tappa’.
Forstoppelse (jfr. Obstruktion), din6elBe,
n., nar6d«n6e, n. Sygdom «f F
. (hos
Dyr), N2r6-Bot, f.
Forftrcekke, ei forBku6, Ia ia P 2
(f. e. fz
en daler P2
uken3 21dq651»n). I’, vor
strecken.
Forftreetkelse i Lemmerne, Ble’t(i), n. (.K
e^t 8. i armen»). Smerte af F. i Le«°
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
